140. indlæg "Sommerlæsningen fortsætter"

Solen hænger lavt om eftermiddagen nu. Det ser jeg tydeligt når jeg kører hjem fra arbejde sidst på eftermiddagen. Heldigvis har jeg den i ryggen, men det fortæller mig jo også at sommeren endegyldigt er ved at være forbi.

September er lige om hjørnet og dermed bevæger vi os ind i sensommeren. En måned hvor jeg håber der bliver lidt mere tørvejr end vi har haft denne sommer, og hvor der er mulighed for lidt udeliv også efter aftensmaden. Der er ikke noget så skønt som at sidde i haven og lytte til fuglefløjt, mens jeg fordyber mig i en bog eller strikketøjet. Eller at gå i haven og klippe en buket blomster ind til køkkenbordet eller til at tage med på arbejde næste dag. Det at være ude senere på aftenen er en skøn ting.

Samtidig med fuglefløjtene fra træerne, kan jeg begynde at se nogle blade begynder at skifte farve. Efteråret er på vej. Men det går forhåbentlig ikke for stærkt. Vi kan tidsnok få mørke, regn og kulde ind i vores liv igen. Ikke fordi jeg har noget mod efteråret, men det er skønt med hygge på terrassen med et stearinlys og småsnak med familien.
For jeg er en af de personer der godt kan læse selvom familien småsnakker omkring mig. Og nogle gange også til mig. Der er det dog ikke altid jeg svarer!

Men hvad er det så som optager mig læsning en sensommeraften? Jeg er blevet noget afhængig af hyggelige krimier hen over sommeren og dem er jeg ikke helt klar til at slippe endnu. Så forfattere som Anna Grue ”Ligene i lysthuset”, Rosemary Shager ”Mord på menuen” eller Anders de la Motte ”Et fund at dø for”. Så nu jagter jeg lidt videre med denne genre af krimier.
Det er en genre hvor den kriminelle handling (ofte mord) ikke er så voldsomt beskrevet. Det er i et mindre samfund ude på landet, og så er det ofte en ikke-politi-person som opklarer sagen. Ofte er der også skøn humor eller der nævnes op til flere lækre madretter og kager, så det er lige før jeg håber der er en kageopskrift med bagerst i bogen. Det er hyggeligt og let at læse og nogle vil kalde det at læse en krimi ala ”Barnaby”, men det er nu hyggeligt en gang imellem med lidt mindre blodig læsning.

Det med at der ikke er så mange personer med i en fortælling oplever jeg også på det seneste i et par mere spændende slags bøger. En forfatter som Lucy Foley har skrevet indtil nu tre bøger, hvor hun bruger et persongalleri på max 10 personer, et lidt øde eller isoleret sted og så er spillet i gang. Hvem er morderen. Det er et scenarie vi tidligere har set fra store skribenter som fx Agatha Christie, og Lucy Foley formår at holde spændingen til det sidste. Hvad er der egentlig sket og hvem er morderen?

Som du kan fornemme, kan jeg ikke helt slippe sommerens varme, sol og lettere læsning. Jeg fortsætter ufortrødent og håber på sommeren strækker sig nogle uger endnu.