150. indlæg - "Kan mennesker tåle magt?"

I Danmark er vi autoritetstro og stoler på vores system. Det er et af de vigtigste grundelementer i vores samfund, da de overordnede autoriteter er sat til verden for at beskytte os lydige borgere og sætte forbryderne bag lås og slå.

Hele den overbevisning og mentalitet blev for mit vedkommende rykket på, da DR tidligere i oktober viste dokumentaren ”Forfulgt af politiet?”, der handler om en familie fra Vejle, der systematisk bliver kontrolleret og chikaneret af politiet. Det er i hvert fald den udlægning, som familien og DR præsenterer for os seere. Samtidig er specialpatruljen fra Sydøstjyllands Politi, der er portrætteret i programmet, blevet nedlagt i sidste uge. Det giver en klar indikator på, at der har været et spørgsmål om, hvorvidt betjentene har handlet korrekt eller ej.

Retfærdighedssansen bliver trådt på, når vi hører om almindelige mennesker, der bliver chikaneret uden grund, eller hvis vi hører om utilstedelig politivold. Fælles for begge dele er, at det drejer sig om etiske dilemmaer – for politiet er en autoritet, der skal håndhæve loven og magten, og hvis de ikke må og kan være fysiske og konkrete, så mister vi vel troen på og respekten for, at de er en autoritet?

I dag vil jeg så anbefale lidt fra biblioteket, der kan bidrage til debatten om den magt, som både er farlig og nødvendig for vores samfund. Den første roman, der beskæftiger sig med etiske dilemmaer, er Kim Fupz Aakesons Fangeleg (2021), der fornyeligt er blevet dramatiseret i DR-serien Huset.

I bogen og serien møder vi forskellige fængselsbetjente med forskellige synspunkter. Nogle af betjentene leger på grænsen mellem systematisk vold og retfærdig afstraffelse af fangerne. Vi læsere og seere sidder tilbage med så mange spørgsmål, som kan diskuteres igen og igen. For skal det da være rart at være i fængsel? Skal der ske systematisk afstraffelse, så fangerne ikke bare løber om hjørner med personalet? Og hvem skal egentlig vurdere, hvornår nok er nok?

Bogen sætter fokus på, hvordan mennesker kan være pressede på både privatlivet, arbejdslivet og på deres egen moral. Og det er jo ikke første gang i Danmarkshistorien, at vi hører om en specialpatrulje eller anden statslig autoritet, hvor tingene går over gevind. Bravo-patruljen var en specialstyrke fra start 90’erne, som havde til formål at overvåge rockere i det københavnske natteliv, men i 1995 blev styrken nedlagt, da deres metoder var uforenelige med acceptabelt politiarbejde.

Netop sagerne om vold udøvet af unge betjente i start 90’erne er omdrejningspunktet i Henrik Madsens bog Kriminelle betjente fra 2013. Her lader han de involverede betjente komme til orde og lader dem forklare, hvorfor det gik som det gjorde. Det er en oplagt mulighed for at få den anden side af fortællingen om voldelige politifolk, hvor magten stiger dem til hovedet. For var det en ledelsesstrategi, der fik galt? Var det et komplot mod enkelte betjente? Eller er det hele blot en ansvarsfralæggelse? Bogen kan lånes som lydbog eller bestilles hjem til afhentning i én af vores fire filialer.

Lige meget hvad, så er det altid interessant at sætte spørgsmålstegn ved, om vi kan tro på alt, hvad vi hører og ser. Og om autoriteter virkelig er der for at beskytte os – eller om de er mere udspekuleret end som så?

Det leder mig til min sidste anbefaling denne gang. Nemlig Thomas Bjergs serie Skadedyr, der består af bøgerne Natmændene (2022) og Hittebarn (2022). Til at starte med er der tale om en helt regulær krimi – men med en lille detalje. Forbrydelsen har nemlig en forbindelse til samfundets politiske top, og hvem kan vi så stole på i fortællingen? Alting er ikke som det ser ud, og det skal vi huske. For hvad sker der egentlig, hvis vi begynder at lege med tanken om, at de rigtige kriminelle er dem, der udgiver sig for at passe på os?