Novembers tema - Exofiction
Når virkeligheden møder fiktionen.
I november dykker vi ned i en genre, der leger med grænserne mellem fakta og fantasi: Exofiction. Her får virkelige personer og historiske begivenheder nyt liv gennem litterær fantasi - og det, vi troede, vi vidste, bliver nuanceret, udfordret og genfortalt.
Af Cecilie Bonde Jørgensen
Exofiction åbner døren til det usagte og det mulige. Hvad tænkte hun, da hun trådte ud på scenen? Hvad følte han, da historien vendte sig imod ham? Gennem romaner, film og samtaler undersøger vi, hvordan fiktionen kan give stemme til dem, der ellers kun findes i arkiverne - og hvordan litteraturen kan være en vej til at forstå både fortiden og nutiden på ny.
November bliver en måned med fortællinger, der balancerer på kanten af de dokumentariske og det drømmende. Vi inviterer dig ind i en verden, hvor virkeligheden ikke er en grænse - men et afsæt.
Velkommen til en måned i exofictionens tegn.
God fornøjelse
-
Giv mig litteratur
Guidet Fælleslæsning med temaet De andres historie - exofiktion
Oplev en tekst i fællesskab med andre – og læs mellem linjerne sammen med os.
Bibliotekaren har udvalgt kortere tekster og læser dem højt, og undervejs holder vi pauser, hvor vi snakker om det, vi lige har læst, og om hvad det fik os til at tænke på.
Du skal ikke forberede noget, men blot møde op og glæde dig til at dele det bedste af alt det litteraturen og dens læsere har at byde på - mens det foregår.
Biblioteket serverer en kop kaffe og te.
Husk at bestille en gratis billet – der er begrænset deltagerantal.
Vi har frem til jul guidet fælleslæsning 1 gang om måneden på Vejen Bibliotek og en gang om måneden på Holsted Bibliotek.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Guidet Fælleslæsning med temaet De andres historie - exofiktion
Oplev en tekst i fællesskab med andre – og læs mellem linjerne sammen med os.
Bibliotekaren har udvalgt kortere tekster og læser dem højt, og undervejs holder vi pauser, hvor vi snakker om det, vi lige har læst, og om hvad det fik os til at tænke på. Du skal ikke forberede noget, men blot møde op og glæde dig til at dele det bedste af alt det litteraturen og dens læsere har at byde på - mens det foregår.
Biblioteket serverer en kop kaffe og te.
Husk at bestille en gratis billet – der er begrænset deltagerantal.
Vi har frem til jul guidet fælleslæsning en gang om måneden på Vejen Bibliotek og en gang om måneden på Holsted Bibliotek.Holsted Bibliotek
Gratis
-
Gør mig klogere
Claus Christoffersen om sandhed og løgn i politik - Foredrag med udgangspunkt i Hannah Arendts tanker
De seneste års politiske udvikling har sat forholdet mellem politik og sandhed på dagsordenen: Populisterne hævder, eksempelvis ofte at alle politikere lyver – og modsat anklages populisterne af andre for at have et meget løst forhold til sandheden.
Det kan meget nemt føre til et krav om, at politikken må holde sig til sandheden, men spørgsmålet er, om sagen er så enkel igen, for politik bygger jo på meninger, og kan meninger være sande?
Det spørgsmål har Hannah Arendt skrevet et lille essay om, at det skal vise sig, at spørgsmålet om sandhed og løgn i politik er noget mere komplekst, end man skulle tro. Men dermed også så meget desto mere interessant.
Filosoffen Hannah Arendt (1906–1975) er stadig højaktuel med sine refleksioner over totalitarisme, menneskets frihed og nødvendigheden af pluralisme.
Claus Christoffersen, mangeårig underviser ved Københavns Folkeuniversitet og kendt for sin levende og underholdende foredragsstil, bringer Hannah Arendt til live med indsigt, humor og tankevækkende eksempler.Vejen Bibliotek
80 - 100 DKK
-
Gør mig klogere
Agnete Braad om Franciska Clausen og om romanen Franciska
Exofiktion og en banebrydende maler
Hvorfor manglede Danmark en roman om Franciska Clausen? Og hvad er det genren exofiktion kan?
Forfatteren Agnete Braad fortæller om sin roman og om sin fascination af Franciska Clausen. Undervejs læses udvalgte passager op og Braad deler sine tanker om exofiktion og skriveproces.
80 - 100 DKK
-
Giv mig litteratur
Litterær Salon – Exoficition
I denne sæson byder vi på mad og drikke, så du kan slå fødderne op og nyde rejsen ind i litteraturens verden – helt på vores regning!
Vi kommer denne gang ind på, hvad exofiction er for et begreb, hvor grænserne går mellem fiktion og virkelighed samt forslag til videre læsning.
Temaet hører sammen med det overordnede tema ’Exofiction’, som vi kører igennem november.
Se også vores andre arrangementer om temaet Exofiction, hvor vi blandt andet viser film onsdag den 19. november og får besøg af Agnete Braad.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Bibliografen - Exofiction
Bibliografen har igen filmvisning i bløde sæder med popcorn og sodavand i bedste biograf-stil!
Denne gang viser vi film med afsæt i temaet ’Exofiction’, som du også kan opleve i forskellige andre arrangementer hele november igennem.
Exofiction handler om virkelige mennesker og begivenheder, men i en fiktiv ramme gennem en anden fortolker. Derfor viser vi en film om en af Danmarks største skuespillere, som drømmer om at blive taget seriøs – men når han åbner munden, griner folk altid.
Filmen er tilladt for børn over 11 år.
Det er som altid gratis – og både popcorn og drikke er på vores regning.Vejen Bibliotek
Gratis