Modkulturens mystiske messias fylder år!

En god lejlighed til at stifte bekendtskab med mysteriemanden

Thomas Pynchon er en amerikansk forfatter der blandt andet har vundet The National Book Award i 1974 for sin roman Gravity's Rainbow, som også var lige ved at få pultizer-prisen samme år.

Herhjemme er Pynchon mest "kendt" for sin korte roman Katalognummer 49 udbydes (eng.: The Crying of Lot 49), og for bogen Naturlige mangler (eng.: Inherent Vice) der også er filmatiseret med Joaquin Phoenix i hovedrollen som en udsyret paranoid detektiv.

Når jeg skriver kendt i gåseøjne er det fordi Pynchon selv har gjort en dyd ud af at beholde sit privatliv i fred. Faktisk i så høj grad at han hverken har ladet sig fotografere eller interviewe siden 1960'erne. Ud over på den måde nærmest at få Elena Ferrante til at ligne den rene realitystjerne, er det med til at bygge myten om hans person op, og få folk til at granske hans værker på kryds og tværs efter spor der kan afsløre noget om forfatteren - og der er nok at granske løs i!

Pynchon er bredt betragtet som en af postmodernismens helt tunge drenge, blandt andet fordi hans værker er bygget op som et labyrintisk virvar af høj- og popkulturelle referencer, som man skal holde tungen meget lige i munden for at følge med i. Men gør man det, er der masser af godt i vente.

Du kan gå på opdagelse i hans værker og artikler herunder, elller lav dine egne lister over postmoderne forfattere inde på din brugerprofil.

Materialer