Arrangementer
-
Børn på biblioteket
Naturens dag i Jels Voldsted
Kom med til en fantastisk dag i naturen med Danmarks Naturfredningsforening, lokale foreninger og Vejen Kommunes Biblioteker.
Naturens Dag er en aktivitetsdag for hele familien. I år finder den sted ved Jels Voldsted, og årets tema vil være Biodiversitet, og vil byde på sjove aktiviteter som bygning af pindsvinehuse, fiskeri, naturquiz, tatoveringer, udstillinger, natur-apps og smagsprøver af honningprodukter. Du kan komme på krible-krable tur, sejle med katamaran, bage pandekager, være med på Bukettur eller VM i insektræs både til lands og til vands.Gratis
-
Giv mig litteratur
Forfatterforedrag med Stine Askov om ’Varme hænder’
I anledning af vores store tema i september om ’Omsorg og værdisættelse af omsorgsarbejde’ får vi besøg af forfatter Stine Askov, der kommer og taler om hendes bog ’Varme Hænder’.
Vi har indkøbt flere eksemplarer af bogen, som du kan komme og finde på en udstilling på Vejen Bibliotek i perioden op til foredraget.
Derudover er der et begrænset antal billetter til en Åben Læsekreds-aften, som vi linker til længere nede på siden.
Vi glæder os til at se jer!Vejen Bibliotek
50 - 75 DKK
-
Børn på biblioteket
Susanne Aalling Ovesen - Fra fantasi til fantasy
Kunne du godt tænke dig at møde en forfatter, der skriver fantasy til unge?
Så har du chancen nu, hvor Rødding Bibliotek får besøg af den lokale forfatter Susanne Aalling Ovesen, som står bag ungdomsserien Experiment 369.
Susanne vil fortælle om sin forfatterdrøm og om hvordan man aldrig må miste troen på at det kan lykkedes. Arrangementet er uformelt og holdes i forlængelse af et møde i ungelæsekredsen The Book Talkers, men er åbent for alle.
Det er gratis at deltage, men husk at trække en gratis billet her på hjemmesiden.Rødding Bibliotek
Gratis
-
Jeg vil have hjælp
Sy med os
Har du små reparations-projekter, der kan klares med en symaskine? Så kig forbi biblioteket, når Eva og Kirsten er til stede. De står klar til at hjælpe – og de styrer begge symaskinen med kyndig hånd.
Du medbringer selv det, der skal repareres, og så klarer de resten.
Det er gratis, og du behøver ikke tilmelde dig – du møder bare op!Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Mød din læsekreds
Vil du være med i en læsekreds eller starte din egen? Eller er du allerede medlem og vil byde nye velkommen? Så kom til vores læsekredsaften! Aftenen er også for eksisterende læsekredse, der vil dele erfaringer, men som ikke nødvendigvis søger nye medlemmer.
Aftenen byder på inspiration, erfaringsudveksling og dannelse af nye læsekredse. Vi præsenterer vores læsekredsbogssamling og viser, hvordan man registrerer sig ved Vejen Kommunes Biblioteker. Vi sørger også for et møderum, hvor dem, der vil være en del af en læsekreds, kan møde hinanden.
Få indblik, inspiration og mød din måske nye læsekreds. Vi glæder os til at se dig til ‘Mød din læsekreds’!Rødding Bibliotek
Gratis
-
Gør mig klogere
DOVBUSH
Vi viser film på ukrainsk med engelske undertekster i samarbejde med Ukrainsk Forening Lastivka – Vejen.
Filmens beskrivelse: I begyndelsen af det 18. århundrede led indbyggerne i Karpaterne under den polske adels uretfærdige styre. Brødrene Oleksa og Ivan Dovbush var blandt dem, der ikke ønskede at finde sig i uretfærdighed. Optagelserne fandt sted i Karpaterne, i Ternopil-regionen og i Kyiv. Nogle massescener involverede omkring 1.500 skuespillere.
Vejen Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Små Synger Sammen Dag – Sørøvere og Pirater
Temaet for Små Synger Sammen Dag er i år Sørøvere og Pirater, og vi får igen i år besøg af Charlotte Ljungstrøm, som vil spille og synge med børn og deres voksne. Børnene må gerne komme udklædte.
Arrangementet er for børn fra 0 – 6 år, så både børnefamilier, dagplejer, vuggestuer og børnehaver er meget velkommen.
Billetter er gratis og kan hentes her.
Små Synger Sammen Dag er en årlig sangdag for alle landets førskolebørn. Det er en dag med fokus på at bruge stemmen og kroppen, være sammen og have det sjovt.
Små Synger Sammen Dag er drevet af Sangens Hus, som hvert år laver materiale til dagen inden for et bestemt tema.Vejen Bibliotek

Forfatterdrømme og fantasy
I anledning af Fantasyfestivalen i Esbjerg d. 19-21. september sætter vi fokus på fantasygenren.
Vi får besøg af den lokale forfatter Susanne Aalling Ovesen, som har står bag ungdomsfantasyserien Experiment 369. Susanne vil fortælle om, hvorfor hun skriver fantasy og hvilke overvejelser, der er en del af skriveprocessen.
Vores fantasykyndige bibliotekarer vil derefter anbefale bøger af de danske fantasyforfattere, som man kan opleve på årets Fantasyfestival.
Det er gratis at deltage, men husk at trække en gratis billet her på hjemmesiden.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Kino, kaffe og kringle
OBS: sluttidspunkt kan variere.
Én fredag om måneden inviterer vi til en formiddag med film, fordybelse og fællesskab. Vi viser en tankevækkende film, der lægger op til samtale – og bagefter byder vi på kaffe, wienerbrød og en uformel snak om filmens temaer og de tanker, den sætter i gang hos os hver især.
Det handler ikke om at være filmekspert – bare om at være nysgerrig og have lyst til at dele og lytte.
Du skal være mindst 15 år for at se med.
Vi glæder os til at se jer til gode film og meningsfyldte samtalerVejen Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Ridder og Prinsesse Dag
Kalder alle prinsesser og riddere til en eventyrlig dag på Sønderskov Museum.
Der vil være krea-værksteder, oplevelser i naturen og fantastiske fortællinger for store og små.
Så find dit sværd og din kappe og drag på eventyr med os.Gratis
-
Giv mig litteratur
Alibier til aftensmad
Vi byder på en krimiaften, hvor vi har lagt vægten på skotske krimier, men vi snakker også om andre nyere krimier på hylderne.
I denne sæson byder vi på mad og drikke, så du kan dykke ned i den kriminelle bogsamling – helt på vores regning!Holsted Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Barselscafé – babymassage
Vi inviterer alle forældre og deres babyer til en hyggelig formiddag, hvor dagens fokus er babymassage for babyer. Derudover tilbyder vi hyggelige samtaler og tid til en kop kaffe.
Dørene åbner kl. 9.30 hvor der er mulighed for kaffe og samvær og vi står klar til at byde dig velkommen.
Kl. 10.00 får vi besøg af Anne-Mette Balsgaard Hansen som er kropsterapeut med Kranio sakral.
Med god tid og plads til at gå til og fra, guider Anne-Mette jer gennem blide massage teknikker til hele babykroppen. Undervejs taler vi bl.a. om nervesystemet, sansernes og motorikkens betydning for barnets trivsel og udvikling. Efter babymassagen vil der være tid og mulighed for at spørge ind til specifikke problemstillinger.
Arrangementet er gratis men kræver billet.
Medbring håndklæde, dyne og babyolie.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Jeg vil have hjælp
Sy med os
Har du små reparations-projekter, der kan klares med en symaskine? Så kig forbi biblioteket, når Eva og Kirsten er til stede. De står klar til at hjælpe – og de styrer begge symaskinen med kyndig hånd.
Du medbringer selv det, der skal repareres, og så klarer de resten.
Det er gratis, og du behøver ikke tilmelde dig – du møder bare op!Vejen Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Fortælletime i Rødding
Pernille Friis er en mester i at bringe historier og eventyr til live gennem mundtlig fortælling. Fortællingerne er forskellige gang fra gang, og byder både på eventyr, grin og spænding.
For børn fra 4 år
Arrangementet er gratis men kræver billet. Både børn og voksne skal have billet.Rødding Bibliotek
Gratis
-
Gør mig klogere
Filosofi i virkeligheden med Jakob Lovas
Som en del af temaet ’Omsorg’ i september kan du komme til foredrag og samtalesalon om emnet ’Vedligeholdelsens filosofi’ med filosof Jakob Lovas.
Hvad nu hvis du bare... stoppede?
I morgen begynder det hele forfra igen: Sengetøjet skal skiftes. Køleskabet skal fyldes op. Børnene have rent tøj på. Alt imens støvet samler sig på hylderne.
Men hvad hvis du lod være?
Ja, så ville alt dit usynlige arbejde hurtigt blive meget synligt.
Filosof Jakob Lovas afslører det arbejde, der holder sammen på verden – men som ingen ser. Det arbejde, der ikke findes på lønsedlen, men som økonomien ville kollapse uden. Det arbejde, der stadig mest udføres af kvinder, men som betragtes som noget selvfølgeligt.
Dette er ikke bare endnu en snak om kønsroller.
Det er en filosofisk guide til det skjulte vedligeholdelsesarbejde. En manual til at navigere i den daglige kamp mod kaos, måske endda lære at holde af det, og i sidste ende: at strejke i husarbejdet.
Kom og lær:
- Hvordan filosofien kan væbne dig mod hverdagens tyranni
- Hvorfor dit husarbejde er revolutionært (selv når det føles som Sisyfos' kamp)
- Hvad der sker, når vi gør det usynlige synligt.
Det bliver både tankevækkende, morsomt og frem for alt forandrende: Efter dette foredrag vil du aldrig kunne se en opvask på samme måde igen.
Foredraget sluttes af med en filosofisk samtalesalon, hvor vi sammen taler os ind på det skjulte arbejdes væsen gennem vores egne erfaringer og tanker.
Advarsel: Hør foredraget før din samlever gør – eller forvent en regulær strejke i køkkenet.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Børnebiffen
Vi har fundet en samling små film som målretter sig til børn i alderen 3-6 år.
Der kan være et gennemgående tema, men det kan også være sæsonbetonede film.
Vi serverer popcorn og saftevand til alle børnene.
Arrangementet er gratis. Billetter skal bestilles til alle deltagendeVejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Litterær Salon – prekær omsorg
Vi skyder efteråret i gang med en ny sæson, hvor du kan få flersidede oplevelser af litteraturen.
I denne sæson byder vi på mad og drikke, så du kan slå fødderne op og nyde rejsen ind i litteraturens verden – helt på vores regning!
Vi gennemgår denne gang begrebet ’Prekær omsorg’ indenfor en litteraturvidenskabelig ramme, hvor vi kommer med forslag til viderelæsning.
Temaet hører sammen med det overordnede tema ’Omsorg og værdisættelse af omsorgsarbejde’, som vi kører igennem september.
Se også vores andre arrangementer om temaet omsorg, hvor vi blandt andet viser film onsdag den 24. september og får besøg af forfatter Stine Askov om bogen ’Varme hænder’ mandag den 8. september.
Vejen Bibliotek
Gratis
-
Gør mig klogere
Livestream fra AU: Styrk dit tarmmikrobiom og hold dig rask
Ved DNA-forsker Oluf Borbye Pedersen
I aftenens foredrag vil du høre professor Oluf Borbye Pedersen, der sammen med sit forskerteam, er pioner i udforskning af tarmens astronomisk mange mikroorganismer. De omfatter bakterier, virus og svampe, der under ét kaldes tarmmikrobiomet. Samlet fungerer det som en indre vital kemifabrik med produktion af et væld af molekyler, der via nervesystemet eller blodbanen påvirker alle kroppens organer på godt eller ondt.
Bliv klogere på hvordan dét foregår, og om hvordan du med dit valg af livsstil selv bestemmer om tarmens univers af mikroskopisk liv arbejder for at fremme dit helbred eller nedbryde det.
OBS!: Du kan også deltage uden billet på Vejen Gymnasium. Der er ikke pladsreservation, så man møder blot op.Gratis
-
Jeg vil have hjælp
Sy med os
Har du små reparations-projekter, der kan klares med en symaskine? Så kig forbi biblioteket, når Eva og Kirsten er til stede. De står klar til at hjælpe – og de styrer begge symaskinen med kyndig hånd.
Du medbringer selv det, der skal repareres, og så klarer de resten.
Det er gratis, og du behøver ikke tilmelde dig – du møder bare op!Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Bibliografen
Bibliografen er klar med en ny sæson, hvor vi viser film i bløde sæder med popcorn og sodavand i bedste biograf-stil!
Denne gang viser vi film med afsæt i temaet omsorg, som du også kan opleve i forskellige andre arrangementer hele september igennem.
Filmen er fra 2019 og instrueret af René Frelle Petersen. Den foregår på en gård i en sønderjysk by, hvor en niece skal tage vare på sin efterhånden skrøbelige onkel – måske på bekostning af sit eget liv.
Det er som altid gratis – og både popcorn og drikke er på vores regning.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Bogsnak og Bagværk
Sidste fredag i september, oktober og november inviterer biblioteket til en hyggelig formiddag med brød, ost og kaffe – og masser af læseinspiration på Brørup Bibliotek.
Bibliotekets ansatte deler deres bedste anbefalinger til bøger, der både kan egne sig til læsekredse, personlig læsning og til at dele med andre læseglade i dit liv.
Det bliver en afslappet og inspirerende time i godt selskab, hvor vi sammen taler om bøger og ønsker hinanden en god weekend.
Arrangementet er gratis, men kræver billet.Brørup Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Guidet Fælleslæsning med temaet Glemte kvinder
Oplev en tekst i fællesskab med andre – og læs mellem linjerne sammen med os.
Bibliotekaren har udvalgt kortere tekster og læser dem højt, og undervejs holder vi pauser, hvor vi snakker om det, vi lige har læst, og om hvad det fik os til at tænke på.
Du skal ikke forberede noget, men blot møde op og glæde dig til at dele det bedste af alt det litteraturen og dens læsere har at byde på - mens det foregår.
Biblioteket serverer en kop kaffe og te.
Husk at bestille en gratis billet – der er begrænset deltagerantal.
Vi har frem til jul guidet fælleslæsning 1 gang om måneden på Vejen Bibliotek og en gang om måneden på Holsted Bibliotek.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Børneteater - Æg
En dag finder Nanni et stort æg i sin smukke have. Det pusler i ægget, der er et lille nyt væsen på vej. Men hvem mon ligger derinde og venter på at bliver ruget ud?
Nanni passer godt på det store æg, som hun lægger forsigtigt i sin sommerhat.
På skift kommer alle havens dyr hen og kigger nysgerrigt på ægget; skrubtudsen, næbdyret, storken og hunden Vuffi. Alle er de fulde af drømme om, hvem der ligger derinde.
For mon ikke den, den ligger i ægget, er ligesom dem selv? En lille tudse, et lille næbdyr, en lille stork eller en lille hund. Men så klækker ægget, og de får sig alle en overraskelse.
For børn i alderen 2-5 år. Arrangementet er gratis men kræver billet. Både børn og voksne skal have billet.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Guidet Fælleslæsning med temaet Glemte kvinder
Oplev en tekst i fællesskab med andre – og læs mellem linjerne sammen med os.
Bibliotekaren har udvalgt kortere tekster og læser dem højt, og undervejs holder vi pauser, hvor vi snakker om det, vi lige har læst, og om hvad det fik os til at tænke på.
Du skal ikke forberede noget, men blot møde op og glæde dig til at dele det bedste af alt det litteraturen og dens læsere har at byde på - mens det foregår.
Biblioteket serverer en kop kaffe og te.
Husk at bestille en gratis billet – der er begrænset deltagerantal.
Vi har frem til jul guidet fælleslæsning 1 gang om måneden på Vejen Bibliotek og en gang om måneden på Holsted Bibliotek.Holsted Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Barselscafé – babyrytmik
Vi inviterer alle forældre og deres babyer til en hyggelig formiddag, hvor dagens fokus er babyrytmik for babyer. Derudover tilbyder vi hyggelige samtaler og tid til en kop kaffe. Kom og nyd en afslappet atmosfære, hvor både du og din baby kan få nye oplevelser og møde andre forældre.
Babyrytmik starter kl. 10.00, men dørene åbner kl. 9.30 hvor der er mulighed for kaffe og samvær.
Vi får besøg af musikpædagog Mats Rudklint fra Vejen Musikskole, som gennem musik har fokus på at stimulere og udvikle barnets sanser.
Arrangementet er gratis men kræver billet.
Vejen Bibliotek
Gratis
-
Gør mig klogere
Birgitte Possing om Natalie Zahle og Viljens Styrke
Som den første i landet, ja i hele Norden skabte Natalie Zahle muligheder for at generationer af kvinders tørst efter kundskaber og uddannelse kunne opfyldes. Nathalie Zahle (1827-1913) grundlagde i midten af 1800-tallet på privat initiativ en skole, der på 50 år blev til et samlet uddannelsesimperium med grundskole, gymnasium og seminarium og dermed skabte hun fundamentet for, at piger og kvinder med viden og uddannelse kunne blive borgere på linje med drenge og mænd.80 - 100 DKK
-
Børn på biblioteket
Børnebiffen – fra 5 år
Kom i Biografen og oplev små korte film for børn fra 5 år.
Denne gang viser vi hele 4 små film, der tilsammen varer ca. 41 minutter. Vi skal bl.a. møde en ræv, en uartig dreng og en dreng som bliver tilbudt at komme med i en tyvebande.
Efterfølgende er I meget velkomne til at låne bøger og lege på biblioteket.
Arrangementet er gratis men kræver billet. Både børn og voksne skal have billet.Rødding Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Silent Reading Party
En torsdag i måneden i september, oktober og november inviterer vi til Silent Reading Party – en aften, hvor stilhed og litteratur går hånd i hånd.
Vi byder på vin, kolde drikke og lækre snacks, mens vi sammen nyder to timers fordybelse i bøgernes verden. Du kan enten medbringe din egen bog eller finde inspiration på vores særligt udvalgte inspirationsborde.
Vi skaber en hyggelig atmosfære med farvede lamper, bløde puder og caféborde, der indbyder til afslapning og læsning.
Arrangementet er gratis, men kræver billet.
Kom og oplev en stemningsfuld aften med ro, nærvær og læselyst – vi glæder os til at se dig!Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Kino, kaffe og kringle
OBS: Slutsstidspunkt kan variere.
Én fredag om måneden inviterer vi til en formiddag med film, fordybelse og fællesskab. Vi viser en tankevækkende film, der lægger op til samtale – og bagefter byder vi på kaffe, wienerbrød og en uformel snak om filmens temaer og de tanker, den sætter i gang hos os hver især.
Det handler ikke om at være filmekspert – bare om at være nysgerrig og have lyst til at dele og lytte.
Vi glæder os til at se jer til gode film og meningsfyldte samtalerVejen Bibliotek
Gratis
-
Gør mig klogere
Livestream fra AU: Havets kollaps og vejen tilbage
OBS!: Du kan også deltage uden billet på Vejen Gymnasium. Der er ikke pladsreservation, så man møder blot op.
Ved havmiljøforsker Stiig Markager
Havet omkring Danmark lider. Rødspætter og skrubber er væk, ålen er ved at uddø og stenbiderrogns varsling af forårets komme er en fjern erindring. Stenbideren er sammen med torsken så nedfisket at alt fiskeri nu er forbudt. Samtidig er vandet i fjordene blevet så uklart at tidligere tiders ålegræsenge er forsvundet og erstattet af en mudderbund. Reelt er økosystemet i vores fjorde brudt sammen.
Årsagen til dette sammenbrud er at vi altid har brugt havet som losseplads. Det gik godt så længe danskerne spillede en mindre rolle i landskabet, men de sidste 150 år har vi overtaget kontrollen med alle naturens processer. Siden ca. år 1900 har vi tilført havet så mange næringsstoffer – fosfor og kvælstof – at havets økosystem er bukket under.
Engang, for 50 år siden, var det både spildevand fra byerne og landbrugets udledninger som var problemet. I dag er det landbrugets udledninger af kvælstof som er årsagen. Vi er det mest opdyrkede land i verden – i høj grad for at kunne brødføde vores mange millioner husdyr. Skove, søer og moser er væk, markerne er drænet og vandløbene er lavet om til kanaler hvis de ikke er lagt i rør.
I 2024 blev der indgået en historisk aftale – den grønne trepartsaftale – som for først gang i 6.000 år lægger op til at vi som danskere stopper med at udvide landbrugsarealet, ruller udviklingen tilbage og giver naturen mere plads. Det giver håb og er i vores historie et vendepunkt som trækker tråde tilbage til skabelsen af Grundloven og til den folkeoplysning der blev grundlagt i 1800-tallet af bl.a. N.F.S. Grundtvig og Steen Steensen Blicher.
I foredraget vil du høre om havets tilstand i 2025, udviklingen over mere end 100 år, hvordan næringsstoffer virker på naturen og hvordan mænd som Grundtvig og Blicher har formet vores liv og landskab.
Rødding Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Podtalk – Podcasts og pizza
Kom og bliv inspireret til hvilke podcasts du skal lytte til, når aftenens formidlere Bitten og Cecilie fortæller om de bedste podcasts i et inspirerende udvalg af kategorier og giver en kort smagsprøve for dem alle.
Derudover relancerer vi denne aften også bibliotekes eget podcast, Lydpodden hvor vi giver en lytte-smagning på første afsnit.
Vi byder på pizza og drikke mens vi fortæller.
Arrangementet er gratis med billet.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Fortælletime
Kom og hør Nina Vejdiksen gøre historier levende for børn. Historierne bliver levendegjort med sang, rekvisitter og bevægelse.
Arrangementet er gratis og foregår på Vejen Bibliotek. Der er mulighed for efterfølgende at nyde vores biblioteksfaciliteter, lege og spise madpakker på stedet.
Målrettet 0-3 årige.
Der skal trækkes billetter til de deltagende.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig musik og kunst
Højskolesang
Kom og vær med, når vi sammen med den underholdende musiklærer Mats Rudklint ved klaveret synger os igennem Højskolesangbogen. Vi mødes en fredag i måneden og nyder fællesskabet og de smukke sange, der passer til årstidernes skiften.
Kaffe og te er klar fra kl. 10, og det bedste af det hele? Det er helt gratis! Du skal bare møde op og være med til at sprede glæde og sang.
Vi glæder os til at se dig!
Vejen Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Barselscafé – Hyggeligt samvær og børneteater med resten af familien
Vi inviterer alle forældre og deres babyer til en hyggelig formiddag. Da denne uge også er efterårsferieuge har vi kombineret barselscafeen med børneteater, så man kan invitere resten af familien med, hvis man ønsker det. Børneteateret skal man bestille billet til.
Newyorkerrummet er til rådighed til at stille barnevogne under forestillingen, eller hvis man bare ønsker hyggeligt samvær med andre forældre og deres babyer. Her vil være mulighed for kaffe og samvær.
Vi vil stå klar til at byde jer velkommen kl. 9.30.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Børneteater - Rundt og rundt
I RUNDT OG RUNDT befinder vi os i et vaskeri med en magisk vaskemaskine og en hel masse tøj. Tøjet skal vaskes, og noget skal prøves, og noget skal hænges op. En kjole er helt umulig at få på, en sok bliver hele tiden væk, et par vanter er kæmpestore og lyder sjovt, når man klapper. Og inde i vaskemaskinen svømmer der pludselig fisk rundt i de flotteste farver.
RUNDT OG RUNDT er et poetisk univers med video, dans, livemusik, vaskelydscollager og sæbebobleskum. Forestillingen har fokus på interaktion og bevægelse, og publikum inviteres til at være med, når der danses og spilles sange om farver, fisk og om at dreje rundt og rundt.
For børn fra 0-4 år. Børneteateret er en del af barselscafeen, men grundet efterårsferie, er alle med børn i alderen 0 - 4 år velkomne.
Både børn og voksne skal have billet.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Gør mig klogere
Livestream fra AU: Forædlingen af mennesket – før og nu
OBS!: Du kan også deltage uden billet på Vejen Gymnasium. Der er ikke pladsreservation, så man møder blot op.
Ved zoofysiolog Tobias Wang
I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.
”Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?” Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af hvor vigtig selektion har været for evolutionen – altså udvælgelse af de individer der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør om hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.
”Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?” Hør om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests – fx fosterdiagnostik – skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med – fx når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem.
Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, etik, biologi og moderne samfundsforhold.
Rødding Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Bogforum-boost!
Kom og få smagsprøver på årets litterære højdepunkter, når vi varmer op til Bogforum i København! Tre af bibliotekets medarbejdere deler deres personlige anbefalinger fra programmet – og giver dig inspiration til både turen og efterårets læsning. Vi byder på kaffe og lidt sødt i hyggelige rammer.
Arrangementet er gratis, men kræver billet.
Du er meget velkommen, uanset om du skal med på busturen til Bogforum eller ej – aftenen er for alle med lyst til litteratur og gode læseoplevelser!Vejen Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Fortælletime i Rødding
Pernille Friis er en mester i at bringe historier og eventyr til live gennem mundtlig fortælling. Fortællingerne er forskellige gang for gang, og byder både på eventyr, grin og spænding.
For børn fra 4 år.
Arrangementet er gratis men kræver billet. Både børn og voksne skal have billet.Rødding Bibliotek
Gratis
-
Gør mig klogere
Mød kunstneren Per Arnoldi
Mød og hør Per Arnoldi fortælle om sin farverige tour de force gennem de seneste årtiers kulturliv.
Per Arnoldi er en ener i dansk kunst. Han har aldrig været bange for at gå sine egne veje eller give sine meninger om kunst, arkitektur og kultur til kende.Vejen Bibliotek
80 - 100 DKK
-
Børn på biblioteket
Boller og børnebøger
Har du børn i alderen 0 – 6 år, og synes du det kan være svært at finde ud af, hvad du skal læse for dit barn? Så kom til en hyggelig formiddag på Vejen Bibliotek.
Vi byder på kaffe og boller og har samlet en masse lækre bøger, der passer til børn i alderen 0 – 6 år. Så tag dine børn med til en hyggelig formiddag, hvor vi tilbyder formiddagsmad og fortæller om en masse lækre aktuelle børnebøger, der passer til lige præcis dit barn.
Tag roligt børnene med. Vi skal nok sørge for at der er legetøj og lidt aktiviteter til børnene, imens vi fortæller.
Efter et spændende oplæg om læsning og bøger, har I mulighed for at få individuel rådgivning af børnebibliotekarer Signe og Gitte til gode læseoplevelser.
Arrangementet er gratis men kræver billet. Både børn og voksne skal have billet.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Litterær Salon - Glemte kvinder
I denne sæson byder vi på mad og drikke, så du kan slå fødderne op og nyde rejsen ind i litteraturens verden – helt på vores regning!
Denne gang sætter vi fokus på glemte kvinder i historien, hvor der blandt andet sættes der fokus på de glemte kvindelige forfattere og de glemte dronninger. Løbende kommer der bud på bøger, der relaterer sig til skikkelserne.
Temaet hører sammen med det overordnede tema ’Glemte kvinder’, som vi kører igennem oktober.
Se også vores andre arrangementer om temaet Glemte Kvinder, hvor vi blandt andet viser film onsdag den 29. oktober og får besøg af Birgitte Possing.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Gør mig klogere
Livestream fra AU: DNA og fossiler udvider vores stamtræ
OBS!: Du kan også deltage uden billet på Vejen Gymnasium. Der er ikke pladsreservation, så man møder blot op.
Ved Mikkel Heide Schierup og Felix Riede
I de seneste år har menneskets evolutionære stamtræ udvidet sig. Hør bl.a. om genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA der afslører hidtil ukendte møder mellem tidlige menneskearter og om arkæologiske fund som fortæller os hvad de foretog sig.
Vores viden om menneskets evolution har været i rivende udvikling i de seneste år. Takket være nye fossilfund, store landvindinger i genetiklaboratoriet, nye beregninger af fortidens klima og finurlige arkæologiske analyser har vi nu en bedre forståelse af menneskets evolution og mangfoldighed end for blot få år siden. Det har medført at vores stamtræ for arten ‘mennesket’ er blevet endnu mere forgrenet med mange nyfundne menneskearter – og flere af disse arter har endda overlevet indtil ret for nyligt, evolutionært set.
Genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA fortæller os hvilke af de tidligere menneskearter der med sikkerhed mødte hinanden, mens arkæologien fortæller os om hvad de foretog sig. Storslåede og nogle gange mislykkede migrationer bragte mennesket kloden rundt i takt med at klimaet ændrede sig og til tider voldsomme begivenheder tvang dem på flugt. Afgørende teknologiske innovationer gjorde det muligt for nogle menneskearter at udforske helt nye himmelstrøg og fra omkring 30.000 år siden var der blot én art af mennesker tilbage – os.
Rødding Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Barselscafé – Hyggeligt samvær med andre på barsel.
Vi inviterer alle forældre og deres babyer til en hyggelig formiddag.
Denne formiddag har vi ingen bestemt aktivitet. Men vi har Newyorkerrummet til rådighed for hyggeligt samvær for alle forældre på barsel og deres babyer. Her vil være mulighed for kaffe og samvær.
Tilmelding er ikke nødvendigt.
Vi vil stå klar til at byde jer velkommen kl.9.30.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Bibliografen
Bibliografen har igen filmvisning i bløde sæder med popcorn og sodavand i bedste biograf-stil!
Denne gang viser vi film med afsæt i temaet ’Glemte kvinder’, som du også kan opleve i forskellige andre arrangementer hele oktober igennem.
Filmen handler om sufragette-bevægelsen i England, hvor kvinderne kæmpede for deres rettigheder i den førte bølge af feminisme i starten af 1900-tallet.
Filmen er tilladt for børn over 11 år.
Det er som altid gratis – og både popcorn og drikke er på vores regning.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Bogsnak og Bagværk
Sidste fredag i september, oktober og november inviterer biblioteket til en hyggelig formiddag med brød, ost og kaffe – og masser af læseinspiration på Brørup Bibliotek.
Bibliotekets ansatte deler deres bedste anbefalinger til bøger, der både kan egne sig til læsekredse, personlig læsning og til at dele med andre læseglade i dit liv.
Det bliver en afslappet og inspirerende time i godt selskab, hvor vi sammen taler om bøger og ønsker hinanden en god weekend.
Arrangementet er gratis, men kræver billet.Brørup Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Fortælletime
Kom og hør Nina Vejdiksen gøre historier levende for børn. Historierne bliver levendegjort med sang, rekvisitter og bevægelse.
Arrangementet er gratis og foregår på Vejen Bibliotek. Der er mulighed for efterfølgende at nyde vores biblioteksfaciliteter, lege og spise madpakker på stedet.
Målrettet 0-3 årige.
Der skal trækkes billetter til de deltagende.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Guidet Fælleslæsning med temaet De andres historie - exofiktion
Oplev en tekst i fællesskab med andre – og læs mellem linjerne sammen med os.
Bibliotekaren har udvalgt kortere tekster og læser dem højt, og undervejs holder vi pauser, hvor vi snakker om det, vi lige har læst, og om hvad det fik os til at tænke på.
Du skal ikke forberede noget, men blot møde op og glæde dig til at dele det bedste af alt det litteraturen og dens læsere har at byde på - mens det foregår.
Biblioteket serverer en kop kaffe og te.
Husk at bestille en gratis billet – der er begrænset deltagerantal.
Vi har frem til jul guidet fælleslæsning 1 gang om måneden på Vejen Bibliotek og en gang om måneden på Holsted Bibliotek.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Gør mig klogere
Claus Christoffersen om sandhed og løgn i politik - Foredrag med udgangspunkt i Hannah Arendts tanker
De seneste års politiske udvikling har sat forholdet mellem politik og sandhed på dagsordenen: Populisterne hævder, eksempelvis ofte at alle politikere lyver – og modsat anklages populisterne af andre for at have et meget løst forhold til sandheden.
Det kan meget nemt føre til et krav om, at politikken må holde sig til sandheden, men spørgsmålet er, om sagen er så enkel igen, for politik bygger jo på meninger, og kan meninger være sande?
Det spørgsmål har Hannah Arendt skrevet et lille essay om, at det skal vise sig, at spørgsmålet om sandhed og løgn i politik er noget mere komplekst, end man skulle tro. Men dermed også så meget desto mere interessant.
Filosoffen Hannah Arendt (1906–1975) er stadig højaktuel med sine refleksioner over totalitarisme, menneskets frihed og nødvendigheden af pluralisme.
Claus Christoffersen, mangeårig underviser ved Københavns Folkeuniversitet og kendt for sin levende og underholdende foredragsstil, bringer Hannah Arendt til live med indsigt, humor og tankevækkende eksempler.Vejen Bibliotek
80 - 100 DKK
-
Giv mig litteratur
Guidet Fælleslæsning med temaet De andres historie - exofiktion
Oplev en tekst i fællesskab med andre – og læs mellem linjerne sammen med os.
Bibliotekaren har udvalgt kortere tekster og læser dem højt, og undervejs holder vi pauser, hvor vi snakker om det, vi lige har læst, og om hvad det fik os til at tænke på. Du skal ikke forberede noget, men blot møde op og glæde dig til at dele det bedste af alt det litteraturen og dens læsere har at byde på - mens det foregår.
Biblioteket serverer en kop kaffe og te.
Husk at bestille en gratis billet – der er begrænset deltagerantal.
Vi har frem til jul guidet fælleslæsning en gang om måneden på Vejen Bibliotek og en gang om måneden på Holsted Bibliotek.Holsted Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Børnebiffen – fra 3 år
Kom i Biografen og oplev små korte film for børn fra 3 år
Denne gang viser vi hele 4 små film, der tilsammen varer ca. 43 minutter. Vi skal bl.a. møde en kat, en uro, en pige og en vild flod.
Efterfølgende er I meget velkomne til at låne bøger og lege på biblioteket.
Arrangementet er gratis men kræver billet. Både børn og voksne skal have billet.Rødding Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Silent Reading Party
En torsdag i måneden i september, oktober og november inviterer vi til Silent Reading Party – en aften, hvor stilhed og litteratur går hånd i hånd.
Vi byder på vin, kolde drikke og lækre snacks, mens vi sammen nyder to timers fordybelse i bøgernes verden. Du kan enten medbringe din egen bog eller finde inspiration på vores særligt udvalgte inspirationsborde.
Vi skaber en hyggelig atmosfære med farvede lamper, bløde puder og caféborde, der indbyder til afslapning og læsning.
Arrangementet er gratis, men kræver billet.
Kom og oplev en stemningsfuld aften med ro, nærvær og læselyst – vi glæder os til at se dig!Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig musik og kunst
Højskolesang
Kom og vær med, når vi sammen med den underholdende musiklærer Mats Rudklint ved klaveret synger os igennem Højskolesangbogen. Vi mødes en fredag i måneden og nyder fællesskabet og de smukke sange, der passer til årstidernes skiften.
Kaffe og te er klar fra kl. 10, og det bedste af det hele? Det er helt gratis! Du skal bare møde op og være med til at sprede glæde og sang.
Vi glæder os til at se dig!
Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Tag med biblioteket til BOGFORUM 25
Tag med Vejen kommunes Biblioteker til én af årets helt store litteraturbegivenheder - nemlig BOGFORUM i Bella Centeret i København.
På BOGFORUM kan du traditionen tro lytte til interviews med forfattere, besøge forlagsstande, med gode tilbud på bøger, smage på kogebogsforfatteres lækkerier, lytte til musik, høre skuespillere og andre kendte lydbogsindlæsere læse op og ikke mindst bare nyde at tilbringe en hel dag sammen med mennesker, der ligesom du selv holder af bøger.
300 - 475 DKK
-
Giv mig litteratur
Skumringsaften - En rejse til verdens (og sprogets) ende
En stemningsfuld aften med oplæsning ved lokal oplæser og foredrag med Liselotte Wiemer.
I foredraget vil Liselotte Wiemer med udgangspunkt i nobelpristageren Jon Fosses lille roman Andvake - og flere andre nordiske værker - undersøge, hvordan myte og sprog kan smelte sammen i en helt særlig tone mellem drøm og vågen, skønhed og grusomhed.
Hvad er det for en sindstilstand, de tekster rammer i tiden og fanger i os selv? Hvad er det for et lys, de kan kalde frem af mørket - hvis vi tør vove os derud hvor både sproget og verden og alt den fornuft, der normalt holder os sammen, er ved at forsvinde.
Årets udvalgte bog Andvake af den norske forfatter Jon Fosse er en poetisk og mytisk fortælling om et purungt par, der desperat søger natlogi, hvor kvinden kan føde, i en kold og regnfuld by.
Liselotte Wiemer er en erfaren foredragsholder, cand. mag. i dansk og har derudover læst teologi og filosofi ligesom hun i mange år har været litteraturanmelder ved Weekendavisen.
Jon Fosse modtog i 2023 Nobelprisen i litteratur og tidligere fik han Nordisk Råds Litteraturpris (i 2015) for Andvake-trilogien.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Gør mig klogere
Livestream fra AU: Kan vi finde liv udenfor Jorden?
OBS!: Du kan også deltage uden billet på Vejen Gymnasium. Der er ikke pladsreservation, så man møder blot op.
Ved Liv Hornekær og Kai Finster
”Er vi alene i universet?" er et af menneskehedens mest grundlæggende og dragende spørgsmål. I dag er det ikke længere kun et filosofisk tankeeksperiment. Spørgsmålet om liv udenfor Jorden undersøger forskere aktivt i laboratorierne og med advancerede instrumenter. Men hvad er liv egentlig? Hvordan opstår det? Og hvordan kan vi genkende det på en fjern planet?
Liv, som vi kender det på Jorden, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler som udgør livets byggesten. Når vi leder efter liv andre steder i universet, tager vi derfor udgangspunkt i netop disse betingelser.
Når det kommer til livets molekylære byggesten har forskningen gjort store fremskridt. Vi har nemlig fundet nogle af byggestenene på kometer og har vist at de kan dannes selv under de meget lave temperaturer og tryk der findes i de interstellare støv- og molekyle-skyer hvor nye stjerner og planeter fødes. Herfra kan de blive leveret til overfladen og atmosfæren af nydannede planeter via fx meteoritter.
Forsøg som begyndte i 1950’ernes kemi-laboratorier har desuden vist, at byggestenene måske også kan dannes i Jordens atmosfære og samles i havene – i det vi kalder "ursuppen". På den unge Jord har disse byggesten samlet sig til de første primitive celler. Måske kan det samme også ske på andre planeter?
I foredraget vil du desuden høre om Mars og planeter udenfor vores solsystem – såkaldte exoplaneter – og om de kan være hjemsted for hidtil ukendte livsformer. Nogle exoplaneter kan have livsbetingelser, der ligner dem på Jorden. Desuden rummer de isdækkede måner Europa og Enceladus, der kredser om henholdsvis Jupiter og Saturn, skjulte oceaner hvor liv måske kan trives.
Hør mere om alt dette, når astrokemiker Liv Hornekær og astrobiolog Kai Finster dykker ned i det store spørgsmål om liv i universet.
Rødding Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Barselscafé – sprogstimulering og leg med din baby i din hverdag.
Vi inviterer alle forældre og deres babyer til en hyggelig formiddag. Denne formiddag vil Børnebibliotekar Signe Jørgensen fortælle om sprogstimulering og hvordan man kan lege med sin baby i hverdagen ved hjælp af bøger. Her vil være mulighed for kaffe og samvær.
Arrangementet kræver ingen tilmelding
Dørene åbner kl. 09.30 og caféen er åbne til kl. 11.30
Vejen Bibliotek
Gratis
-
Gør mig klogere
Agnete Braad om Franciska Clausen og om romanen Franciska
Exofiktion og en banebrydende maler
Hvorfor manglede Danmark en roman om Franciska Clausen? Og hvad er det genren exofiktion kan?
Forfatteren Agnete Braad fortæller om sin roman og om sin fascination af Franciska Clausen. Undervejs læses udvalgte passager op og Braad deler sine tanker om exofiktion og skriveproces.
80 - 100 DKK
-
Giv mig litteratur
Kino, kaffe og kringle
OBS: Slutsstidspunkt kan variere.
Én fredag om måneden inviterer vi til en formiddag med film, fordybelse og fællesskab. Vi viser en tankevækkende film, der lægger op til samtale – og bagefter byder vi på kaffe, wienerbrød og en uformel snak om filmens temaer og de tanker, den sætter i gang hos os hver især.
Det handler ikke om at være filmekspert – bare om at være nysgerrig og have lyst til at dele og lytte.
Vi glæder os til at se jer til gode film og meningsfyldte samtalerVejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Litterær Salon – Exoficition
I denne sæson byder vi på mad og drikke, så du kan slå fødderne op og nyde rejsen ind i litteraturens verden – helt på vores regning!
Vi kommer denne gang ind på, hvad exofiction er for et begreb, hvor grænserne går mellem fiktion og virkelighed samt forslag til videre læsning.
Temaet hører sammen med det overordnede tema ’Exoficiton’, som vi kører igennem november.
Se også vores andre arrangementer om temaet Exofiction, hvor vi blandt andet viser film onsdag den 19. november og får besøg af Agnete Braad.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Gør mig klogere
Livestream fra AU: Kunstig intelligens – fra IT til samfund
OBS!: Du kan også deltage uden billet på Vejen Gymnasium. Der er ikke pladsreservation, så man møder blot op.
Ved Kasper Green Larsen og Andreas Roepstorff
Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være et nørdet sci-fi emne til at blive en uomgængelig del af hverdagen. Det findes overalt, fra store sprogmodeller til græsslåningsrobotter. Tilsyneladende er det en nyttig teknologi, der kan effektivisere en lang række sektorer i samfundet og gøre mange aspekter af vores liv lettere, men samtidig er der en vis frygt for, hvordan det kan ændre ”livet som vi kender det”. Hvad bør vi vide og hvad kan vi tro på i omgangen med det?
I første del af foredraget vil professor i datalogi Kasper Green Larsen tage os ind i maskinrummet og forklare de underliggende idéer der har gjort kunstig intelligens muligt.
I anden del vil professor i antropologi Andreas Roepstorff afsøge, hvordan kunstig intelligens kan ændre vores samfund, måden vi omgås med hinanden på og måske endda vores forhold til os selv.
Rødding Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Bibliografen
Bibliografen har igen filmvisning i bløde sæder med popcorn og sodavand i bedste biograf-stil!
Denne gang viser vi film med afsæt i temaet ’Exofiction’, som du også kan opleve i forskellige andre arrangementer hele november igennem.
Exofiction handler om virkelige mennesker og begivenheder, men i en fiktiv ramme gennem en anden fortolker. Derfor viser vi en film om en af Danmarks største skuespillere, som drømmer om at blive taget seriøs – men når han åbner munden, griner folk altid.
Filmen er tilladt for børn over 11 år.
Det er som altid gratis – og både popcorn og drikke er på vores regning.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Fortælletime i Rødding
Pernille Friis er en mester i at bringe historier og eventyr til live gennem mundtlig fortælling. Fortællingerne er forskellige fra gang til gang og byder både på eventyr, grin og spænding.
For børn fra 4 år.
Arrangementet er gratis men kræver billet. Både børn og voksne skal have billet.Rødding Bibliotek
Gratis
-
Giv mig musik og kunst
Højskolesang i Holsted
Kom til Højskolesang på tværs i Holsted med Vejen Kommunes Biblioteker, Holsted Aktivitetshus og Holsted Sognegård i et nyt samarbejde, hvor vi synger i fællesskab .
Der serveres kaffe fra kl. 10.00
Gratis og uden tilmelding
Holsted Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Børnebiffen
Vi har fundet en samling små film sammen som målretter sig til børn i alderen 3-6 år.
Der kan være et gennemgående tema, men det kan også være sæsonbetonede film.
Vi serverer popcorn og saftevand til alle børnene.
Arrangementet er gratis. Billetter skal bestilles til alle deltagendeVejen Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Barselscafé – babyrytmik
Vi inviterer alle forældre og deres babyer til en hyggelig formiddag, hvor dagens fokus er babyrytmik for babyer. Derudover tilbyder vi hyggelige samtaler og tid til en kop kaffe. Kom og nyd en afslappet atmosfære, hvor både du og din baby kan få nye oplevelser og møde andre forældre.
Babyrytmik starter kl. 10.00, men dørene åbner kl. 9.30 hvor der er mulighed for kaffe og samvær, frem til kl. 11.30.
Vi får besøg af musikpædagog Mats Rudklint fra Vejen Musikskole, som gennem musik har fokus på at stimulere og udvikle barnets sanser.
Arrangementet er gratis men kræver billet.
Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Alibier til aftensmad
Vi byder på en krimiaften hvor vi har lagt vægten på politikrimier, men også snakker om andre nyere krimier på hylderne.
Der vil også være plads til at du selv kommer med anbefalinger.
I denne sæson byder vi på mad og drikke, så du kan dykke ned i den kriminelle bogsamling – helt på vores regning!Rødding Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Bogsnak og Bagværk
Sidste fredag i september, oktober og november inviterer biblioteket til en hyggelig formiddag med brød, ost og kaffe – og masser af læseinspiration på Brørup Bibliotek.
Bibliotekets ansatte deler deres bedste anbefalinger til bøger, der både kan egne sig til læsekredse, personlig læsning og til at dele med andre læseglade i dit liv.
Det bliver en afslappet og inspirerende time i godt selskab, hvor vi sammen taler om bøger og ønsker hinanden en god weekend.
Arrangementet er gratis, men kræver billet.Brørup Bibliotek
Gratis
-
Giv mig musik og kunst
Julekoncert med Musikskolen
Julepynten hænger fra vinduerne i biblioteket. Julehyggen begynder så småt at brede sig, for der er ikke mange uger til juleaften. Så nu er der mulighed for at julehygge med andre, mens der spilles livemusik til.
Elever og lærer fra Vejen Musikskole vil spille både julesange og andre musikstykker. Der vil være både solo men også samspil, ligesom der er rig mulighed for at nynne med på velkendte julesange.
Imens I lytter til koncerten, kan I hygge jer med saks og papir. For biblioteket har lagt sakse, lim, karton og andet frem, så I let kan lave julepynt lige til at tage med hjem.
Det er gratis, du møder bare op.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Guidet Fælleslæsning med temaet Vinter
Oplev en tekst i fællesskab med andre – og læs mellem linjerne sammen med os.
Bibliotekaren har udvalgt kortere tekster og læser dem højt, og undervejs holder vi pauser, hvor vi snakker om det, vi lige har læst, og om hvad det fik os til at tænke på.
Du skal ikke forberede noget, men blot møde op og glæde dig til at dele det bedste af alt det litteraturen og dens læsere har at byde på - mens det foregår.
Biblioteket serverer en kop kaffe og te.
Husk at bestille en gratis billet – der er begrænset deltagerantal.
Vi har frem til jul guidet fælleslæsning 1 gang om måneden på Vejen Bibliotek og en gang om måneden på Holsted Bibliotek.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Fortælletime
Kom og hør Nina Vejdiksen gøre historier levende for børn. Historierne bliver levendegjort med sang, rekvisitter og bevægelse.
Arrangementet er gratis og foregår på Vejen Bibliotek. Der er mulighed for efterfølgende at nyde vores biblioteksfaciliteter, lege og spise madpakker på stedet.
Målrettet 0-3 årige.
Der skal trækkes billetter til de deltagende.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Guidet Fælleslæsning med temaet Vinter
Oplev en tekst i fællesskab med andre – og læs mellem linjerne sammen med os.
Bibliotekaren har udvalgt kortere tekster og læser dem højt, og undervejs holder vi pauser, hvor vi snakker om det, vi lige har læst, og om hvad det fik os til at tænke på.
Du skal ikke forberede noget, men blot møde op og glæde dig til at dele det bedste af alt det litteraturen og dens læsere har at byde på - mens det foregår.
Biblioteket serverer en kop kaffe og te.
Husk at bestille en gratis billet – der er begrænset deltagerantal.
Vi har frem til jul guidet fælleslæsning en gang om måneden på Vejen Bibliotek og en gang om måneden på Holsted Bibliotek.Holsted Bibliotek
Gratis
-
Børn på biblioteket
Børnebiffen – fra 5 år
Kom i Biografen og oplev små korte film for børn fra 5 år.
Denne gang viser vi 3 små film, der tilsammen varer ca. 42 minutter. En af de tre film er naturligvis en julefilm.
Efterfølgende er I meget velkomne til at låne bøger og lege på biblioteket.
Arrangementet er gratis men kræver billet. Både børn og voksne skal have billet.Rødding Bibliotek
Gratis
-
Julesang og kaffeklang
Kom og vær med til at sprede juleglæde til alle højskolesangere, når vi synger julen ind!
Over en varm kop kaffe eller te, kan vi hyggesnakke og nyde hinandens selskab i en times tid. Der vil være festlig musikalsk underholdning undervejs, som vil få julestemningen til at blomstre.
Vi byder på te, kaffe og lækkert brød. Kom og vær med til at gøre denne jul ekstra speciel!Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig musik og kunst
Højskolesang
Kom og vær med, når vi sammen med den underholdende musiklærer Mats Rudklint ved klaveret synger os igennem Højskolesangbogen. Vi mødes en fredag i måneden og nyder fællesskabet og de smukke sange, der passer til årstidernes skiften.
Kaffe og te er klar fra kl. 10, og det bedste af det hele? Det er helt gratis! Du skal bare møde op og være med til at sprede glæde og sang.
Vi glæder os til at se dig!
Vejen Bibliotek
Gratis
Viser 75 ud af 78 resultater
Vis flere