Plakat med månedens digt i august og modne majskolber

Månedens digt

07.08.23
August måneds digt er skrevet af Franz Emborg Jannsen

Lige meget hvor man kigger hen ser man ensilage
så langt øjet rækker. I år: majs
Det blæser som om vinden blev opfundet lige her
Om natten når himlen er klar kan man se Mælkevejen
Det er formentlig det eneste man rigtigt klart ser
mens man er i det
For tiden ses også Mars, Jupiter, Saturn, selv Uranus
hvis man ved hvor man skal kigge hen
Det ved jeg fordi min bror har sagt det
Jeg forstår mig mere på ensilage og sådan noget

 

Franz Emborg Jannsen: Alting, Fjaltring
Kronstork, 2022