145 "Bestsellere i biograferne"
Torsdag den 5. oktober har Rødding og Brørup Bio premiere på en ny dansk film med Mads Mikkelsen i hovedrollen. Filmen Bastarden har allerede fået en varm velkomst af forskellige medier efter forpremieren den 1. september – og selvom du måske ikke kender en bog, der hedder Bastarden, så er der faktisk tale om en filmatisering af den anmelderroste roman Kaptajnen og Ann Barbara af Ida Jessen.
Handlingen udspiller sig i kampen om den jyske hede i 1700-tallet. Der er altså tale om en historisk spændingsroman, hvor vi kommer langt ind under huden på den brutalitet, der prægede datiden. Ida Jessen har brugt virkelige personer som inspiration til historien – og nu har du mulighed for både at læse dig til alle detaljerne, der har været med til at danne ramme om den nye store danske filmsatsning i landets biografer, og samtidig se, hvordan instruktøren Nikolaj Arcel har fortolket fortællingen.
Året 2023 er i særdeleshed et år, hvor store romaner har fået sit indtog på de danske lærreder. Tidligere på året kunne vi opleve Leonora Christina Skovs roman Den, der lever stille blive filmatiseret. Bogen vandt De Gyldne Laurbær tilbage i 2019, og tager udgangspunkt i Leonoras eget liv, hvor hun efter provinsopvæksten flygter fra sin fortid og vil realisere sig selv.
Romanen rammer de fleste, men uden at være sentimental. Samtidig er det en queer-roman, hvor hovedpersonen kæmper en kamp for, at familien accepterer hende, da hun springer ud som lesbisk overfor dem. Bogen italesætter en kamp for to kvinder, der på ny skal lære at forstå hinanden i deres relation som mor og datter, men samtidig jævnbyrdige mennesker. Måske en kamp, som vi alle sammen kender, når der sker større forandringer i vores tilværelse.
En anden bog, der nåede biografernes scene i år, er Stine Pilgaards Meter i sekundet. Den handler om en kvinde, der flytter til provinsen i Jylland, hvor hendes mand får job som skrivelærer på en højskole. Vi får – i bogen – aldrig navnet på vores kvindelige hovedperson, da hele romanen har hende som jeg-fortæller. På denne måde kommer vi langt ind i hovedet på den komplekse kvindeskikkelse, der skal lære at begå sig i mødet med de tavse lokale, som spørger hvordan det går, men som egentlig ikke er interesseret i svaret.
Kvinden skal lære at tilpasse sig og lægge låg på sig selv, men undervejs undrer hun sig over, hvad de andre egentlig går og tænker? For noget må de jo tænke med de lange pauser i sætningerne. Romanen er sjov og spøjs, da den bruger sproget på en finurlig måde, der vil få de fleste mennesker til at trække på smilebåndet. Alle disse sidespring og komplekse refleksioner, som kvinden hælder ud over os som fortæller, er med til at gøre romanen til en sand fornøjelse at læse. Det er også lykkedes til dels i filmen, men hvis du vil have hele hendes tankebane uden frasorteringer med, så er det bogen, du skal have fingrene i.
At filmatisere romaner er en svær størrelse. Vi har alle prøvet at blive skuffet over, hvordan filmatiseringen af vores favoritbog ikke levede op til vores forventninger – eller den anden vej, hvor bogen bag filmen kunne give os svar på de uafklarede spørgsmål, vi sad tilbage med, da rulleteksterne løb over skærmen. Lige meget hvad, så er konklusionen, at fortællinger bliver omfortolket og genskabt i mødet med andre medier og fortolkere – og derfor kan en bog og en film om samme historie være to forskellige og ligeværdige oplevelser.