Lus, let og lix

Synes du at det er svært at finde letlæsningsbøger, som passer til lige netop dit barns niveau?

Pige der læser foto

Lus, Let og Lix - hvad er det?
For at finde ud af om en tekst er svær eller let at læse, er der udviklet metoder til at udregne dette, de såkaldte
Lus (Læseudviklingsskema), Let-tal (Læseegnethedstal) og Lix-tal (Læsbarhedsindex).

Lus er et tal, der fortæller om elevens læsefærdighed og ikke om bogens sværhedsgrad. En del lærere benytter Lus som evalueringsværktøj.

Let-tal er bedst anvendelig til de letteste bøger. Ved udregningen af Let-tallet indgår fem variabler. Det laveste lettal for en bog er 4, og det højeste er 21.

Lix-tallet angiver en teksts læsbarhed. Tallet opgøres som det gennemsnitlige antal ord pr. helsætning, plus procentdelen af lange ord, altså ord der er over seks bogstaver lange. Jo større lixtallet er, desto sværere regnes teksten for at være.

Det fremgår ikke i alle bøger, hvilket let- eller lixtal bogen har, men spørg gerne bibliotekaren om hjælp. I nedenstående tabel kan man sammenligne de forskellige tal.

 

Tabel over Lus, Let og  Lix:

Lus Let Lix
2    
3    
4 4-6  
5 5-7  
6 6-8  
7 7-9  
8 8-10 3-5
9 9-11 4-6
10 10-13 5-7
11 13-15 6-8
12 15-17 7-9
13 17-19 9-11
14 19-21 11-13
15   13-15
16   15-20
17   20-25


Find de letteste letlæsningsbøger

 

Gode letlæsningsserier