Foto af Lotte Printz
Hvad kan vi bruge erindringer til

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Store Sal på Knudepunktet
Kærhøjparken 19
6600 Vejen
Arrangører
Target
For alle
Foredrag

Gå på opdagelse i erindringslandskabet

22.10.19
Foredrag af Lotte Printz, journalist, underviser & foredragsholder. Foredraget holdes på Knudepunktet

”Åh, skal vi nu til at høre om de gamle dage igen!” Har du ikke sukket det højlydt, har du nok en gang eller to (i dine yngre dage!) tænkt tanken. Men de fleste af os kommer i ”erindringsalderen”, og ærgrer os så over, at vi ikke lyttede, mens tid var - eller at tidligere generationer ikke var mere rundhåndede med deres erindringer.

Det er ikke kun den nære familie, der vil lægge lyttelapper eller læsebriller til. Også forskere og andet godtfolk anerkender i dag, at erindringer bidrager med uvurderlig viden og kan være både forebyggende og lindrende.

Baseret på sin mangeårige og alsidige erfaring på erindringsområdet dykker Lotte Printz ned i, hvad erindringer er for en størrelse, hvad de gør for dem, der fortæller, hvordan de bliver taget imod og brugt og binder generationer sammen.

En del af Hearts & Minds - Folkeuniversitetets vidensfestival 2019 om Generationer

Arrangør: Vejen Folkeuniversitet, Slægtsforskning Kongeaaen og Vejen Bibliotek