24. indlæg - "Store hendelser i liten skala"

Livet er fuldt af begyndelser og slutninger. Hvis man var tilpas heftig i sin udtryksmåde kunne man måske ligefrem finde på at sige at det ikke bestod af andet. Nogle mennesker ser begyndelserne og andre har lettere ved at få øje på slutningerne. Hovedpersonen i den bog, som jeg vil anbefale jer i denne uge, har bestemt sig for at han hører til i den første kategori. Han ser sig selv som et tog, der skærer sig moderne og strømlinet gennem landskabet, mens elgene bare står og glor på det.

Og hvorfor så lige netop elge? Jo, for hovedpersonen i Bjørn Arild Erslands bog, ”Store hendelser i liten skala”, er nemlig nordmand. Og så er den slags dyr lidt mere nærliggende at forestille sig end en ko f.eks. - Desuden er elge åbenbart berømte, i de kredse hvor man ved om sådan noget, for deres evne til at stå bomstille i lange perioder. Sådan ser Arne, som han hedder, slet ikke sig selv. Han er en rigtig ”Action-man”, med visioner og kreativ drivkraft, hvis han selv skal sige det. Og det skal han. Det er nemlig ham selv der er fortælleren.

Historien i den lille bog udspiller sig som et tilbageblik imens han sidder i kantinen og venter på at hans kone skal komme og hente ham efter hans afskedskaffe. Han er lige gået på pension efter lang og tro tjeneste som bibliotekar i en lille norsk kommune, og hvad så nu? Kaffen blev overstået lidt hurtigere end han havde regnet med, og nu sidder han så der og reflekterer lidt over at hans arbejdsliv er slut, imens han venter på at konen skal komme forbi og samle ham op. Det huer ham på ingen måde, sådan en begyndelsesmand, at skulle slutte. Han har da også store planer for hvordan han kan fortsætte sit virke, med et stort udstillingsprojekt om – ja, du havde gættet det! – elge og tog: Kontrasten mellem det evigt fremstormende, moderne og kompromisløse, som sprænger sig vej gennem klippelandskabet, og elgen som… ja, den står jo bare der og står.

Arne så en gang en elg blive født og det har givet ham anledning til at forfatte en hel lille digtsamling om emnet. Den har han vist til den unge forfatterinde Line, som han transporterede ud til et foredrag hun skulle holde på en biblioteksfilial. Der kom desværre ikke så mange til foredraget, men de samtaler og oplevelser han havde med hende på turen, har sat nye tanker i gang hos ham. - ”Er du selv et tog eller en elg”, spørger hun ham på et tidspunkt efter at have læst hans digtsamling og hørt på de store planer for udgivelse og udstilling, og han opdager at han har svært ved at svare.

Bogen selv sætter også tanker i gang i sin læser. Man er vidne til Arnes tvivlsomme virkelighedsopfattelse hele vejen igennem. Han forventer alt muligt vildt, og er god til at overbevise sig selv om at han har nået det. I det hele taget ser Arne sig selv som en meget mere væsentlig brik i verdens store sammenhæng end han egentlig er. Fortællestilen fra Arnes synsvinkel giver plads til en herlig ironisk distance, som her i hans betragtning af de andre gæster i den restaurant, han bespiser Line på efter foredraget:

”Rundt oss i spisesalen satt en gjeng pensjonister. Det er sikkert sånne grupper hotellet må invitere for å fylle sengene utenfor sesongen. Folk som har lite igjen av livet, men likevel et overskud av tid. Noe må de gamle finne på, tenker jeg”.

Arnes egne planer for udstillingen ”Elg og tog” er jo netop også noget der kan sikre ham noget at fylde i sin tid som pensionist. Det tager lang tid for ham at opdage og acceptere at de fleste slutninger sådan set også indeholder begyndelser, og at man muligvis godt kan være en elg og et tog samtidigt.

Hvis man nu sidder og synes at det var lidt underligt at læse ovenstående citat, så skal man ikke søge læge med det samme. Hele bogen er simpelthen på norsk. Også selv om den er udkommet på et dansk forlag. Det har forlaget bestemt sig for at gøre fordi de, og jeg citerer: ”tror på et fælles skandinavisk bogmarked”. Det ved jeg ikke helt om jeg gør, men jeg synes nu alligevel at ”Store hendelser i liten skala” med sine kun 196 sider, er et godt lavt sted at hoppe over sprogbarrieren. Man får sig oven i købet et lunt grin og lidt at tænke over undervejs.