161. indlæg - "Fastelavn er mit navn…"

På søndag d. 11. februar er der præcis syv uger til påskedag, og det betyder også, at det er tid til at slå katten af tønden igen! Men hvorfor er det nu lige, at vi fejrer fastelavn? Det vil jeg prøve at give dig svaret på her - for det er faktisk en del af vores fælles Danmarkshistorie. Selvom Halloween så småt har taget mere og mere over herhjemme med amerikansk forbillede, så er det vigtigt at holde fast i vores egne kulturtraditioner, og derfor bør vi huske os selv på, hvilken forhistorie der ligger bag.

Starter vi med selve ordet ’fastelavn’, er det afledt af det plattyske ’vaste lavent’ eller ’fastelabend’, der betyder ’aftenen inden fasten’, og som jo henviser til de 40 dages faste, som vi i Danmark praktiserede indtil Reformationen i 1536. Perioden op til fasten har været præget af mange forskellige skikke og lokalt forankrede traditioner, men særligt tre ting har holdt ved.

Først og fremmest har vi udklædningen, som jo er helt essentiel i den moderne fastelavnsfejring. I gamle dage var det primært voksne, der klædte sig ud, og her var det ofte skræmmende udklædninger som djævle eller lignede med det formål at holde det onde på afstand. Derudover har vi i Danmark været stærkt inspirerede af de sydlige traditioner tilbage i renæssancen og barokken, hvor man havde store maskeradeballer. Til sidst har fastelavnsfejringen i form af et karneval været vigtig for forbindelsen mellem fastelavn og udklædningen.

I dag er det primært børn, der klæder sig ud og slår katten af tønden. Og netop fastelavnsudklædningen er noget, du kan finde en masse inspiration til i vores udlån. Der findes både bøger med idéer til masker, sy-skabeloner til kostumer, inspiration til pynt og meget, meget mere! Der er nok at tage fat i, hvis du har brug for bøger om fastelavn.

Og lige det der med at slå katten af tønden… hvordan er det nu lige? Jo ser du, vi har faktisk slået en ægte levende kat af tønden indtil midten af 1800-tallet. Man skal huske på, at fastelavn primært var en fest for voksne, hvor der skulle spises, festes og danses inden fasten. Og så var der jo det her med, at det onde skulle holdes på afstand. Derfor slog man katten af tønden, hvor man ofte var til hest. Katten var nemlig et symbol på ondskaben, og det ville man gerne beskytte sig mod. Traditionen om at slå katten af tønden siges at stamme fra Holland, og den er blevet integreret i den danske fastelavnsfejring i forbindelse med de hollandske bønder, som Kong Christian 2. fik til Danmark i 1500-tallet.

Den sidste skik, som vi til dels har bibeholdt i dag, er fastelavnsraslen fra dør til dør. Der er i dag mange børn, der rasler til Halloween d. 31. oktober, men det er faktisk også en fastelavnsbegivenhed, der bunder i vores egne kulturelle traditioner. I starten var det udbredt at ride fastelavn, hvor man red rundt til forskellige gårde og blev beværtet med brændevin. Derudover var der lokale steder, hvor man blev trukket rundt i båd fra hus til hus. Sidenhen begyndte man at løbe fastelavn, hvor man forklædt løb fra hus til hus, og her skulle beboerne forsøge at genkende de raslende.