Juli og musikken

Vi kigger nærmere på musikalske øjeblikke, der handler om juli måned.

Juli måned har navn efter Julius Cæsar, under hvem den julianske kalender med 365 dage om året blev indført. Den julianske kalender holdt i mere end 1600 år, inden den i 1582 blev afløst af vores nuværende, gregorianske kalender.

I gamle dage blev juli måned kaldt ”ormemåned” i Norden, formentlig fordi snoge og hugorme i denne måned ofte kan ses ligge og sole sig på varme pletter.

Juli måned har ingen helligdage, og man skal helt frem til julen, før man igen støder på en helligdag.
Til gengæld starter de såkaldte ”hundedage” med en række tilknyttede vejrvarsler sidst i juli, nemlig d. 23.7., hvor solen står nær Sirius (Hundestjernen).
Mens der i Danmark ikke er nogen deciderede festdage knyttet til juli måned, er det i denne måned, man finder den vigtigste dag på hele året i USA. Den fjerde juli fejrer USA nemlig landets uafhængighed, som kan dateres til vedtagelsen af Uafhængighedserklæringen d. 4.7.1776, og dagen markeres overalt i landet med fyrværkeri og festligheder.

Juli på svensk
Som nævnt i forbindelse med artiklen om juni måned har svenske Per Gessle skrevet en af de allermest udbredte sommersange i vores naboland, ”Juni, juli, augusti”. Men Gessle har også en anden juli-sang på samvittigheden, nemlig sangen ”Ute på landet”, fra cd´en ”Scener” (1986). ”Jag vill hitta någons hus/ jag vill låna någons hatt/ jag vill gunga i en trädgård hela juli”. I det hele taget er det ret almindeligt at støde på den midterste sommermåned i de svenske rocktekster, hvilket der næppe er noget mærkeligt i: i Sverige er sommeren endnu kortere end i Danmark, så derfor skal den nydes i fulde drag, undertiden med det resultat, at dyrkelsen af sol og sommer får noget hektisk over sig og samtidig får et melankolsk præg på grund af den alt for flygtige fornøjelse.

Det sidste er f.eks. tilfældet i Tomas Andersson Wijs sang ”Längst in i juli”, hvor glæden over sommerens overflod helt overskygges af det faktum, at nedtællingen til efteråret allerede er begyndt: ”Längst in i juli hör du skottet/ spridda skurer, nordlig vind/ se hur asp och björkar darrar/ när molnens vagnar rullar in/ Längst in i sommaren får du tecknet/ nu börjar hösten räkna ner/ vinden som smekte tar din nacke/ och tvingar dig gå ner på knä”. Det må da siges at være ægte melankoli, når glæden over det nærværende i så udstrakt grad må vige for bekymringen over fremtiden – måske noget typisk svensk?

Juli måned dukker op adskillige steder i den svenske rocklyrik, bl.a. i Ulf Lundells ”Det jag vill minnas”, hvor fortælleren og hans venner ”lämnade stan en dag mitt i juli/ i en gammal Mercedes-Bentz/ trötta på stress och buller/ följda av åskans muller”. Juli møder man også i Mauro Scoccos ”Julia”: ”En kväll i juli då syrsor sjöng/ mötte jag henne där/ jag frågade var hon kom ifrån/ och hur hon kommat här”. Og i Eldkvarns ”Änglarna var här” er juli blot en af de måneder, der har bragt sorg og ulykke med sig ind i fortællerens liv: ”Hårda ord och slag, slog som snöstormar i april/ juni, juli, augusti, fingrarna räcker inte till/ se på oss nu, vad har det blivit av oss/ vad spelar det för roll, var och en bär sitt kors”.

Tre sange om mere eller mindre positive oplevelser i juli måned – og vel at mærke tre sange, hvor begivenhederne fandt sted engang i fortiden, så man kun kan mindes dem og blive melankolsk til mode. Det er bestemt ikke tilfældigt, at Ulf Lundells fortællers gode minder om juli ligger så langt tilbage i tiden, at han ikke engang selv kan huske, om de faktisk stemmer overens med virkeligheden: ”Vi såg lyckliga ut, fria och vilda/ men det är kanske bara det jag vill minnas/ som jag minns”. Juli måneds sorgløse lykke er her noget, der for længst er forbi – hvis den overhovedet har eksisteret.

Fourth of July
På engelsk vrimler det med rocksange om USA´s største festdag, d. 4. juli, og der er både tale om sange, som tager udgangspunkt i dagens højtidelige indhold, og sange, som blot bruger festdagen som det mere eller mindre tilfældige afsæt for at fortælle om nogle festoplevelser. Først og fremmest er det dog iøjnefaldende, hvor ofte 4. juli-sangene indeholder historier om problematiske kærlighedsforhold, hvor betagelsen og forelskelsen har svært ved at finde fodfæste, når lykkerusen og den euforiske fest er forbi.

Skotske Amy McDonalds ”4th of July” er netop sådan en sang, hvor fejringen af den amerikanske nationaldag og den forelskedes følelser flyder sammen i et kaotisk sammensurium: ”And the fireworks still pop in my head/ the flag still flies overhead/ and the banner still blows, still blows in the wind/ the crowds still cheer, the crowds still sing/ And it still goes on like the 4th of July/ and my heart still beats like you´re by my side/ and I dream of the day when you´ll be mine/ and I´ll fly sky high”.

Bruce Springsteen har også en bittersød kærlighedshistorie at berette om i “4th of July, Asbury Park (Sandy)”, hvor hans fortæller bare så gerne vil være sammen med servitricen Sandy på Uafhængighedsdagen, for ellers er muligheden måske forspildt for evigt: ”Sandy, the fireworks are hailin´ over Little Eden tonight/ forcin´ a light into all those stony faces left stranded on this Fourth of July”. (I parentes bemærket har Bruce Springsteen også skrevet en anden sang om d. 4. juli, ”Independence Day”). Paul McCartney (eller hans fortæller-jeg) har haft den samme triste oplevelse som Bruce Springsteen på en Uafhængighedsdag (selv om han jo ligesom Amy McDonald ikke er amerikaner): ”Sunset´s painting up the sky/ there´s something in my eye/ why am I crying?/ it´s the fourth of July./ Friends come up to me and say/ it´s gonna be your day/ why are they lying?/ on the fourth of July” (fra sangen ”Fourth of July).

Også James Taylor fortæller om nogle stærkt ambivalente kærlighedsoplevelser d. 4. Juli, nemlig i sangen “On the fourth of July”: ”Would you care to come down for fireworks time/ we could each reach out, we step out of line”. Jamen, tænk engang, hvor er der dog mange dobbeltbundede kærlighedsaffærer forbundet med datoen d. 4. juli. Når det kommer til stykket, er de engelsktalende sangskrivere nok slet ikke så forskellige fra de svensktalende, hvad angår vemod og melankoli.

Der er dog – naturligvis – også eksempler på 4. juli´er inden for rocklyrikken, der bare oser af lykke og velvære. Hør f.eks. Joni Mitchells ”Night ride home”: ”Once in a while/ in a big blue moon/ there comes a night like this/ like some surrealist/ invented this 4th of July/ night ride home/ (-) / “I love the man beside me/ we love the open road”, osv. Og så er der masser af 4. Juli-sange, der befinder sig et eller andet sted mellem lykke og ulykke, og hvor indholdet i sangene meget bevidst er hæftet op på datoen d. 4. juli, for at teksterne kan lukrere på denne datos indbyggede symbolværdi. Hør f.eks. The Beach Boys´ ”4th of July”, Bob Dylans ”Tears of rage”, Aimee Manns ”4th of July”, Creedence Clearwater Revivals ”Born on the Bayou”, Grateful Deads ”Jack Straw”, osv. osv.

Sidst, men ikke mindst, kommer her en lille juli-knaldperle, som ikke har noget med d. 4. juli at gøre, men hvis historie bl.a. udspiller sig i juli måned. I tidens løb er nummeret “In the middle of May” indspillet af et hav af musikere, især jazz-musikere, og første gang af Gene Krupa i 1945: ”In the middle of May/ I met a girl named June/ took her out in July/ and ´neath an August moon/ And all through Sept´/ I kept admiring her charms/ and all through Oct´/ we were locked in each other´s arms”. I modsætning til mange af de anførte juli-sange ender denne sang i fryd og gammen, nemlig med et bryllup i maj.

Læs andre artikler om musik på Bibzoom.dk