Månedens digt

Anton Berntsen havde 150 års fødselsdag den 26. august

Mi Nååbo, Pe Sme

Mi Nååbo, Pe Sme, æ en ondele jen,
de sæjer a, sjel om han å æ mi Ven;
vil en tåål for en Sag å så småt leste ve,
så spøer han så twæære: ”Hwa Nøtt er et te?”

Å syssel mæ Blomster wa åldti mi Glee,
vi håer i wo Haww nowwe dejlige Bee,
men komme mi Nååbo å sie mæ dæve,
Så spøer han så håånle: ”Hwa Nøtt er et te?”

Musik a no åldti så godt hå ku li,
å sommti a nynner en kjøn Melodi,
men træffer et så te a mødde Pe Sme,
han spøer, som han plejjer: ”Hwa Nøtt er et te?”

Tit synger æ Fowwl da så kjøn om æ Måån,
te å høør o dje Sang ka han ålde fo Ståånd;
for æ Føø å æ Klee må han jawn bjerre ve,
de andt ræjn han ett, få - ”hwa Nøtt er et te?”

A tøgges ett, Verden wa te å hold ud,
hwes ett åld de kjønn wa wos giwwen a Gud;
men tænk, om wo Juer håd wan skavt a Pe Sme,
så trow’r a, de kjønn håd ves ålde wan te!

Anton Berntsen: Gjemm-Ævvel – jydske digte
Gyldendal, 1922

”Mi Nååbo, Pe Sme” er med i Højskolesangen. Flere har lavet melodi til sangen, bla. Carl Nielsen, men det er Anton Berntsens egne, enkle melodi, der ”har overlevet”.

Ordforklaringer (lånt fra Højskolesangbogen, hvor du kan læse mere om digtet/sangen):

 ondele jen: underlig én
 sæjer: siger
 tåål for en sag: tale godt for en sag.
 leste ve: gøre sig til
 glee: glæde
 bee: bede
 dæve: derved
 træffer et: sker
fowwl: fugle. 
om æ måån: om morgenen
 ståånd: stunder, tid
 må han jawn bjerre ved: må han arbejde
 tøgges: synes
 så trow’r a, de kjønn håd ves ålde wan te: så tror jeg aldrig, at det kønne havde været til