130. indlæg - Tynd og med stor historie

Sommeren farer forbi mig i denne tid. Kolleger drager på ferie og jeg får andre opgaver i hverdagen. Det er helt okay med mig og også lidt forfriskende.

For det betyder jo også at min ferie nærmer sig. I ventetiden på ferien, kan jeg jo altid læse en god bog. De sidste dage har jeg godt nok haft svært ved at beslutte mig for hvilken bog jeg vil læse. Jeg læser 20-50 sider og lægger den så fra mig igen. Handlingen fangede mig ikke lige. Jeg griber så fat i næste bog i stakken og der sker det samme. Jeg giver op efter nogle sider.

Der må andre midler i brug for at komme over denne lille læsekrise jeg er havnet i. Så jeg har kigget nærmere på nogle af de tyndere og kortere bøger min kolleger har fundet frem i forbindelse med læsekonkurrencen #vejenlæser. En bog på omkring 100 sider kan jeg måske få læst.
Jeg prøver om en af disse bøger kan fange min opmærksomhed længe nok, til jeg kan læse den færdig.
Og ja, der var en. Birgitte Bregnedal "Pigen med sherifstjernen" den fanger mig fra side 1. En fortælling der foregår i 1970'erne. Her kører far og datter til den lokale købmand. Datteren køber nogle øl, og så kører far og datter videre. Da de stopper, vil far lære sin datter at skyde med jagtgeværet.

Det er en intens og knugende fortælling om barndom og familieliv i de økonomisk trængte 70'ere. Den er til tider grum og kryber under huden på sin læser. Hvis du elskede Ane Riels "Harpiks" så skal du bare læse denne også.

Jeg har fundet endnu en kort roman. Denne er skrevet af Thøger Jensen og hedder "Frokost i tyrens hoved". Henning er en sindrig bibliotekar. han møder i Berlin en mand der har et ur Henning tidligere har ejet. Det får Henning til at tænke på ungdomskæreste Elaine, så han drager til London og vil opsøge Elaine.

Det er en skæv og underfundig fortælling af en forfatter jeg ikke har læst før. fortællingen og stilen minder mig lidt om helle Helles forfatterskab. Minimalistisk, kort og præcist fortælles en god historie på omkring 100 sider.

Disse to fortællinger har faktisk fået mig lidt på læsesporet igen, og jeg kaster mig over de lidt tykkere bøger igen. Det kan jeg faktisk godt lide. Lige at få lidt flere sider til at brede fortællingen ud på. Ikke så meget fortælling mellem linierne. Jeg kan jo ikke deltage i bibliotekets læsekonkurrence, hvor det gælder om at vi vil se om børnene i kommunen kan læse flere bøger end de voksne.