Livestream

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Rødding Biograf / Vejen Gymnasium & HF
Target
For alle
Foredrag

Livestream fra AU: Vores urolige klode

01.11.22
Vejen Kommunes Biblioteker samarbejder med Vejen Gymnasium & HF og Rødding Biograf om at livestreame de offentlige foredrag i naturvidenskab fra Aarhus Universitet. Foredragene er gratis og interessante, og de bliver vist simultant på Vejen Gymnasium og i Rødding Biograf.

Om foredraget:

Det er klodens urolighed som holder jordens overflade beboelig og smuk for væsener som os. 

Men i en verden hvor mennesket i stigende grad er herre over sine eksistensvilkår, står jordskælv og tsunamier tilbage som nogle særligt voldsomme og uforudsigelige trusler, som vi gerne vil forstå for bedre at kunne beskytte liv, ejendom og infrastruktur.

Du vil få at se hvordan høj-præcise GPS-målinger og radarsatellitmålinger kombineres med klassiske geologiske undersøgelser og nu giver bedre mulighed for at forudsige risikoen for jordskælv.

Computerberegning af jordskælvsbølger kombineres med modeller af bygninger for at forbedre sikkerheden indendørs. Og computernetværk sammenkobler seismometre til hurtig varsling af borgere når jordskælvet faktisk går i gang og en eventuel tsunami er på vej. På denne måde er konsekvenserne ved jordrystelser stærkt reduceret i de egne hvor der er råd til at bygge rigtigt. Tsunamier er derimod stadig svære at værne sig imod.

En positiv sideeffekt af jordskælvsbølger er at de også spiller den centrale rolle i forskernes forståelse af jordens indre: et globalt net af tusinder af seismometre danner samlet set det indadrettede "Hubble-teleskop" som giver meget detaljerede billeder af jordens indre struktur, og det giver os indsigt i den "motor" som former oceaner, bjergkæder og vulkaner.

Under foredraget får du lejlighed til at lytte til jordskælv og forske lidt med ørerne: kan man høre om jorden er smeltet indeni?

Om foredragsholderen:

Bo Holm Jacobsen er lektor i geofysik ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Ang. billetter:

Rødding: Bestil billet på www.roeddingbio.dk eller kontakt Rødding Biograf på mail bio@roeddingbio.dk eller tlf. 73 84 54 04

Vejen: Mød op til arrangementet på Vejen Gymnasium

Mødetid begge steder er senest kl.18.45

Tags