Maleri af Karen Willesen
Karen Willesen: maleri

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Udstillinger

Karen Willesen - malerier

08.10.18 - 02.11.18
Udstilling af Karen Willesens malerier. Karen Willesen er fascineret af det, som driver os, bringer os sammen og får os til at føle os levende. Hendes værker stråler af liv, lys og alt det, vi drømmer om, hvor energien er målet med kunsten. Om sine billeder siger hun: "At skabe moderne abstrakte malerier og gøre det dristigt, har altid været nerven i mit arbejde. Mit mål med kunsten er at skabe værker, der er medrivende, sanselige og gør indtryk. Moderne malerier, der huskes - også længe efter oplevelsen i udstillingslokalet."

Karen Willesen arbejder med olie på lærred og i ekspressive farvekombinationer, hvor små elementer og historier kommer frem. Når malerierne bliver skabt, sker det spontant, emotionelt, intuitivt, fabulerende, i et højt energiniveau og med inspiration fra tidens trend, nye vibrationer og tendenser, der er på vej. 

Karen Willesen er uddannet på Århus Kunstakademi hos Ulrik Hoff, København og på Teko, Herning. I dag er hun tilknyttet flere gallerier i Danmark og Tyskland. Hun har flere år udstillet på ART HERNING samt på gallerier i København, Århus, Skagen, Lønstrup, Hannover og Berlin. Hun har udført flere udsmykningsopgaver heriblandt for PWC Vejle, Bech-Bruun i København, Broager Sparrekasse og Domhuset i Sønderborg.

Læse mere om Karen Willesen her

Udstillingen præsenteres af Museums- og Kunstforeningen for Vejen og Omegn i samarbejde med Vejen Bibliotek. Det er muligt at købe kunstværkerne.