Biblioteks klummer

Efteråret er for alvor kommet. Solen hænger lavt på himlen, der er tågedis på markerne om morgenen. Er det nu du tager dig tid til at dykke ned i fortiden? I din egen slægts fortælling, ligesom de gør i tv-programmet Fortidens hemmeligheder som de har sendt på DR i den seneste måned. Her er det kendte personer som har fået set deres slægts fortid efter af eksperter fra Rigsarkivet, men du kan jo også selv gøre meget. Det er da fascinerende at dykke ned i sin egen slægt, og opdage hvem man står på skuldrene af. 

I min familie har en nu afdød onkel kigget på slægtens historie tilbage i tiden, og jeg kan se han er kommet godt langt tilbage.  Faktisk er han kommet tilbage til ca. 1640 hvor slægten, som ellers har flyttet rundt på Fyn, var bosat i samme lille landsby som jeg selv er født. Det er en af de små pudsigheder der kan dukke op når man graver sig tilbage i sin egen fortid. 

Det har i de senere år været populært at dykke ned i sin families fortid og se hvad der kom frem. At kigge i gamle kirkebøger. Besøge landsarkiver rundt i landet for at få nye spor som kan bringe søgningen en generation længere tilbage. Eller finde en ny forfader som måske havde et spændende liv. Nogle drømmer nok om at finde ud af de var af royal slægt, mens andre bare synes det er sjovt at se hvor langt tilbage i tiden de kan komme med deres slægtstræ. 

Hvis du selv vil i gang med at lede i din egen slægt, er der forskellige bøger som kan hjælpe dig i gang. Et eksempel kunne være Ny i slægtsforskning? Hjælp til at komme godt i gang. Her får du gode råd til alt fra kirkebøger til at søge på nettet. 
Der findes også en del gode råd på nettet. Rigsarkivet har en stor og flot hjemmeside hvor du kan få råd og vejledning til hvordan du selv kommer i gang. Det samme kan du få på hjemmesiden Danske slægtsforskere, som er en forening for slægtsforskere. Her kan du også få hjælp til at lede, men du skal gøre en stor del af eftersøgningen selv. 
Og så har jeg endda ikke været meget inde over den nyere del af slægtsforskningen – hvad kan dna betyde? Vi har set det i nogle kriminalsager i de senere år, men også indenfor slægtsforskningen tager denne del af forskningen fart. Det er let for alle mennesker at tage en blodprøve fra sig selv og indsende til databaser rundt i verden. Og en dag dukker måske den ukendte, men rige onkel fra udlandet op i ens forskning. 
Uanset hvad og hvor langt du vil tilbage i tiden, er det ganske underholdende at søge tilbage i fortidens familieforhold. 

Hvis du er mere til romanernes verden, så er der mange som beretter om slægter gennem tiden. En af de klassiske som måske er lidt glemt, er Helene Strange Sværkeslægten. En fortælling fra forfatterens hjemegn på Falster, hvor vi følger bonden Søren Sværke omkring år 1720. I de følgende 8 bøger følger vi slægten Sværke op til efter krigen i 1864. 

Af nyere værker serie kan jeg nævne Maria Hellebergs serie der begynder med Kvinderne fra Thy, og som i de følgende tre bind beretter om forfatterens egen slægt. Fortællingen starter omkring år 1900 og slutter i 1970’erne, hvor forfatterens eget liv er i centrum. 

God fornøjelse med jagt på spændende personer i din fortid.

Skrevet af Lone Pedersen

Mørket falder på tidligt om aftenen nu, der begynder at komme is på forruden om morgenen.  Vi kan her mellem halloween og jul vente på hyggen med juleslik, varme stunder med familien, lys på husene og ned gennem byens gader samt gløgg og æbleskiver. Og måske kan vi lige for tiden mærke mørkets negative påvirkning af vores humør. Det kan blive mere dystert, det kan blive mindre positivt – og det kan faktisk præge os mere, end hvad vi aner. 

Det er noget, som jeg har undersøgt i forbindelse med en større projektopgave på mit studie, hvor jeg dykkede ned i den prisbelønnede roman Blomsterdalen (2020) af den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen. Her undersøgte jeg, hvordan grønlændere kan være påvirket af vores fælles fortid, hvor Grønland hørte under Danmark. Og mørket, som de har i længere perioder i Grønland – mest af alt i et negativt perspektiv.

Hvilket fører mig tilbage til oktober, hvor vi havde Litterær Salon på Vejen Bibliotek, hvor jeg fortalte om Sygdomslitteratur, som både tæller psykisk og fysisk sygdom. Men også hvordan medicinstuderende kan bruge litteraturen til at udvikle empati og forståelse for patienter og pårørende. Indenfor litteraturvidenskaben kan man analysere og fremvise forskellige depressionsfænomener hos karaktererne, som man kan analysere og konkludere på. Det er noget af det, der er i spil for hovedpersonen i Blomsterdalen, som jo er en roman om Grønlands høje selvmordsrate og dårlige vilkår ift. hjælp og mørket.

Dette er noget, som jeg vil dykke yderligere ned i, med afsæt i grønlandslitteratur som Niviaq Korneliussens værk fra 2020 til denne måneds Litterær Salon om netop Grønland. Det kan du komme med til på Vejen Bibliotek mandag den 18. november kl. 17.00-18.00 – du skal blot trække din gratis billet på vores hjemmeside www.vejbib.dk!

Noget andet som jeg også før har nævnt i en klumme tilbage i 2023 er, at der er forskel på grønlandslitteratur og dansk grønlandslitteratur, for det handler om, hvilke øjne der ser. Derfor findes der også forskellige former for grønlandslitteratur. Der er f.eks. både Kim Leine med hans erindringsroman Kalak fra 2007, som handler om hans første møde med Grønland som voksen, hvor han begynder at arbejde som sygeplejerske. Det er også noget af det, han behandler i romanen Tunu fra 2009, hvor vi også følger en sygeplejerske, der får udfordret sit moralske kompas i sit arbejde i en Østgrønlandsk bygd. Her kan man spejle hans forfatterskab over på hans eget liv, da han netop selv først kommer til Grønland som voksen. Derfor er der nogle helt andre perspektiver og observationer i hans forfatterskab – end der f.eks. er i Iben Mondrups. 

Iben Mondrup boede de første år af sit liv i Grønland, hvor hendes forældre arbejdede. Hun har selv tidligere fortalt om, hvordan hun var en del af de danske børn. I hendes forfatterskab er det ofte børn og familier, der er i fokus. Og man kan samtidig mærke, at hendes syn på Grønland er mere blidt end Niviaq Korneliussens og Kim Leines. Og til sidst har vi jo Niviaq Korneliussen som også har boet i Grønland og i Danmark – men her er forskellen at det ikke er som dansker, men som grønlænder.

Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet – men det er forskellige fortællinger og virkeligheder, der bliver skrevet frem på siderne i de tre forfatterskaber. Hvis det er noget, som du vil blive klogere på, så kom og vær med til Litterær Salon mandag den 18. november. Og indtil da – god læselyst.

Skrevet af  Cecilie Bonde Jørgensen

I disse dage koger alle medier over med beretninger om det amerikanske præsidentvalg. Hvem bliver USA’s 60. præsident  - Donald Trump eller Kamala Harris? Måske du allerede er træt af at høre om valget og de to kandidater, for hvad betyder det for os i lille Danmark?

På nogle områder kommer det ikke til at betyde noget, mens det på andre områder vil betyde meget. Men uanset indvirkningen på os her i landet, så er USA en magnet når det drejer som om fokus og opmærksomhed. For der er noget dragende over det store land. Og det har der været i mange år. 
Mange danskere er udvandret til landet især i årene 1820-1930. Her udvandrede omkring 336.000 danskere til Amerika hvilket svarer til ca. 15% af Danmarks daværende befolkning. Alle rejste ud med en drøm om et bedre liv i det ukendte. For mange mente ikke det kunne blive værre her i landet. Økonomiske trængsler og dårlige arbejdsforhold tvang mange til at rejse ud. Nogle kom tilbage igen, måske med knuste drømme. Mens andre er blevet og skabt deres nye slægt et sted i Amerika. 

De fleste danske udvandrer slog sig ned i det solrige Midtvesten som nok lignede det hjemlige noget mere. Prærien var stor så der var plads til flere familie og jorden lignede til dels den derhjemme. At der så var mange andre udfordringer, tog ikke gejsten fra udvandrerne. For mulighederne var så meget større i dette nye land. 

Mange læsere kender nok svenske Vilhelm Mobergs Udvandrer-saga (Udvandrerne, Indvandrerne, Nybyggerne og Amerikanerne) om Karl Oskar og Kristina der udvandrer fra Sverige til Minnesota og det nye liv i det store land. De takler på hver deres måde det nye liv, hvor Kristina har svært ved at glemme Sverige og familien der. Mens Karl Oskar ser fremad og vil at hans børn skal få et bedre liv end han selv fik. I forbindelsen med en filmindspilning af første bog i serien, er alle fire bøger blevet genudgivet tidligere i år. De er bestemt en genlæsning værd. 
På Filmstriben.dk kan du se både den nye indspilning af Udvandrerne (2021), men også den gamle udgave fra 1971 kan du finde her. Det er den med Max von Sydow og Liv Ullmann i hovedrollerne, som nok er den mange kender. Her er der to film du kan nye et gensyn med. 

Men der var jo også en del danskere som drog over Atlanten for at prøve lykken. Det har den danske forfatter Jesper Bugge Kold skrevet en roman om. Hvor vinden vender (beretter om den fattige husmand Jens der i 1879 rejser i forvejen til Nebraska for at etablerer et hjem for familien. Året efter kommer hustruen Johanne og familiens børn over og de to skal nu opbygge et hjem i et ukendt og til tider truende land. De to ægtefæller har hver deres måde at takle livet på – Jens er til fest og violinspil, mens Johanne vender sig mod biblen og kirken.  Det er en flot fortælling som er meget fængslende. Jeg var godt underholdt under læsningen. 

Vi kan ikke komme udenom at USA er et spændende og fascinerende land, som har meget at byde på. Hvis man ikke selv kommer over dammen, kan man jo altid rejse i litteraturen.    

Skrevet af Lone Pedersen

Er du til gys og gru når du læser en bog? Det er jo snart halloween, hvor vi kan tænke tilbage på de kære vi har mistet i det forgangne år. Men samtidig er det den dag hvor nogle tror de døde rejser sig fra graven, for at hjemsøge de levende. Det er jo lige et punkt som med lethed kan sætte gyset i gang hos nogle af os. 

Lad os først lige kigge på begrebet gys – hvad er det egentlig? Gys er det man på engelsk kalder thriller – hvor gys indfanger en lystfølelse oveni det at vi gyser. En gyser handler om at være bange. Om frygt. Det kan være frygt for naturen, zombier eller sindssyge seriemordere. Temaet er ofte, at det gode står overfor det onde i en kamp om hvem der skal vinde. 
Men hvorfor er det så vi tiltrækkes af gyset? Måske fordi vi savner spænding i hverdagen. Og i en gyser er der elementer af almindelig hverdag – alle går omkring og gør hvad man nu gør som helt almindeligt menneske. Lige til monstret slipper løs og spreder rædsel omkring sig. 

For år tilbage var der to store forfattere indenfor gyser genren. Stephen King og Dean R. Koontz. Begge skrev mange bøger med uhyggelige fortællinger. Nogle af fortællingerne havde et overnaturligt element. Andre havde lange passager med hverdagens trummerum. Lige til monstret dukkede op og det gibbede i læseren af overraskelse. For hvad skulle der nu ske med mine personer som jeg jo næsten følte jeg kendte i virkeligheden. 
En af de klassiske gyserforfattere er Mary Shelley og Bram Stoker. Førstnævnte skrev bogen Frankenstein, om videnskabsmanden der skaber et nyt menneske ud af noget dødt væv. Men det nye menneske ender med at skræmme sin egen skaber så voldsomt, at han flygter fra stedet. 

Bram Stoker skrev bogen Dracula, som handler om greven på sit slot i Transsylvanien der drikker menneskeblod og ikke tåler sollyset så han sover i en kiste. Begge bøger er klassiske gysere der spiller på vores frygt for det ukendte i mennesker. 
I dag er vi nok ikke så bange for de to skikkelser, men mere for andre nære ting i vores hverdag. Og en mester inden for den genre i dag er danske Teddy Vork. Han har bl.a. skrevet novellesamlingen Sprækker, som fortæller små hverdagsgys. Den vandt han en pris for den i 2014 og har siden vundet samme pris yderligere to gange. Senest i 2024 for novellesamlingen Ubuden. Og jeg må sige det er en forfatter som kan sin metier. At skræmme mig som læser!

Hans roman Mulm  er blevet filmatiseret og kommer i biograferne til december. Det er fortællingen om Jacob og hans søn der er alene i huset, efter at Jacobs kone er blevet indlagt på psykiatrisk hospital. Snart efter får sønnen en usynlig ven ved navn Svupben. 
Bare det er læse den lille beskrivelse af bogen, kan næsten få mig til at gyse. For når der er børn involveret er jeg nok lidt mere tyndhudet, eller er det fordi der er så mange bøger og film der har noget gyseligt over sig, og det involverer børn? Bare tænke på Stephen Kings The Shining  (Ondskaben) – tvillingerne på hotelgangen…Uhhhh jeg gyser bare ved tanken.

I dette indlæg har jeg ikke berørt gyserfilmene, men kun bøgerne. Og det er der en grund til – jeg kan ikke holde ud at se gyserfilm. Jeg bliver alt for bange. Ikke så meget for det som sker, men mere for lydene. Min hjerne kan nå at forestille sig mange ting der kan ske med personerne i filmen, allerede inden det er sket. Men måske jeg kan overtale mig selv det at gå i biografen til december når Teddy Vorks roman kommer i filmform. 

Skrevet af Lone Pedersen

Jeg har mange hjemmestrikkede sokker. Jeg elsker at strikke dem til mig selv og jeg har sokker i mange forskellige farver. Jeg kan blive helt fascineret af at se på et nøgle med strømpegarn, for at forestille mig hvordan det vil se ud når det er strikket op til et par strømper. Så indrømmet, jeg har mange hjemmestrikkede strømper. Så man kan jo spørge sig selv, om det er nødvendigt at strikke flere lige nu. Hvorfor ikke vente til et par er slidt op, før jeg strikker flere. 

Oktober hedder for en strikker også socktober – altså den måned hvor der sættes ekstra fokus på at få produceret sokker til hele familien. 
Jeg producerer i den grad sokker til mig selv. Jeg bruger altid samme opskrift, så alle par ser lidt ens ud. Men med forskellige garnfarver, så ser sokkeskuffen ikke ens ud. 
Men hvorfor strikke sine egne sokker selv? Et par sokker koster ikke mange kroner hvis du ikke lige går efter et bestemt dyrt mærke. For mig er der flere ting i det at strikke sokkerne selv. Jeg hygger mig med det. Køber af og til noget garn med dejlige farver eller som når det bliver strikket, giver et sjovt mønster på sokkerne. Og så slapper jeg af ved at strikke sokker. Jeg kan opskriften til mine fødder i hovedet, så det er bare om at slå op og gå i gang. Jeg kan let se tv eller snakke med familien samtidig. Det kan give større udfordringer hvis jeg strikker en sweater eller bluse. Der skal jeg måske tælle masker eller strikke et lidt kompliceret mønster. Så kan jeg ikke nødvendigvis snakke med familien samtidig. Og så er det dejligt let lige at gribe posen med strømpegarnet hvis jeg ska ud af huset og ved der bliver lidt ventetid. 

Bare fordi jeg altid strikker efter samme model, kan jeg jo godt drømme om at strikke nogle med fint mønster. Så jeg har været på hylderne for at se efter bøger med strømpeopskrifter. Der er især to jeg har kig på.  

Niina Laitinen har skrevet bogen Knitted socks from Finland: 20 Nordic designs for all year round. Og som titlen siger, så er det finske mønstre som er på strømperne. Bogen er på engelsk så man skal ikke helt fortvivle, og den er simpelthen fyldt med de skønneste strømpemønstre. Jeg er forelsket i flere af dem, så i år skal det lykkes at strikke mindst et par efter opskrift fra denne bog. Den emmer af Finland, landet med de 1000 søer. 
Den anden er måske lidt mere utraditionel når det drejer sig om strømper. Det er nemlig Jeanette Bøgelund Bentzen Hæklede strømper: moderne strømper og slippers til hele familien. Her er en hel bog fyldt med lækre hæklede strømper. Der er spændende mønstre og anderledes måde at lave en hæl på. Jeg er mest til at strikke, men skal da have kigget nærmere på denne bog, for måske det skulle prøves at hækle et par strømper. Måske det overtager min passion for strømpestrikning?

PS Strømper eller sokker – det er længden på skaftet og tykkelsen på garnet som afgøre hvad der er hvad. Sokker er ofte kortere og i tyndere garn. Hvor strømper er i tykkere garn og kan gå helt op til knæet. 

Skrevet af Lone Pedersen

Efterårsferien er i fuld gang for mange børnefamilier men hvad skal de finde på at lave med børnene en hel uge? Måske er vejret ikke for godt, og hvem gider være på legepladsen i mange timer en regnfuld dag? Men hvad skal vi så lave resten af dagen? Bage kage og når den er klar til at spise, så hygge sammen og drikke varm kakao? Eller synes børnene det er sjovere at spille computer hele dagen? Måske I kan lokke dem med til et brætspil.

Der er flere gratis fornøjelser. Tirsdag i efterårsferien er der Børnekultur på Tværs i hele Vejen by med masser af gratis aktiviteter for børnene. Her der mulighed for at bage pandekager på museumspladsen eller snitte figurer som Emil i Lønneberg gør. På biblioteket kan man lave sin egen lille film i Verdens mindste biograf. Eller dekorer en bogpose som man selv har fantasi til.

Men det er jo kun en dag, og skal der så ske i resten af ferien? Jo I skal da vende tilbage til det lokale bibliotek. Her rig mulighed for og lege med legetøjet, læse en bog højt eller bare sidde stille og farvelægge en eller flere af de tegninger der ligger til fri afbenyttelse. 
Og så skal I låne bøger med hjem til fornøjelse i resten af ugen. Måske det skal være bøger med forslag til feriens aktiviteter.  
Hvis vi nu starter med at finde en god bagebog – kage er altid vigtigt til at hygge omkring, og der er mange forslag i Meyers bageskole for børn. Det er en bog der har både tekst men også billeder af hvad man skal gøre. Måske børnene selv kan klare at bage kagen til eftermiddagshyggen?

Og så stødte jeg tilfældigt på et par andre bøger om spændende forsøg for børn. Den første bog er El -laboratoriet: Spændende ting du selv kan bygge af Jack Challoner. Det er en bog som beskriver forskellige forsøg børn og unge kan foretage i hjemmet, med meget få ting til rådighed. Måske I vil prøve at bygge en lille generator ved hjælp af et par kasserede cd’er, en limpistol og et par andre småting. Eller hvad med at bygge en lille elbil ved hjælp af et batter, fire låg fra en flaske, saks og andre småting? 
Her er der udførlige billeder og forklaringer, så selv jeg kunne nok finde ud af det. Det ser i alle tilfælde rigtig spændende ud og som en hyggelig beskæftigelse for børn og deres voksne.  Samtidig er det en fed måde at genbruge nogle af de materialer vi alligevel har liggende hjemme i huset. Her på biblioteket tager vi også nogle gange batterier, viskelæder og limpistoler frem, når vi leger med vores børsterobotter. 

Snart er det tid at fodre havens fugle, så det at lave et foderhus af ispinde kunne være et hyggeligt projekt i ferien. Eller et venskabsbåd af resterne fra strikkekurven? Disse ideer stammer fra en anden bog i samme serie som ovennævnte. 
Denne hedder Matematiklaboratoriet og går ud på at børn og voksne sammen skal bygge ting. Ikke så mekanisk som i forrige bog, men her skal man bruge matematikkens regler til at lave tingene. Så her skal der ofte bruges en blyant, saks og lineal for der skal beregnes vinkler og cirklers krumning. Det er en sjov bog, da du får et produkt med i hånden med det samme. 
Det er et lille udpluk af de mange bøger som findes på hylderne i børneafdelingen. Kig forbi dit lokale bibliotek i ferien, og se om ikke du også bliver fristet til at låne noget med hjem. 

Skrevet af Lone Pedersen

I sidste uge kunne vi fejre 5-års fødselsdag for Vejen Bibliotek på Vestergade, og det fik mig til at tænke over, hvor længe jeg egentlig har studeret på universitetet, da jeg er nyuddannet kandidat i Dansk og Historie fra Aalborg Universitet. Fem år. Fem år med fordybelse i litteraturen, i kulturen, i sproget, i mediebrugen, i historiske begivenheder og udviklinger, men også fem år med et konstant forsvar overfor udeståendes holdninger til, at humaniora ikke er brugbart i den virkelige verden – men er den ikke det? 

Forsvarene overfor venner, familie og fremmede fik mig til at bruge de sidste par år af min uddannelse på at undersøge et helt særligt felt indenfor litteraturvidenskaben. Nemlig brugen af litteraturen. For hvordan kan vi bruge læsningen af skønlitteratur til noget konkret? Selvfølgelig kan vi bruge læsning til at komme væk fra en hård hverdag, da den kan trylle os ind i en anden verden – men læsning behøver ikke kun at være brugbar til fortryllelse. Jeg har nævnt det før i denne klummerække, og jeg nævner det gerne igen. Læsning åbner et vindue ind til en anden verden, som vi ikke ellers kan få adgang til. Ved at læse, lærer vi at forstå os selv, hinanden og det samfund, som vi er en del af. Derfor kan man også ved at læse udvikle empati for andre, større selvrespekt for sig selv og på den måde øge trivsel hos sig selv og andre. 

Og det er ikke bare noget, som jeg som kulturformidler mener, for på medicinstudiet bliver de studerende også præsenteret for en række skønlitterære tekster i løbet af deres uddannelse. Skønlitteratur som har til formål at fremme empatien hos de studerende, så når de en dag står færdiguddannet som læger, bedre kan sætte sig ind i, hvordan de forskellige patienter måske har det. Om det overhovedet er et ansvar, som man kan pålægge kunsten, er nærmere spørgsmålet, og dette er blandt andet én af samtaleemnerne til vores næste litterære salon om sygdomslitteratur mandag den 21. oktober fra kl. 16.00-17.00 på Vejen Bibliotek. Du skal trække en gratis billet på vores hjemmeside www.vejbib.dk for at deltage.

Til den litterære salon vil jeg nemlig komme med en række forslag til skønlitterære tekster, som er relevante og interessante i forståelsen af både psykiske og fysiske sygdomme. Jeg vil tale en del ud fra det faglitterære værk: Syg litteratur. Litterære tekster om sygdom og sundhedsvæsen (2016) med redaktion af Anne-Marie Mai, Peter Simonsen, Camilla Schwartz og Iben Engelhardt Andersen, som også kan lånes med hjem fra biblioteket. 

Når vi holder Litterær Salon på Vejen Kommunes Biblioteker, ligger det altid om mandagen. Og så kan du torsdag i samme uge komme i Bibliografen, som er vores nye filmtilbud for voksne, hvor vi viser en film, der passer til emnet i den litterære salon. Det betyder også, at du kan se en film torsdag den 24. oktober, som har sygdom i fokus. Som altid er der tale om en filmatisering af en bog, og denne gang er det en international bestseller fra 2014. Hvis du er nysgerrig på, hvilken film det drejer sig om, så hop ind på vores hjemmeside og find ud af det. Her trækker du også din gratis billet. Vi skal nok sørge for popcorn og sodavand. Vi ses snart på Vejen Kommunes Biblioteker – og indtil da, så god læselyst. 

Skrevet af Cecilie Bonde Jørgensen

Oprettelsen af jernbanelinien mellem Lunderskov og Varde (Esbjerg) i 1874 betød store forandringer i bybilledet i Vejen, Brørup og Holsted. Verden var under forandring og det samtidig med at store hedearealer i omegnen langsomt forvandledes til plantager eller landbrugsjord.

Jernbanen varslede fremtiden og det moderne. Med toget blev afstandene kortere og verden større. Både lokalt og i resten af verden. Toget og jernbanerne var med til at forandre landskabet og stationsbyerne og påvirkede derved indbyggernes livsvilkår. En af 1800-tallets store opfindelser fik betydning for både hverdagslivet, landskabet, stationsbyerne og kulturen mere generelt. 

Også i kunstens verden blev jernbanen nemlig et af symbolerne på fremtiden og det moderne – både indenfor litteraturens, musikkens- og malerkunstens (samt lidt senere filmens) områder skildrer toget ofte kontrasten mellem det gamle og det nye.

Med damplokomotivet kom industrialisering og intensitet i udtrykket og ordet lokomotiv kom jo i overført betydning også til at betyde: at være en igangsættende, dominerende drivkraft – lad os få fuld damp på!

I 2023 udkom Martin Zerlangs bog ”Danmark set fra en togkupe”, der netop omhandler jernbanens kulturhistorie. En meget flot og velillustreret udgivelse, der med udgangspunkt i jernbanernes Danmarkshistorie inddrager betydningen for den politiske, økonomiske og sociologisk udvikling – vist også gennem påvirkningen i kunstens udtryksformer som litteratur, musik, billedkunst etc.

I uge 40 fejres 150 års jubilæet for åbningen af tværbanen med flere forskellige arrangementer. På Vejen Kommunes Bibliotekers afdelinger i de tre byer har vi udstillinger med litteratur om tog og jernbaner til både børn og voksne.

Ved litteraturarrangementet ”Bøger på skinner” den 3. oktober kl. 16.00 – 17.00 på Vejen Bibliotek vil vi præsentere et udpluk af både dansk og udenlandsk litteratur m.m., hvor jernbanen spiller en væsentlig rolle for fortællingen. Der vil være tale om både ældre og nyere litteratur. Arrangementet er gratis og der serveres en lille forfriskning undervejs.

Skrevet af Claus Tornhøj

”Jeg holder af hverdagen. Mest holder jeg af hverdagen”… (Citat fra Dan Turéll ”Hyldest til hverdagen” )

Det er sådan de fleste kender Onkel Danny – alias Dan Turéll. Manden med den skarpe pen og forkærlighed for farven sort. Sort hat, skæg og negle – det er sådan vi også kender ham.  Og sådan han satte sig selv i scene. I år hylder danske biblioteker manden der hyldede hverdagen, med at udnævne ham til Årets klassiker. 

Dan Turéll blev født i 1946 i Vangede i Gentofte. En barndom han med stor succes har fortalt om i sin erindringsbog ”Vangede billeder”.  Men det var nu som avantgarde-digter han først gjorde opmærksom på sig selv. I 1966 udgav han digtsamlingen ”Vibrationer” og i de efterfølgende år fik han udgivet flere digtsamlinger. Ofte på små uafhængige forlag, for der var ikke bud efter ham fra den etablerede forlagsverden. Ligesom han ikke så sig selv som en del af deres verden. 
Men i 1974 udgiver han digtsamlingen ”Karma Cowboy” på forlaget Gyldendal. Og får med det samme succes. Det er en digtsamling der udfordrer sin læser på skrivestilen som er en blanding af forskellig typografi fra en skrivemaskine og håndskrift. Læseretningen på digtene er også anderledes, så du pludselig må vende bogen på langs, for at læse næste digt. Og så er digtene ellers en kærlighed til amerikanske rockmusikere, hverdagen og meget mere. En skøn udfordring for enhver digtlæser!

Dan Turéll ville i 1980’erne prøve at forfølge sin kærlighed til det amerikanske og måske især til den amerikanske hårdkogte krimi som vi kender fra forfattere som Raymond Chandler og hans serie om privatdetektiven Philip Marlowe. Med sin krimiserie om Den navnløse journalist, fik Dan Turéll mulighed for at overføre dette univers til Vesterbro i København. Og til samtidig at udleve drømmen om at skrive om de skæbner der er nederst i hierarkiet i det hårde miljø. Man kan roligt sige det lykkedes at skrive en ikonisk krimiserie. Jeg er selv mest vild med de første tre, men alle ti bind kan sagtens læses den dag i dag. 

I midt 90’erne slog han sig sammen med musikeren Halfdan E – Dan Turéll læste sine digte højt og Halfdan E. satte musik til og det blev til pladen ”Pas på pengene!”. Det er bl.a. her du kan finde ”Hyldest til hverdagen” - Søg bare efter de to på YouTube, og du kan med det samme kende stemmen. Det er en karakteristisk og ikonisk stemme. Den sender nogle bestemte signaler til min underbevidsthed når jeg hører den. Og jeg får en ubændig trang til at læse mere af Dan Turéll.  

I den kommende uge sætter vi spot på digteren og forfatteren Dan Turéll på biblioteket. Om mandagen ser vi nærmere på klassikere når der er BogCafé  på Brørup Bibliotek, og her ser vi også nærmere på Dan Turéll. Og ellers hylder vi digteren Dan Turéll sammen med andre af landets biblioteker, når vi finder hans bøger frem fra hylderne og sætter den forrest i spotlightet.  Så kig forbi dit lokale bibliotek og lån en eller flere bøger af den ikoniske forfatter.

Skrevet af Lone Pedersen

På Vejen Kommunes Biblioteker skyder vi efterårets Bog-Caféer i gang på Vejen Bibliotek den 11. september fra kl. 16:30-17:30, hvor vi i forbindelse med årsdagen for 9/11 skal tale om traumelitteratur og bøger som på den ene eller anden måde handler om den skæbnesvangre dag tilbage i 2001. Traumet som litterært motiv findes i mange forskellige afskygninger, og det viser i høj grad, hvordan litteraturen og læsningen har potentiale til at italesætte komplekse problemstillinger i tilværelsen. 

Når man tænker på litteratur og 9/11 kender man måske Ekstremt højt & utrolig tæt på (2005) af Jonathan Safran Foer, som er en vanvittig fængende roman med den 11. september som hovedfokus. Her følger vi drengen Oscar, som har mistet sin far under terrorangrebet på tvillingetårnene, og vi får hermed en indsigt ind i et barns verden i traumet, sorgen og savnet til sin far. Det er en fantastisk roman, men måske også den mest klassiske skønlitterære udgivelse om 9/11, og derfor vil jeg her komme med et par forslag til andre bøger, som man kunne dykke ned i, hvis man allerede har stiftet bekendtskab med Jonathan Safran Foers værk. 

Den første er Da gud var en kanin (2012) af Sarah Winmann. Her møder vi hovedpersonen Elly fra England, der opvokser i byen Essex i 1960’erne. Fortællingen er ærlig, morsom og legende, hvor vi som læsere er med på Ellys rejse fra barn til voksen. Der er både lykke, ulykke, kærlighed og venskab i romanen, hvor Ellys faste omdrejningspunkt er broren Joe. Vi følger Elly helt frem til 2011, så vi er også ved hendes side, da broen Joe og hans kæreste Charlie befinder sig i de to tvillingetårne den 11. september. Hvad der sker Elly, Joe og Charlie må du låne bogen for at finde ud af.

Den anden bog, som jeg har med er Livet efter 11. september: 10 beretninger fra New York (2011) ved Marianne Lentz, som er en del af faglitteraturen og ikke skønlitteraturen, som de to forrige titler. I dette værk får vi 10 beretninger fra forskellige personer, som befandt sig og boede i New York den dag, hvor de to tårne kollapsede. Det er både beskrivelser af selve dagen, men også et billede på, hvordan livet i New York var før og efter angrebet. 

I efterskriftet står der bl.a. ”Perioden fra den tirsdag i september til den vellykkede amerikanske drabsmission mod Osama bin Laden i begyndelsen af maj, 2011, var lige så afgørende for min generation, som Anden Verdenskrig var for vores bedsteforældres”. Og i dette citat ser man, hvordan angrebet har påvirket en hel generation, en hel verden og hele forståelsen af den. 

For mig, der kun var tre år gammel under angrebet, er det anderledes, da jeg ikke kan huske den verdenshistoriske begivenhed, men den har stadig formet den verden, som jeg nu er en del af. Her giver litteraturen mening, da den giver et vindue ind til et sted, hvor det er ellers ville være umuligt for mig at bevæge mig hen. Det er noget af det, som litteraturen kan, når der er litterære motiver som traumer, men også kvinderoller, sygdom eller kolonialisme. Og dette er alt sammen noget, som du kan høre om på Vejen Kommunes Biblioteker til vores forskellige gratis voksenarrangementer i efteråret som BogCafé, Litterær Salon og Bibliografen. Du kan finde information om tidspunkt, lokation og emne inde på vores hjemmeside www.vejbib.dk/oplev

Vi hører om det om ikke dagligt, så flere gange om ugen : Unge svenskere er hyret til at begå kriminalitet i Danmark. Det er unge under 18 år som hyres, og ofte er det få penge de får som betaling, når de skal begå ofte grusomme ting. Såsom at skyde et andet menneske. 

Hvordan er det kommet dertil? At man hyre et ungt menneske for at begå så voldsom en kriminel handling? Er det indflydelse fra det store udland eller er det kynisk udnyttelse af yngre mennesker, der ikke forstår konsekvensen af deres handlinger. Det bunder selvfølgelig i bund og grund i penge. Jagten på penge og magt. Men alligevel – hvordan er det nået dertil?

I Danmark har vi i årevis kendt til rockere som har siddet tungt på visse dele af det kriminelle marked. Der var den store nordiske rocker-krig tilbage i 1990’erne, hvor rockerne havde et meget blodigt opgør om territorium til dele af det kriminelle kort. 

Så begyndte der at komme andre grupper i samfundet ind på det marked. Bander opstod i de større byer, og nogle blev så store og så voldsomme i deres fremfærd, at der blev lavet op til flere bandepakker. Målet var at stække rekruttering til disse bander, men selvfølgelig også at få sat en stopper for deres kriminalitet. 
Vi har i nogle år set over til Sverige, og på den grove vold som har forekommet bare ovre i Malmø. Skuddrab, bilafbrændinger og meget mere har i lang tid været hverdag for indbyggerne i Malmø. Og vi har hørt om det i nyhedsudsendelser. Og nu er det kommet over sundet til Danmark. 
Men hvad er det der gør at det er kommet dertil i vores samfund? Ja et af svarerne er at der er mange kriminelle bander og at de i den grad har fået tag i dele af befolkningen. For at få status i en bande, skal du udføre visse ritualer eller gøre visse ’tjenester’.

For at blive lidt klogere på hvad det egentlig er der sker i Sverige, har jeg givet mig til at læse ”Klanerne : De kriminelle netværk bag bandekrigen i Sverige. Det er en bog skrevet af journalist Johannes Wahlström og sikkerhedsekspert og tidligere ansat ved Säpo, Jan Persson.  To personer som har dykket langt ned i det svenske klanmiljø og deres beretning kan næsten være mere skæmmende læsning, end den mest grusomme kriminalroman. 
For vi får i bogen beretninger om hvordan klanerne rekrutterer nye medlemmer. Hvordan de har brugt tid på at finde den rette person som kan give klanen de rette oplysninger. Men også fortællingen om hvordan de får unge mennesker eller børn med i deres klan. En lille tjeneste bliver hurtigt meget dyr, og der er noget at betale tilbage. Og så sidder de i saksen. Spændende læsning, hvis du vil forstå mere om disse klaner, men også bander i det hele taget. 

Hvis du stadig har overskud til at læse om bander, kan du med fordel kaste dig over bogen ”Den danske underverden : Forbrydere, rockere og gangstere 1944-204. Bogen er skrevet af Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen, og giver et lige så fascinerede indblik i den danske underverden op til i dag. Med fortællingen om William Brorson som gennemgående fortælling, får vi fortalt historier fra underverdenen igennem 80 år. 

Skrevet af Lone Pedersen

Så er hverdagen også kommet tilbage til mig. Tre ugers sommerferie er forbi og jeg er igen på arbejde. Det er vi jo nok rigtig mange der er, men hvor mange af os kan egentlig få os selv op i gear igen? 
Arbejdspladsen forventer jo selvfølgelig vi kommer tilbage med masser af energi, klar til at tage fat med friske kræfter. Det tager måske lige en dag eller to inden jeg er helt oppe i gear igen, men det skal nok komme. Og det er jo ikke fordi jeg ligger på den lade sige imens. Men det går måske lidt langsommere. 
Og hvordan ser det så ud på læsefronten? Hylden med biblioteksbøger hjemme i stuen er tømt og klar til nye forsyninger. Er der mon kommet nogle reserveringer i de sidste feriedage, som er klar til afhentning? 

I ferien fik jeg læst en del, så jeg er lidt i et læse-hul efter ferien. Jeg var glad for at læse ”Amy Perrys fordomme” samt ”Det franske drømmeslot”. Begge bøger er i den lette romantiske genre som er skøn til en sommerdag i haven. Jeg fik også læst et par svenske krimier som jeg godt kunne lide. Måske fordi de foregik på Öland, hvor jeg tilbragte en del af ferien. Det var ganske sjovt at opleve landskabet i virkeligheden. Men nu er jeg lidt i krise - synes ikke der er så meget jeg har lyst til at læse lige nu. Eller det er ikke det ”rigtige” der er på hylderne lige nu. 

Men hvad gør en bibliotekar der kommer i læsekrise? Jeg startede med at tjekke min huskeliste som ligger på bibliotekets app, om der var nogle forslag her jeg kunne bruge. Der var et par enkelte titler jeg måske ville læse, men de var så ikke hjemme.

Næste forsøg på at finde nyt læsestof betyder en tur rundt på biblioteket. Er der en bog som frister mig på hylderne? En forside jeg tænker – uhh, der var bogen som nu skal med mig hjem? På min vej rundt langs hylderne, kommer en kollega forbi og spørger om der er noget bestemt jeg leder efter? Tja en god bog der kan fange min opmærksomhed, var mit svar. Dem har vi mange af, var hendes svar😊
Men jeg savner altså en helt bestemt stemning i den bog jeg nu skal have gang i. Hvilken stemning er svær at sige. Så jeg gik videre blandt reolerne. 

Heldigvis kommer jeg forbi hylden med nye bøger og ser en ny bog af den prisvindende norske krimidronning Karin Fossum. Og jeg er jo en storlæser af krimier, så den kom med hjem. Karin Fossum har skrevet gode solide krimier i mere end 20 år, i serien med Konrad Sejer i hovedrollen. Hun skriver ikke krimier med seriemordere eller andre blodige grumme mordere, da det ikke er forfatterens intention med at skrive krimier. Hun vil hellere give det psykologiske billede af både gerningsmand og offer. Ofte foregår hendes bøger i mindre norske byer, hvor vi følger hverdagen hos alle personerne indtil der pludselig sker en uventet hændelse. Så ser vi som læsere hvordan et menneske kan presses ud i en situation de ikke kan overskue. Og som derfor træffer en skæbnesvanger beslutning. Sproget er ganske enkelt, lige som vi kender fra vores egen hverdag. Alt ånder fred og idyl i længere tid. Nogle vil kalde det for en lidt kedelig krimi, men tempoet og stemningen passer lige til mig på nuværende tidspunkt. Stemningen kan godt virke lidt dyster, men det er en del af hele fortællingen. 

Jeg håber det er denne bog som kan hjælpe mig i gang med læsningen efter ferien igen. Og ellers må jeg jo endnu en tur rundt blandt alle reolerne på biblioteket …

Skrevet af Lone Pedersen

Så er børnene startet i skolen igen. For nogle er det første gang de træder ind på skolens område, og de føler sig meget store. For nu kan de også sige til andre at de går i skole. 
For nogle er det 0. klasse – her skal de for første gang være stille, lære at række hånden op og alle de andre ting som man skal lære for at gå i skole. 

Og der er mange ting som især de små synes skal være klar til den store dag. Skoletasken og penalhuset – det skal være det helt rigtige. Den rigtige farve og udseende, det er meget vigtigt. Hvad de jo så ikke tænker over er at det er nu lærdommen for alvor begynder. Nu skal de lære bogstaver og tale. At sætte dem rigtigt sammen. At sidde stille på en stol i lidt længere tid. At række en finger op inden de taler. Og meget mere som er nødvendig lærdom inden de flere år senere forlader skolen for at drage videre ud i verden.

Men det er også her i 0. klasse de begynder for alvor at se på tal og bogstaver. Hvordan sættes bogstaverne sammen for at danne et ord. Et ord som kan læses og forstås, uden at være nonsens. Og her kan biblioteket jo let være med, for vi har mange bøger til læsere der lige er begyndt at læse. Og her behøver man ikke kun at gå i 0. klasse, men også i de næste klasser kan det være en fordel at læse en bog med en lettere tekst. 
Bøgerne er skrevet så det stadig har en interessant historie, så hvis du skal sidde og lytte til barnet, når det læser højt, så er der stadig underholdning til dig også. 

Hvad med serien om Bella – Bella er en hund som bor hos pigen Sine. De to laver mange ting sammen, Den ene dag er Bella med Sine i skole, en anden dag de på marked sammen. Det er en let serie at læse for en nybegynder, og samtidig er fortællingerne om Bella og hendes familie sjov. Også for den voksne at lytte til, hvis barnet i familien skal læse højt. 

En anden god serie til børn i samme alder er serien om Rut Badut. Hun bor sammen med sin familie, hvor det især er faderen som gerne vil bestemme det hele. Men Rut Badut forstå at sno sig, så far ikke altid får sin vilje. Hvis I har læse bøgerne om Sallys far, kan det her være en god serie barnet selv kan læse op. 

Der findes også bøger som er lidt uhyggelige. F.eks. den om Leo der bliver vækket om natten ved lyde fra køkkenet. Det er bare mor der står på en stol fordi hun er bange for en mus på gulvet. Senere på natten er der flere lyde – hvem er nu på spil i familiens hus? En underholdende og spændene bog for de børn som har mere styr på ordene. 

En del af disse bøger er med de samme hovedpersoner, så når børnene har fundet sin yndlings hovedperson, så er der ofte flere med den samme. Men bøgerne skal ikke læses i rækkefølge. 

Skrevet af Lone Pedersen

Sociale medier fylder meget i børn og unges liv i dag, og vi kan ikke komme udenom, at det også har negative konsekvenser, da flere og flere i den aldersgruppe mistrives og føler sig ensomme. Mange føler ikke, at de passer ind, og derfor føler de sig alene. 

Dog er det ikke kun negative digitale fællesskaber, som har skudt frem de seneste par år. Lige nu hitter BookTok og Bookstagram, hvor unge anbefaler og taler om bøgerne med hinanden på de sociale platforme TikTok og Instagram. Her bliver der dannet separate kredsløb, hvor særligt forfatteren Colleen Hoover storhitter – og den lyst til læsning og bøgerne skal de unge gribe!

Læsning kan i nogle henseender være vejen ud af mistrivsel, selvom litteraturen selvfølgelig ikke kan pålægges det ansvar alene. Forskning viser nemlig, at litteraturen kan fremme trivslen blandt børn, unge og voksne, da man i mødet mellem tekst og læser opnår forskellige stadier, som hver især påvirker læsere i en positiv retning. 

Når man læser litteratur, kommer man først og fremmest ind i en anden verden, hvor man glemmer tid og sted. Her kan man både være en detektiv i Sverige, en ung kvinde i New York eller en rigmand i 1800-tallets England. Man bliver på den måde fortryllet og glemmer hverdagen for en stund, og man kan samtidig udleve en drøm i en anden virkelighed, hvor man føler sig både set og forstået.

Og det med at føle sig set og forstået er også noget, som litteraturen kan hjælpe med. For ved læsning er skønlitterære romaner lærer man ikke bare noget om samfundet, men også noget om sig selv og de mennesker, man omgiver sig med. Man kommer ind i hovedet på personer, der måske har samme udfordringer som én selv, men man kan også lære en hel masse gennem andres værdier og synspunkter. 

Men læsning i fritiden skal være lystbetonet – og derfor bør man kigge på, hvad der egentlig fanger de unges opmærksomhed. Her kan vi vende tilbage til Colleen Hoover, for vi kan også på biblioteket mærke, at hun får stor opmærksomhed. 

Colleen Hoover skriver romantiske romaner, som er stærke og uforglemmelige, da hun formår at komme med fantastiske og dybe personskildringer, som man som læser virkelig bliver investeret i undervejs. Der er nogle særligt følelsesmæssigt medrivende bøger, og det er nok denne investering i bøgerne, som gør dem SÅ populære.

Derfor vil jeg også nævne nogle titler, som minder om Colleen Hoovers bøger både i genrer og i plot – og vigtigst af alt, så er de alle lige nu tilgængelige på vores hylder, så du slipper for ventetiden og kan snuppe bogen direkte med på ferie! 

Den første bog er For altid: nogle hemmeligheder kan man ikke sætte ord på (2016) af Jennifer L. Armentrout, der handler om Mallory, der vokser op i en voldelig plejefamilie. I bogen får man fortællingen om, hvordan hun genfinder sin stemme, sit mod og måske kærligheden.

Den anden bog er All this time: tiden imellem os (2020) af Mikki Daughtry. Her møder vi Kyle, da han vågner op på hospitalet efter en fatal ulykke, som har kostet hans kæreste livet. Han er tynget af sorg, skyld og skam, men skal samtidig finde glæden i tilværelsen igen.

Den tredje bog er Alt det jeg aldrig fortalte dig (2020) af Celeste Ng. Bogen er en meget anmelderrost roman, som foregår i 1977 og som sætter fokus på stærke psykologiske familiedramaer, og hvordan vi er et produkt af vores ophav – eller er vi? Scenen er sat, da den 16-årige Lydia bliver fundet druknet i den nærliggende sø, og dette splitter den ellers veletablerede familie. 

Til sidst har vi De dør begge til sidst (2017) af Adam Silvera. Her får de to hovedpersoner besked om, at de begge skal dø selvsamme dag, men de kender ikke hinanden. Herfra skal de både nå at finde hinanden, finde kærligheden og finde en mening med livet – men hvordan prioriterer man lige det på under et døgn? 

Alt i alt er det fire gribende, spændende, ungdommelige og kærlighedsfyldte romaner med nogle stærke personligheder. Jeg håber, at du har fået noget inspiration til, hvad du kan læse, når Colleen Hoover-køen bliver lidt for lang. 

Skrevet af  Cecilie Bonde Jørgensen

Sommeren er ved at gå på hæld, og det er ved at være tid til at samle forråd til vinteren. Altså det forråd du kan hente i din egen have eller i skoven. 
Hvis jeg foreslår dig at samle forråd til vinter, tænker du måske mest på at få kogt noget marmelade, men der er mange andre gode forråds tips at finde. Også en måde at udnytte grøntsager på, som du måske ikke lige havde tænkt over. Men der er også mange muligheder for at lave drikke ud af bærrene. Hvad med en lækker brombær- eller jordbærlikør? 

Så er det nu du skal bruge al din fritid på at høste frugterne i haven. Du har måske en overflod af tomater eller squash? Hvad så med at putte dem på glas, så du kan nye ideholdet senere på efteråret. Måske en lækker Ud i skoven og pluk løs af brombærrene og lav dem om til marmelade. Det samme kan du med fordel gøre med mange andre af naturens bær. Nylavet marmelade er lækkert og når du selv har lavet det, ved du også hvilke ingredienser du har kommet i. Det tager ikke lang tid i køkkenet, og inden da har du fået mulighed for et par timers frisk luft i naturen mens du plukker løs.

Jeg kan anbefale dig et par bøger at få ideer fra: ”Det nordiske spisekammer” skrevet af Johan Björkman er en af dem. Her bliver du nøje guidet gennem de mange forskellige processer, når du vil gemme havens rigdomme på glas. F.eks. er det enkelt at lave nældesalt eller rosmarinsalt. Få ingredienser og nogle timer i ovnen ved lav temperatur. Det er også her du kan blive inspireret til at sylte dine egne agurker eller citroner. Der er uanede ideer til at putte sine havegrøntsager på glas. 
Hvis du er til den mere traditionelle henkogning, så har bogen ”Put sommeren på glas” skrevet af Åsa Swanberg et godt bud på nogle gode opskrifter. Her er hun gået i haven og har fundet de mere gængse frugter som ribs, blommer og rabarber, som derefter omsættes til saft eller marmelade. Ofte med et lille twist, for forfatteren er ikke bange for at prøve noget nyt.

Det samme gør sig gældende i Helena Graystons bog ”Syltedronningens forråd”. Her er det også havens frugter og bær som omsættes til lækkert tilbehør på madbordet senere på året. Hvis der er noget tilbage, for der er da godt nok nogle lækre opskrifter imellem. Det er en af de bøger jeg selv ofte kigger i, når jeg skal finde nye ideer til at bruge havens lækre bær. Både i det søde men også i et salte køkken. Hvordan lyder hybenchutney eller bagte rødløg? Mums hvis du spørger mig. Og det er ikke så indviklet at lave som du måske tænker. 

Så af sted til den lokale genbrugsbutik efter glas til de mange lækkerier fra haven eller skovens buske. Jeg skal i alle tilfælde selv have lavet en omgang rabarberchutney af de sidste rabarber i denne sæson

Skrevet af Lone Pedersen

Så er OL 2024 skudt i gang i Paris, ja i store dele af Frankrig. Et par facts om Paris kan være, at hovedstaden har ca. 2,2 mill. indbyggere. Det er en by hvor nogle af de ældste bygninger man har fundet, er fra år 4300 f. Kr. og inden da boede der bl.a. En keltisk stamme på stedet.  
Det er også en by som drager mange turister, mere en 30 mill. om året regner man med besøger byen. Af mange kaldes byen for byernes by- en by du bare skal vende tilbage til igen og igen. For der er meget at se og opleve, som der altid er i en pulserende storby. 

Jeg er sikker på Paris er klar til de mange ekstra turister i de kommende uger. OL er en begivenhed man har forberedt sig på i mange år. Et af Paris vartegn, Notre Dame, er genopbygget i tide til legene går i gang, ligesom der er bygget nye sportsanlæg rundt om, for at kunne rumme de forskellige sportsgrene. Og ikke mindst de mange tilskuere. 
Hvad skal vi selv heppe på ved dette OL? Der er 123 danske deltager og nogle reserver, fordelt på 24 sportsgrene skal til Paris og forsvare de danske farver, så der skal nok være en eller flere sportsgrene at heppe på. Bl.a. skal både dame- og herrelandsholdene i håndbold på banen og det plejer jo nok at trække seer til tv-skærmene herhjemme. Jeg har nu også tænkt mig at følge OL og især de danske deltagere, hjemme fra sofaen i år. Jeg skal nok få min lyst styret til at se forskellige sportsgrene. Både dem jeg ser frem til at se (håndbold og cykling f.ek.s.) men også nok nogle mindre kendte som pludselig fanger min interesse. Hvem ved om jeg bliver fanget af breakdance eller sportsklatring?

Men hvis du nu slet ikke er interesseret i sport, men synes byen Paris er spændende så er der også muligheder på bogfronten. Foruden at dykke ned i de forskellige rejseguides om byen, så er der også flere romaner der foregår i byen.

Jeg kan anbefale dig at læse den skønne fortælling ”Tilbage til Paris” skrevet af Veronica Henry. Det er en skøn fortælling om Juliet der ikke har været i Paris siden hun var ung og måtte flytte fra byen. Nu er hun alene og børnene er flyttet hjemmefra, så Juliet vender tilbage til sit elskede og aldrig glemte Paris. En hjertevarm fortælling om at tro på sig selv, men samtid en fortælling om at være lidt bekymret. For er Paris stadig som hun huskede det for 30 år siden? 

Et andet forslag kan være Virginie Grimaldi, der har skrevet den vidunderlige roman ”Dage efter Pierre”. En fortælling om enken Jeanne der af økonomiske årsager lejer et værelse i sin lejlighed ud til de to unge mennesker, Théo og Iris. Det bliver starten på et nyt liv for dem alle, som har hver deres bagage med sig. En varm og vedkommen roman om bla. sorg og hvordan du kommer videre. Hvis du elskede ”Vand til blomster” af Valérie Perrin, vil du også elske denne. 

Uanset om du er til OL eller ej, så kan man altid vende tilbage til Paris. Jeg har været der et par gange, og kommer gerne igen om få år. For der er en stemning over byen som er dejlig. I mellemtiden vil jeg fornøje mig med at læse flere romaner om Paris og den stemning byen giver læseren. 

Skrevet af Lone Pedersen

I dag hvor jeg skriver denne klumme, er endnu en dag med småregn og solskinsvejr der veksler dagen igennem. Sådanne dage har vi haft mange af i denne sommer og dagene kan være lange hvis man ikke lige kan finde på noget at lave i sommerferien. I har måske besøgt det lokale kunstmuseum, været i Legoland eller nogle af de mange andre aktiviteter I havde planlagt i ferien. Og nu spoleres feriedagene af de mange regnbyger, så I ikke kan være i haven eller på stranden. 

Så kan I jo besøge det lokale bibliotek – måske det er en af de dage der er Nørdehjørnet, men ellers er der rig mulighed for at benytte vores legetøj som er anderledes end det I har derhjemme. Og så er der jo alle bøgerne, dvd-filmene, PS-spillene, ja måske er det store hit lige den dag at farvelægge en af de mange tegninger der ligger til fri afbenyttelse på alle fire biblioteker. 

Når jeg læser bøger, læser jeg mest voksenbøger. Men jeg kan også blive fristet på hylderne i børneafdelingen. Og her har jeg det ofte med at blive fristet af bøgerne på hylder med sjove bøger. Altså der hvor man kan få et lille grin når man læser bogen. Også som voksen. Lige nu er der ingen børn i min familie som har brug for oplæsning, men så kan jeg da læse bøgerne for mig selv!

Og det kan ikke altid være let at skrive sjove bøger til børn. Eller voksne for den sags skyld. For hvad er sjovt for den ene er ikke sjovt for den anden. Og børn er hurtige til at dømme en bog ude, hvis den ikke fanger deres interesse. 
Jeg har fundet et par af mine seneste sjove yndlingsbøger fra børnehylderne. Bøgerne er velegnede til at læse op, men også til at læse selv. Uanset om du er barn eller voksen. 

Thomas Brunstrøm kender mange børnefamilier fra billedbogsserien om ’Far og Sally’ eller billedbøgerne om Eddie. Men han har også skrevet en serie for de 7-11 årige, der hedder ”To på ti”. Det er en serie om børnene Hans og Grete som altid kommer i problemer når de skal passes af Bedstefar. Det er sjov og spas som passer til oplæsning i sofaen eller som en lille times hyggelig og sjov læsning for en voksen alene. 

Kasper Hoff og Jan Solheim har skrevet bogen ”Drengen der fik ting i hovedet – hjælp jeg er klog”. Det fortællingen om drengen Karl der får al ting i hovedet. Og i denne bog er det et helt bibliotek! Men det er ikke let at blive så klog, må han erkende. Og som i de andre bind i serien, opdager Karl og vennen Ludvig at det er svært når man hele tiden får forskellige ting i hovedet. 
Denne bog er krydret med en masse tegninger som fint understøtter teksten. Så hvis børnene kan lide Hundemand, så kunne dette her måske også friste dem. 

Til sidst har jeg fundet bogen ”Mille Møgunge  - en ballademagnet” skrevet af Joanna Nadin. Her møder vi Kamille Madsen som har hovedet fuld af så mange gode ideer, at de må ud. Ud og afprøves, men desværre går det ikke altid som Mille regner med. En fortælling med sjove billeder og underholdning for en på ca. 9 år men også den voksne er godt underholdt. 

Skrevet af Lone Pedersen

I min barndom havde bibliotekaren i min bogbus et slogan der hed ’Læs en serie i din ferie’, og det gjorde jeg så! For allerede som barn læste jeg mange bøger, og der blev slæbt hjem hver gang bogbussen kom til byen hvor jeg boede. Det meste jeg lånte hjem, var til min egen fornøjelse, men jeg lånte også nogle gange bøger til mine søskende men det var undtagelsen. For de gik ofte også selv i bogbussen efter læsestof. Som barn læste jeg tit til sent på natten, men nu nyder jeg en stille læsestund om morgenen.
Og det er jo skønt en sommermorgen at sætte sig ud i haven med en kop kaffe og læse. Det er der mest tid til i ferien, og hvis den ene bog så bare tager den næste, er det for mig en rigtig god ferie. Jeg elsker at finde en god, spændende bogserie til min ferie for at lade mig blive opslugt af dette nye univers. Møde nye karakterer og lære deres liv at kende. 

Da jeg for et par måneder siden scroller gennem mit feed på Instagram, ser jeg en tidligere kollega anbefale en krimiserie af Cara Hunter. Det var en af hendes yndlingsserier, så den måtte jeg da prøve at læse også. Og jeg må give hende ret, det er en super politiserie der foregår i Oxford. 
Her har tidligere huseret kendte politifolk som Morse og Lewis, så der er noget at leve op til for forfatteren bag serie om Adam Fawley og hans kolleger ved Thames Valley Police. 
Det er for så vidt en god solid politi-krimi-serie, med politifolk som folk er flest. Nogle med rod i privatlivet, andre med ny kærlighed. Det er selvfølgelig set i mange andre krimier, men for mig gør det ingenting. Det er jo i Oxford og serien er befolket med personer som man ikke kan andet end holde af. 
Når jeg som læser tror sagen er opklaret, er der et twist som sender opklaringen i en anden retning. Jeg er hooked, og har læst serien i løbet af få uger. Indtil nu er der 7 bind i serien, men mon ikke der kommer flere. 

Næste serie jeg har kastet mig over, er Johanna Mo’s serie om Øland. Igen en krimiserie, men denne gang er vi så hoppet til Sverige. Jeg skal på ferie i nærheden af Øland i år, og vi har planlagt en tur til Øland. Det er en ø der gemmer på meget historisk materiale, og en del af det er brugt som plot i denne serie. Jeg synes det er spændende at læse romaner som foregår de steder jeg holder ferie, for forfatteren går ofte op i om detaljerne er rigtige. Så mange gange kan man som læser følge i forfatterens fodspor, rundt i en by. Forfatteren bag serien er født i Kalmar, og det er også her der er en lang bro ud til Øland. Jeg har alle fire dele i serien hjemme, så jeg er spændt på om jeg kan genkende forskellige steder på øen, når ferien går den vej over.

Hvis jeg holder gejsten med at læse serier, har jeg allerede kig på den næste. Det er en dansk serie af Lars Thomassen. Han har lige udgivet fjerde del i hans ’Alfabet-serie’ og den har jeg kun hørt godt om. 

Jeg håber du har modet til at kaste dig ud i at læse serier. Jeg synes de skal læses i den rækkefølge de er skrevet, men det er helt op til dig. Og husk, i en krimi bogserie afsluttes krimigåden i hver del. Det er ikke som tv, hvor der skal ti afsnit til inden vi finder en morder. 

Skrevet af bibliotekar Lone Pedersen

Hvis du mangler bøger til at deltage i vores to sommerkonkurrencer, så kan du følge med lige her, hvor jeg vil dele lidt om nogle værker, der har betydet meget for min opvækst og kærlighed til litteratur. Der er tale om bøger, som både egner sig til vores sommerkonkurrence for børn; Sommerbogen og til de voksnes læsekonkurrence; #VejenLæser. Du kan både læse, lytte eller få dem læst højt – det hele tæller. Og vi skal ikke finde disse bøger i voksenafdelingen, men i børneafdelingen under opstillingen ’Fantasy’. 

I dag skal vi nemlig tale lidt om Harry Potter-Universet af J.K. Rowling, som i min optik er en af de mest fantastiske litterære universer, som man kan finde fra nyere tid. Derudover kunne vi sidste år fejre 25-års jubilæum for den første danske oversættelse. De fleste af os har holdninger og minder knyttet til Harry Potter, og det er min overbevisning at de fleste af os holder af filmatiseringen og hele universet omkring de tre venner Ron, Harry og Hermione. Men selvom filmatiseringerne er virkelig gode, så er læseoplevelsen alligevel en anden og mere detaljeret version.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Harry Potter var inden jeg startede i skole, hvor min mor læste højt for min bror og mig. Harry Potter og de vises sten, som er den første bog i serien, var et kæmpe hit for os alle tre, men af forskellige årsager. Vi var opslugte at fortællingen, men der var dog ét minus for 6-årige mig – der var ingen billeder! 

Min mor lærte mig, at jeg bare skulle lukke øjnene og forestille mig de ting, som hun læste op. Jeg var lidt skeptisk i starten, men jeg prøvede, og det åbnede en helt ny forestillingsverden for mig. Jeg kunne pludselig se Hogwarts, uglen Hedwig og pulterkammeret under trappen. Det var magisk og fantastisk at opdage, hvordan ordene kunne blive levende inde i hovedet. Jeg husker især min forestilling af Hulkende Hulda – eller på engelsk Moaning Myrtle – som Harry, Ron og Hermione stifter bekendtskab med i anden bog. For da jeg senere så filmen om Hemmelighedernes Kammer, så levede billedet af hende fuldstændigt op til billedet i mit hoved. 

Faktisk findes der nu flotte udgaver med flotte illustrationer af Jim Kay, som man kan bruge til at læse højt for de børn, som bare ikke kan undvære billeder. Men jeg må bare sige, at for mig åbnede der sig en ny verden og en kæmpe kærlighed til bøgerne, da jeg var tvunget til selv at skabe mig de billeder. Heldigvis er der mulighed for at låne begge dele på biblioteket.

Og det handler selvfølgelig også om, at vi tolker og oplever tingene forskelligt. Vi får også forskelligt udbytte ud af litteraturen alt efter hvor gamle vi er, hvem vi er og hvor vi er i livet. Da min mor i starten af 30’erne læste bogen højt for min bror på 7 år og mig på 6 år, så var det jo højst sandsynligt ikke det samme, som fangede os. Derfor er de fleste bøger også oplagte at genbesøge, for hvis det er er flere år siden, så er læseoplevelsen måske en helt anden.

Harry Potter kan ses som et fantasifuldt univers, hvor vi kan flygte hen, når hverdagen er for uoverskuelig, men faktisk kan man også kigge på fortællingen om Voldemorts ønske om udryddelse af troldmænd og hekse med ”beskidt blod” som en racekamp, der historisk kan sammenlignes med Hitlers jødeforfølgelse under Anden Verdenskrig. Det hele handler om læseren – og dermed fortolkeren af historien. Og derfor håber jeg, at du vil (gen)besøge de fantastiske værker – for husk nu… børneafdelingen på biblioteket skal ikke ses som Den Forbudte Afdeling. 

Skrevet af litteratur og kulturformidler Cecilie Bonde Jørgensen

Vi har på det sidste hørt ordet prepping eller prepper ofte, men hvad betyder det egentlig? Det kommer af det engelske ord ’prepared’ altså at være forberedt. Vi skal være forberedt hvis der skulle ske en nødsituation. 
En situation hvor der ikke er strøm og dermed fx intet internet. Men hvis der sker oversvømmelser eller elnettet bryder sammen, så er der nogle ting vi skal have klar i hjemmet. 
Myndighederne har for nylig bedt os alle om at have nok fornødenheder af bl.a. mad, vand og en batteridrevet radio, så vi kan klare os i mindst tre døgn. For nogen er det en nyhed, men ikke for alle. Der er en del mennesker i landet som i flere år har haft et foråd hjemme i kælderen. Men nu skal vi alle, til at se nærmere på det i den kommende tid. Der skal indkøbes vand og mad, og har vi nu batterier nok til radioen? Og hvad med en powerbank så vi kan oplade telefonen? Og husk at have en lille grill eller andet kogegrej, så du kan få varm mad.

Når der så er styr på basisvarerne, er der så styr på hvad du skal eller kan lave i nogle døgn uden strøm, vand og varme? Der er intet Netflix. eReolen virker heller ikke, ligesom der er ikke er mulighed for at spille wordfeud med vennerne på telefonen? For powerbanken kan nok ikke følge med til at oplade alle telefoner i familien. 
Her er bøger af papir og brætspil jo to perfekte løsninger på underholdningen. Så du må i gemmerne og se om ikke der er et spil kort eller to hvor alle kortene er der. Og hvilke andre spil har du i hjemmet? Matador og Risk er to gode bud på spil der ikke er ovre i en ruf. Men så er der jo også læsestoffet -  hvor mange bøger har du hjemme lige nu?
Jeg har selv altid et pænt udvalg så de er noget at vælge imellem. Alt efter dagens stemning inden for læsningen. Og nu er sommerferie begyndt for nogle, så er det en perfekt tid at afprøve sine preppingevner indenfor læsestoffet. Hvilke bøger skal man låne hjem og hvor mange har man behov for, for at have læsestof nok til tre dage? Er det et hav af tykke bøger eller er det bedre med en hel serie som han læses i et stræk?

Det er jo individuelt hvor mange bøger man læser i hverdagen. Jeg læser selv 2-3 stykker om ugen på en ganske almindelig arbejdsuge, så jeg kan godt regne ud jeg skal have en del på lager for at have nok. Det har jeg også altid, men er der mon ikke nogen jeg ekstra gerne vil have liggende hvis krisen opstår?

Og her er min taktik så at vælge de tykke bøger. 400 sider eller mere er perfekt for mig. Jeg elsker at fordybe mig i en god spændende fortælling. Og jeg har selvfølgelig tre bøger som jeg lige nu ville gribe på hylden, hvis det blev aktuelt:

Jens Henrik Jensen: ’Pilgrim’ – seneste bog i serien om Oxen og Mossman. Jeg er voldsomt godt underholdt af den serie.  Natasha Lester: ’Huset på Rivieraen’ – jeg elsker en god historisk fortælling og her er den blandet godt med en nutidsfortælling, perfekt efter min mening. Og til sidst har jeg længe haft kig på Ben Elton: ’To brødre’ – en fortælling om en jødisk og en arisk dreng der fødes som brødre. Efterhånden som årene går, får det større og større betydning for deres liv. 

Vel mødt på dit lokale bibliotek, hvor du altid kan få gode tips til at preppe læsestof. 

Skrevet af bibliotekar Lone Pedersen

Vores verden er fyldt med regler. Regler for brætspil, boligstøtte og kommaer. Regler i sport, i Dubai og i Outlook. Regler for kørsel med trailer, håndbagage og ikke mindst de sociale spilleregler.

Løjtnant Anton Hofmiller i romanen Utålmodige hjerter af Stefan Zweig kender alt til regler. I en alder af 10 år sender familien ham på militærskole, og senere køber de ham en placering i kavaleriet. Løjtnant Anton Hofmiller har lært mange regler i den østrig-ungarske hær. Ikke bare regler for krig, men også alle regler for god opførsel og spillereglerne i det bedre borgerskab. Man er vel officer. Hæren og de mange år omgivet af mænd, har imidlertid ikke lært ham at have en ubekymret omgang med kvinder på hans egen alder. For hvad er reglerne egentlig for at tale med en ung pige?

En aften bliver løjtnanten inviteret til bal på områdets slot hos den lokale rigmand Kekesfalva. Maden er fantastisk, selskabet er skønt, og der er et væld af unge kvinder at danse med. Reglerne for borgerskabet byder selvfølgelig på, at løjtnanten også bør danse med husets datter. Den unge mand har imidlertid ikke opdaget, at hun er lam i benene. Så da han byder hende op, så bryder hun sammen i gråd, fordi hun antager, at han gør grin med hende. Hofmiller skammer sig over ikke at have opdage at pigen var invalid og vælger at flygte fra festen. Dagen derpå og efter at have fundet sin ligevægt, vælger han at møde op på slottet og undskylde sin opførsel, for det påskriver reglerne jo.

Dette bliver startskuddet på et forløb, hvor den unge pige bliver forelsket i løjtnanten, og hele hendes familie forsøger snart at få de to unge mennesker gift. Dette driver den unge løjtnant ud i mange tunge overvejelser, for er det retfærdigt at gifte sig med pigen af medlidenhed eller for pengenes skyld? Samvittighedskvalerne bliver ikke mindre, da husets læge fortæller Hofmiller, at datteren vil dø uden kavaleristens opmærksomhed.

På overfladen handler bogen om en ung mands medlidenhed for en ung syg kvinde og hendes forelskelse i ham. Kradser man lidt i overfladen er det dog et mangefacetteret billede af det østrig-ungarske samfund i årene op til 1. verdenskrig. Et billede på, hvorledes dét at følge reglerne, kan føre til usandheder og virkelighedsflugt, som kan komme til at koste en nation dyrt.

Romanen er skrevet af Stefan Zweig, som i sin samtid var den mest læste forfatter i Europa. Han blev født og voksede op i Wien som en del af en rig og indflydelsesrig jødisk familie af bankfolk, forretningsmænd og kunsterne. Utålmodige hjerter er Zweigs eneste roman, og den udkom i 1939 i skyggerne fra 2. verdenskrig. Han levede allerede i eksil i England og hørte her, at nazisterne brændte hans værker under de store

bogafbrændinger. Forfatteren vælger få år efter at begå selvmord med sin kone, fordi han ikke længere tror på, at der er en plads til jøderne noget sted i verden.

For selvom verden er fyldt med regler – er de der så for at redde os eller fanger de os blot i et spind af løgne, som vi ikke selv kan vikle os ud af?

Skrevet af faglig leder Gitte Højmark Pedersen

Tilbage i november skrev jeg en klumme her i Ugeavisen med overskriften ”Kan mennesker tåle magt?”. Klummen handlede om politiets gøren og ageren i diverse dokumentarer samt repræsentationen af fængselsbetjentene i DR-filmatiseringen af Kim Fupz Aakesons roman Fangeleg fra 2021, som gik under navnet Huset. Hvis du endnu ikke har fået læst bogen bag serien, så er opfordringen hermed givet videre!

Men for at vende tilbage til emnet, så er klummen fra november måske mere relevant nu end nogensinde før. Muligvis har du allerede gættet dagens emne ud fra overskriften – nemlig TV2-dokumentaren Den sorte svane. I dokumentaren bliver vi almindelige lydige borgere præsenteret for en underverden med direkte forbindelse til mennesker med gode og magtfulde stillinger, som bl.a. hjælper med at vaske de kriminelles penge hvide eller lukke deres hvidvaskningsvirksomheder uden stort tab. 

 Man bruger videnskabsteoretisk begrebet ’Den sorte svane’ til at beskrive, at ting ikke altid forholder sig, som det ser ud. Begrebet er opstået ud fra, at man i lang tid troede, at der kun fandtes hvide svaner i Europa og Amerika – indtil man så en sort svane i Australien, og pludselig var alt, man troede på, vendt på hovedet. I dokumentaren må man sige, at det virkelig får en dobbeltbetydning. For ikke nok med, at TV2’s muldvarp Amira Smajic viser, at der er en direkte forbindelse mellem den kriminelle underverden og de respekterede og magtfulde stillinger, så spiller hun heller ikke selv med åbne kort. Men det vil jeg næsten ikke gå for meget i detaljer med, hvis ikke du har set dokumentaren endnu. 

Det interessante er, at de her mange mennesker, der alle på den ene eller anden måde er involveret i kriminalitet, virker til at have startet i det små. Men hele tiden er deres moralske grænser blevet rykket. Og de bliver rykket så meget, at de bliver bandernes foretrukne samarbejdspartnere – og hvordan kan det ske? For kan man virkelig blive så opsat på magt og penge, at ens moral ryger fuldstændigt ud til højre, og man ingen skrupler længere har? 

Man kan ikke svare på spørgsmålene – hvis altså man ikke selv har været involveret i det kriminelle miljø. Derfor vil jeg komme med nogle anbefalinger til to nye bøger fra vores faglitterære hylder, som netop handler om den gruppe mennesker, som måske kan give os svaret på, hvad der sker, når penge og magt kommer til at betyde alt. 

Den første bog er Hvidvaskeren: forfulgt af fortiden som pengemand i den brutale underverden (2024). I bogen møder vi 30-årige Wael, som er tidligere narkohandler, rocker og pengehvidvasker. Han lever i dag under beskyttelse med en ny identitet, og han hedder derfor ikke længere Wael. Dog er det Wael og hans kriminelle liv, som vi læsere får et indblik i. 

Wael er opvokset i et udsat boligområde, og havde egentlig aldrig intentionen om at blive kriminel, men alligevel ender han som rockerlæring. Wael skriver i bogen, at han håber, at hans fortælling kan være med til at redde unge mennesker fra at begå samme fejl som ham. Han kunne til sidst ikke kende sig selv, da han med egne ord endte som et kriminelt og grådigt monster uden tanke på andet end penge. Han beskriver følelsen af, at livet føles uendeligt under den kriminelle livsførelse, men nu har han fundet ud af, hvor umådeligt langt det er, og at man skal kunne se sig selv i øjnene. 

Vi har også netop fået en anden bog på hylden – nemlig Den danske underverden: forbrydere, rockere og gangstere 1944-2024 (2024) af Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen. Her får du et indblik i, hvordan den kriminelle underverden har ændret sig de sidste 80 år, hvor vi starter ved Edderkoppen og ender ved Loyal to Familia. Jeg håber, at begge bøger kan være med til at åbne et vindue ind til en verden, som kan være meget svær at forstå for os helt almindelige mennesker. 

Skrevet af Cecilie Bonde Jørgensen

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt og på biblioteket er vi ved at gøre klar til et ryk ind af læsehungrende brugere. Både store og små skal have læsestof til feriedagene. For der er ikke noget så skønt som at have tiden til at fordybe sig i en god bog eller tegneserie en hel dag. Måske lige afbrudt af korte pauser for at tanke op på kolde drikke eller en is.

Det er det scenarie vi på biblioteket har set i de senere år – familier der kommer i samlet trop med poser under armen, klar til at vælge bøger og andet fra hylderne til de næste par ugers ferie. Om den går sydpå eller i sommerhuset mod nord er underordnet. 
Og personalet på det lokale bibliotek har forberedt sig godt. Vi har læst en stor bunke bøger hele foråret, sat lækre og flotte udstillinger op som frister med nye læseoplevelser. Og så er vi også klar til at udfordrer familien med en læsekonkurrence. Eller faktisk har vi to – ’Sommerbogen’ som er for børn under 15 år og ’#Vejenlæser’ som er for alle os andre der er fyldt 15 år. 

Sommerbogen har kørt for børn under 15 år i mange år. Her gælder det om at læse tre bøger og anmelde dem på en særlig blanket I finder på biblioteket. Så skal blanketten afleveres på biblioteket, og barnet får en invitation til Afterparty i september med hjem. Samtidig er barnet med i den landsdækkende konkurrence om at tømme en boghandel på 5 minutter. 

Sidste år søsatte Vejen Kommunes Biblioteker en læsekonkurrence for alle over 15 år. Her skal man også læse 3 bøger og så skrive dem på et særligt mærke som findes på biblioteket. Læg mærket i den specielle postkasse, og man er med i konkurrencen om gavekurve, biografbilletter og billetter til bibliotekets arrangementer. Jo flere lodder – jo større chance for at vinde.

Men hvorfor skal vi nu læse i vores ferie – vi har jo fri og skal slappe af. Jamen så er læsningen jo perfekt, for det er ikke en aktivitet der lægger op til lange løbeture eller vandkamp i haven. Det lægger mere op til fordybelse i et univers som man kan glædes over eller græde med. Et helt anderledes univers man ikke kendte på forhånd, med nogle personer man lærer at kende som nye venner. Og hvor man bliver helt ked af når sidste side i bogen er læst.  

Og som al anden lærdom, så skal læsning også holdes ved lige for ellers glemmer man det. Ligesom vi skal øve os i klaverspil for at kunne spille bedre, så skal vi også øve os i at læse for at holde det ved lige. Og så er 
det vigtigt børn ser os voksne fordybe os i en bog. At de ser vi kan finde roen i os selv til at blive siddende lidt længere for lige at få næste kapitel meder vigtigt for børns læsning. 

Så er det jo op til den enkelte hvilken strategi man vil anlægge for at vinde – er det kun at læse tegneserier og tynde bøger? Eller er det fordi du læser til langt ud på natten, for at få et par sider mere på læsebarometeret?
Hvis du kører en strategi med tynde bøger som har jeg tre gode til børne alder 8-11 år: Gitte Løkkegaard ’Karlsen og Ko – balladen om Kina’, Mads Guldborg Bøge ’Hr. Rotteborgmester og verdens bedste fødselsdag nogensinde!’ & Zanib Mian ’Omars verden – fantastisk raketflyvning’.

Og hvis det er de voksne der vil fristes med tre gode tynde bøger, kan jeg anbefale dig at læse bøger af Thomas Korsgaard ’Tyverier’, Marie Louise Tüxen ’Jeg ser mig selv som rytmisk’ og Lars Saabye Christensen ’Sande glæder’.  

Skrevet af Lone Pedersen

Onsdag den 5. juni kan den danske Grundlov fejre 175 år. Men hvad var det vi fik der tilbage i 1849? Og hvorfor er det så vigtigt at fejre dagen stadigvæk?

Frederik d.7. skrev under på landets første grundlov i 1849 og dermed blev Danmark et demokratisk land. Ja ja det komme nok ikke lige overnight, og nogle vil mene der stadig er punkter der kan forbedres. Men vi fik en nedskreven ret til at forbedre vores land. 
Grundloven blev indført for at gøre op med enevælden og indføre folkestyre. Det vil sige at der blev opstillet nogle spilleregler for demokratiet og samtidig blev det tydeligt at magten deles i tre dele. Grundloven er grundlaget for en stor del af det vi tager som en selvfølge i dag såsom vores demokrati, stemmeret og ytringsfrihed, for at nævne et par af punkterne i grundloven.

Det var en stor nyhed, for før havde kongen og de mænd han havde udnævnt til højre stillinger i landet, ret til at bestemme over os alle. De kunne bestemme hvem der skulle bo hvor, hvem der skulle dømmes på hvilket grundlag og at fattige, tjenestefolk eller kvinder ikke skulle have lov til at stemme ved valg.

Noget har ændret sig siden grundloven blev skrevet ned, men det er ikke en let sag at ændre grundloven. Forud går lang tid med udvalgsarbejder og lovarbejde omkring de punkter som ønskes ændret. Og derefter skal der et flertal i Folketinget til, plus et folketingsvalg. Så skal det nye folketing samle et flertal for ændringen og så slutter det hele med en folkeafstemning, hvor et flertal skal stemme for. Og det skal mindst være 40 procent af alle stemmeberettigede der stemmer for. 
Men et par ændringer har fundet sted : tilbage i 1915 hvor kvinder fik valgret og  i 1953 da det blev muligt for kvindelig arvefølge i kongehuset. Dermed kunne daværende prinsesse Margrethe at blive dronning efter sin far, Kong Frederik d.9.

Nogle vil måske sige der stadig er lang vej til et godt demokrati, men der er efter min mening mange ting at fejre. Og det samme synes både Folketinget og Danmarks Radio. De har teamet op og lagt an til en stor fejring af dagen. Der vil være en fejring af dagen ved DR Byen i København, med fællessang i tv, med fokus på sange af præsten og politikeren N.F.S. Grundtvig. 
Danmarks Radio sender også flere forskellige programmer og en lille dramaserie om N.F.S. Grundtvig og hans liv. Og ikke mindst om hans indflydelse på grundloven da den blev til. Hans tanker havde stor betydning for tilblivelsen af grundloven, selvom han var bekymret for at der blev givet for meget magt til folket, på den alvidende konges bekostning. 
Hvis hele snakken om grundlovsdagen har givet dig lyst til at dykke ned i hele fortiden, kan jeg anbefale dig at kigge nærmere på Ove Korsgaards bog ”Grundtvig rundt”. Her ser forfatteren nærmere på Grundtvig og alle hans tanker om f.eks. medborgerskab, oplysning og kvinder. N.F.S. Grundtvig var en interessant og fremsynet mand. 
Hvis du er til lidt lettere fortælling, kan jeg anbefale dig Jes Fabricius Møller ”Grundtvigs død” her får du Grundtvigs liv og levned fortalt på 100 sider. Det er en del af den rigtig interessante serie ”100 danmarkshistorier” hvor der i hver bog sættes fokus på et emne fra danmarkshistorien på en let og overskuelig måde. 

Jeg vil slutte med at ønske dig en god grundlovsfest, for selvfølgelig skal vi stadig fejre grundlovsdagen. Det er den dag på året hvor vi kan fejre det danske demokrati.  Der er flere muligheder i kommunen for en god fest. 

Skrevet af Lone Pedersen