SUNDHED - plads til det hele menneske
Sundhed er mange ting, og den kan hverken måles udelukkende i skridt på en skridttæller eller tal i en journal. Den bor lige så meget i tankerne, i fællesskaberne og i de fortællinger, vi spejler os i.
Af Cecilie Bonde Jørgensen
Derfor inviterer Vejen Kommunes Biblioteker indenfor til en måned i Sundhedens tegn, hvor vi sætter fokus på både det fysiske, mentale og psykiske velbefindende – med litteraturen som omdrejningspunkt.
Gennem bøger, oplæsning, lytning og kreative aktiviteter dykker vi ned i, hvordan litteraturen kan åbne rum for refleksion, ro og nye perspektiver. Hvordan kan en fortælling give os sprog for det svære? Hvordan kan læsning skabe nærvær og styrke vores mentale sundhed? Og hvordan kan kreative fællesskaber være med til at løfte os – sammen?
Programmet byder både på fordybelse og genkendelse. Blandt andet vender Knæk en Klassisker tilbage, denne gang med fokus på Marie Bregendahl, som nu er en del af bruttolisten på gymnasiets kanon.
Velkommen til en måned, hvor vi sammen går på opdagelse i sundheden – mellem linjerne