Jesper Wung-Sung
Foto: Les Kaner

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
75 - 100
Bibliotek
Target
For voksne
Forfatteraften

Forfatteraften med Jesper Wung-Sung

24.01.24
Jesper Wung-Sungs oldefar San kom fra Kina og mødte tilfældigt den danske pige Ingeborg, som han forelskede sig i. Denne familie historie fortæller han i romanen ”En anden gren”. Jesper Wung-Sung fortæller om research og følelser i forbindelse med bogen og om den eneste roman, han altid har vidst, at han skulle skrive. Og om hvorfor det tog tyve år.

Foredraget er et samarbejde mellem Grundvigsk Forum, Foreningen Norden og Vejen Kommunes Biblioteker, hvor temaet "Livets skole" belyses.

"Livets skole – den skole går vi alle i, og det er forskelligt, hvad vi lærer undervejs."

Jesper Wung-Sung har skrevet mere end 40 bøger, både novellesamlinger og romaner og både til børn/unge og til voksne læsere. Han debuterede i 1998 med novellesamlingen "To ryk og en aflevering", som han modtog Bogforums Debutantpris for. 

Ungdomsromanen "En - to - tre - NU!" kom i 2004 og den har været meget læst i folkeskolernes ældste klasser.

Jesper Wung-Sung har modtaget flere priser for sine bøger og sit forfatterskab: Kulturministeriets børnebogspris, 2010. Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, 2011. De Gyldne Laurbær, 2017. Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger, 2019. Silas Prisen, 2019. Søren Gyldendal Børnebogsprisen, 2022. Drachmannlegatet, 2022

 Køb billet her på siden. Rabat for medlemmer af biblioteksklubben kUGLEN                   

 Forfatteraftenen er støttet af Statens Kunstfond   

Materialer