Arrangementer

Vi viser film på ukrainsk med engelske undertekster i samarbejde med Ukrainsk Forening Lastivka – Vejen.

Filmens beskrivelse: I begyndelsen af det 18. århundrede led indbyggerne i Karpaterne under den polske adels uretfærdige styre. Brødrene Oleksa og Ivan Dovbush var blandt dem, der ikke ønskede at finde sig i uretfærdighed. Optagelserne fandt sted i Karpaterne, i Ternopil-regionen og i Kyiv. Nogle massescener involverede omkring 1.500 skuespillere.

Som en del af temaet ’Omsorg’ i september kan du komme til foredrag og samtalesalon om emnet ’Vedligeholdelsens filosofi’ med filosof Jakob Lovas.

Hvad nu hvis du bare... stoppede?

I morgen begynder det hele forfra igen: Sengetøjet skal skiftes. Køleskabet skal fyldes op. Børnene have rent tøj på. Alt imens støvet samler sig på hylderne.

Men hvad hvis du lod være?
Ja, så ville alt dit usynlige arbejde hurtigt blive meget synligt.


Filosof Jakob Lovas afslører det arbejde, der holder sammen på verden – men som ingen ser. Det arbejde, der ikke findes på lønsedlen, men som økonomien ville kollapse uden. Det arbejde, der stadig mest udføres af kvinder, men som betragtes som noget selvfølgeligt.

Dette er ikke bare endnu en snak om kønsroller.



Det er en filosofisk guide til det skjulte vedligeholdelsesarbejde. En manual til at navigere i den daglige kamp mod kaos, måske endda lære at holde af det, og i sidste ende: at strejke i husarbejdet.



Kom og lær:
- Hvordan filosofien kan væbne dig mod hverdagens tyranni
- Hvorfor dit husarbejde er revolutionært (selv når det føles som Sisyfos' kamp)
- Hvad der sker, når vi gør det usynlige synligt.

Det bliver både tankevækkende, morsomt og frem for alt forandrende: Efter dette foredrag vil du aldrig kunne se en opvask på samme måde igen.

Foredraget sluttes af med en filosofisk samtalesalon, hvor vi sammen taler os ind på det skjulte arbejdes væsen gennem vores egne erfaringer og tanker.


Advarsel: Hør foredraget før din samlever gør – eller forvent en regulær strejke i køkkenet.

Ved DNA-forsker Oluf Borbye Pedersen

I aftenens foredrag vil du høre professor Oluf Borbye Pedersen, der sammen med sit forskerteam, er pioner i udforskning af tarmens astronomisk mange mikroorganismer. De omfatter bakterier, virus og svampe, der under ét kaldes tarmmikrobiomet. Samlet fungerer det som en indre vital kemifabrik med produktion af et væld af molekyler, der via nervesystemet eller blodbanen påvirker alle kroppens organer på godt eller ondt.

Bliv klogere på hvordan dét foregår, og om hvordan du med dit valg af livsstil selv bestemmer om tarmens univers af mikroskopisk liv arbejder for at fremme dit helbred eller nedbryde det.

OBS!: Du kan også deltage uden billet på Vejen Gymnasium. Der er ikke pladsreservation, så man møder blot op.

Som den første i landet, ja i hele Norden skabte Natalie Zahle muligheder for at generationer af kvinders tørst efter kundskaber og uddannelse kunne opfyldes. Nathalie Zahle (1827-1913) grundlagde i midten af 1800-tallet på privat initiativ en skole, der på 50 år blev til et samlet uddannelsesimperium med grundskole, gymnasium og seminarium og dermed skabte hun fundamentet for, at piger og kvinder med viden og uddannelse kunne blive borgere på linje med drenge og mænd.

OBS!: Du kan også deltage uden billet på Vejen Gymnasium. Der er ikke pladsreservation, så man møder blot op.

Ved havmiljøforsker Stiig Markager

Havet omkring Danmark lider. Rødspætter og skrubber er væk, ålen er ved at uddø og stenbiderrogns varsling af forårets komme er en fjern erindring. Stenbideren er sammen med torsken så nedfisket at alt fiskeri nu er forbudt. Samtidig er vandet i fjordene blevet så uklart at tidligere tiders ålegræsenge er forsvundet og erstattet af en mudderbund. Reelt er økosystemet i vores fjorde brudt sammen.

Årsagen til dette sammenbrud er at vi altid har brugt havet som losseplads. Det gik godt så længe danskerne spillede en mindre rolle i landskabet, men de sidste 150 år har vi overtaget kontrollen med alle naturens processer. Siden ca. år 1900 har vi tilført havet så mange næringsstoffer – fosfor og kvælstof – at havets økosystem er bukket under.

Engang, for 50 år siden, var det både spildevand fra byerne og landbrugets udledninger som var problemet. I dag er det landbrugets udledninger af kvælstof som er årsagen. Vi er det mest opdyrkede land i verden – i høj grad for at kunne brødføde vores mange millioner husdyr. Skove, søer og moser er væk, markerne er drænet og vandløbene er lavet om til kanaler hvis de ikke er lagt i rør.

I 2024 blev der indgået en historisk aftale – den grønne trepartsaftale – som for først gang i 6.000 år lægger op til at vi som danskere stopper med at udvide landbrugsarealet, ruller udviklingen tilbage og giver naturen mere plads. Det giver håb og er i vores historie et vendepunkt som trækker tråde tilbage til skabelsen af Grundloven og til den folkeoplysning der blev grundlagt i 1800-tallet af bl.a. N.F.S. Grundtvig og Steen Steensen Blicher.

I foredraget vil du høre om havets tilstand i 2025, udviklingen over mere end 100 år, hvordan næringsstoffer virker på naturen og hvordan mænd som Grundtvig og Blicher har formet vores liv og landskab.

OBS!: Du kan også deltage uden billet på Vejen Gymnasium. Der er ikke pladsreservation, så man møder blot op.


Ved zoofysiolog Tobias Wang

I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.

”Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?” Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af hvor vigtig selektion har været for evolutionen – altså udvælgelse af de individer der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør om hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.

”Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?” Hør om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests – fx fosterdiagnostik – skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med – fx når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem.

Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, etik, biologi og moderne samfundsforhold.

Mød og hør Per Arnoldi fortælle om sin farverige tour de force gennem de seneste årtiers kulturliv.
Per Arnoldi er en ener i dansk kunst. Han har aldrig været bange for at gå sine egne veje eller give sine meninger om kunst, arkitektur og kultur til kende.

OBS!: Du kan også deltage uden billet på Vejen Gymnasium. Der er ikke pladsreservation, så man møder blot op.

Ved Mikkel Heide Schierup og Felix Riede

I de seneste år har menneskets evolutionære stamtræ udvidet sig. Hør bl.a. om genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA der afslører hidtil ukendte møder mellem tidlige menneskearter og om arkæologiske fund som fortæller os hvad de foretog sig.

Vores viden om menneskets evolution har været i rivende udvikling i de seneste år. Takket være nye fossilfund, store landvindinger i genetiklaboratoriet, nye beregninger af fortidens klima og finurlige arkæologiske analyser har vi nu en bedre forståelse af menneskets evolution og mangfoldighed end for blot få år siden. Det har medført at vores stamtræ for arten ‘mennesket’ er blevet endnu mere forgrenet med mange nyfundne menneskearter – og flere af disse arter har endda overlevet indtil ret for nyligt, evolutionært set.

Genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA fortæller os hvilke af de tidligere menneskearter der med sikkerhed mødte hinanden, mens arkæologien fortæller os om hvad de foretog sig. Storslåede og nogle gange mislykkede migrationer bragte mennesket kloden rundt i takt med at klimaet ændrede sig og til tider voldsomme begivenheder tvang dem på flugt. Afgørende teknologiske innovationer gjorde det muligt for nogle menneskearter at udforske helt nye himmelstrøg og fra omkring 30.000 år siden var der blot én art af mennesker tilbage – os.

De seneste års politiske udvikling har sat forholdet mellem politik og sandhed på dagsordenen: Populisterne hævder, eksempelvis ofte at alle politikere lyver – og modsat anklages populisterne af andre for at have et meget løst forhold til sandheden.
Det kan meget nemt føre til et krav om, at politikken må holde sig til sandheden, men spørgsmålet er, om sagen er så enkel igen, for politik bygger jo på meninger, og kan meninger være sande?
Det spørgsmål har Hannah Arendt skrevet et lille essay om, at det skal vise sig, at spørgsmålet om sandhed og løgn i politik er noget mere komplekst, end man skulle tro. Men dermed også så meget desto mere interessant.

Filosoffen Hannah Arendt (1906–1975) er stadig højaktuel med sine refleksioner over totalitarisme, menneskets frihed og nødvendigheden af pluralisme.

Claus Christoffersen, mangeårig underviser ved Københavns Folkeuniversitet og kendt for sin levende og underholdende foredragsstil, bringer Hannah Arendt til live med indsigt, humor og tankevækkende eksempler.

OBS!: Du kan også deltage uden billet på Vejen Gymnasium. Der er ikke pladsreservation, så man møder blot op.

Ved Liv Hornekær og Kai Finster

”Er vi alene i universet?" er et af menneskehedens mest grundlæggende og dragende spørgsmål. I dag er det ikke længere kun et filosofisk tankeeksperiment. Spørgsmålet om liv udenfor Jorden undersøger forskere aktivt i laboratorierne og med advancerede instrumenter. Men hvad er liv egentlig? Hvordan opstår det? Og hvordan kan vi genkende det på en fjern planet?

Liv, som vi kender det på Jorden, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler som udgør livets byggesten. Når vi leder efter liv andre steder i universet, tager vi derfor udgangspunkt i netop disse betingelser.

Når det kommer til livets molekylære byggesten har forskningen gjort store fremskridt. Vi har nemlig fundet nogle af byggestenene på kometer og har vist at de kan dannes selv under de meget lave temperaturer og tryk der findes i de interstellare støv- og molekyle-skyer hvor nye stjerner og planeter fødes. Herfra kan de blive leveret til overfladen og atmosfæren af nydannede planeter via fx meteoritter.

Forsøg som begyndte i 1950’ernes kemi-laboratorier har desuden vist, at byggestenene måske også kan dannes i Jordens atmosfære og samles i havene – i det vi kalder "ursuppen". På den unge Jord har disse byggesten samlet sig til de første primitive celler. Måske kan det samme også ske på andre planeter?

I foredraget vil du desuden høre om Mars og planeter udenfor vores solsystem – såkaldte exoplaneter – og om de kan være hjemsted for hidtil ukendte livsformer. Nogle exoplaneter kan have livsbetingelser, der ligner dem på Jorden. Desuden rummer de isdækkede måner Europa og Enceladus, der kredser om henholdsvis Jupiter og Saturn, skjulte oceaner hvor liv måske kan trives.

Hør mere om alt dette, når astrokemiker Liv Hornekær og astrobiolog Kai Finster dykker ned i det store spørgsmål om liv i universet.

Exofiktion og en banebrydende maler

Hvorfor manglede Danmark en roman om Franciska Clausen? Og hvad er det genren exofiktion kan?
Forfatteren Agnete Braad fortæller om sin roman og om sin fascination af Franciska Clausen. Undervejs læses udvalgte passager op og Braad deler sine tanker om exofiktion og skriveproces.

OBS!: Du kan også deltage uden billet på Vejen Gymnasium. Der er ikke pladsreservation, så man møder blot op.

Ved Kasper Green Larsen og Andreas Roepstorff

Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være et nørdet sci-fi emne til at blive en uomgængelig del af hverdagen. Det findes overalt, fra store sprogmodeller til græsslåningsrobotter. Tilsyneladende er det en nyttig teknologi, der kan effektivisere en lang række sektorer i samfundet og gøre mange aspekter af vores liv lettere, men samtidig er der en vis frygt for, hvordan det kan ændre ”livet som vi kender det”. Hvad bør vi vide og hvad kan vi tro på i omgangen med det?

I første del af foredraget vil professor i datalogi Kasper Green Larsen tage os ind i maskinrummet og forklare de underliggende idéer der har gjort kunstig intelligens muligt.

I anden del vil professor i antropologi Andreas Roepstorff afsøge, hvordan kunstig intelligens kan ændre vores samfund, måden vi omgås med hinanden på og måske endda vores forhold til os selv.