Livestream fra AU: Flagermus

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Rødding Biograf / Vejen Gymnasium & HF
Target
For alle
Foredrag

Livestream fra AU: Flagermus

29.03.22
Vejen Kommunes Biblioteker samarbejder med Vejen Gymnasium & HF og Rødding Bio om at livestreame de offentlige foredrag i naturvidenskab fra Aarhus Universitet. Foredragene er gratis og interessante, og de bliver vist simultant på Vejen Gymnasium og i Rødding Bio.

Om foredraget:

Selvom der er mere end 1.400 flagermusarter og de udgør en femtedel af alle pattedyrarter, er der meget vi ikke ved om hvad de foretager sig i mørket. Men nu har forskere sat små computere på flagermus og fået ny viden om deres adfærd og jagt med ekkoer.

Vi skal også prøve at forstå hvordan flagermus, med mad i munden, kan flyve, trække vejret og skrige højlydt samtidigt. Vi vil undersøge om det kan passe at en flagermus virkelig fanger ét tusinde insekter på en nat, og vi vil undre os over hvordan deres meget følsomme hørelse undgår permanente skader under de ekstreme lydtryk fra konstant skrigeri der opstår i deres sociale kolonier.

Foredraget rundes af med nogle tanker om hvordan vi kan artsbevare disse dyr der er så svære at studere og tælle i naturen, og hvorfor det ikke er flagermusenes skyld at vi har en coronaviruspandemi.

 

Om foredragsholderen:

Peter Teglberg Madsen er professor i sansefysiologi på Institut for Biologi på Aarhus Universitet hvor han er verdensførende forsker i hvalers og flagermus’ brug af biosonar. Én af hans seneste anerkendelser herfor er Forskningsministeriets Eliteforsk-pris som han modtog i 2019.

 

Ang. billetter:

Rødding: Kontakt Rødding Biograf for bestilling af billet på bio@roeddingbio.dk eller på tlf. 73 84 54 04

Vejen: Mød op til arrangmentet på Vejen Gymnasium

Tags