152. indlæg - "To som ligner hinanden – og så alligevel ikke"

Ofte er en krimis univers nært og i lokalområdet. De tætte familie og vennekredse er vigtige for handlingen. Samtidig er der mulighed for at drage samfundsproblematikker ind i handlingen og bruge dem som drivkraften i fortællingen. Men nogle gange stikker en krimi længere ud i verden. Krimier der bruger verdensomspændende aktuelle emner som drivkraft. Og det er også godt, for der kan komme nogle fantastisk spændende krimier ud af med internationalt drive.
Et eksempel på en sådan fortælling ser vi f.eks. hos to svenske krimiforfattere : Stieg Larsson og John Ajvide Lindqvist.

For 18 år siden udkom Stieg Larssons krimi ”Mænd der hader kvinder” og fik med det samme stor opmærksomhed. Både hos medierne og hos læserne. Jeg var også selv opslugt af fortællingen om det umage detektivpar der var kommet på scenen. Her var det ikke en gammel politimand der kommanderede rundt med sine undersåtter. Her var en ny og moderne krimi med et spændende og umage detektivpar. Den lidt ældre mandlige journalist, Mikael Blomkvist, og den noget yngre og anderledes hacker Lisbeth Salander var en fornyelse af genren.

Da Blomkvist hyres til at skrive familien Vangers historie, får han hjælp af den meget anderledes Salander, og de to får i den grad rodet op i familien Vangers historie. Nok mere end familien gerne havde set ske, men der var skeletter i skabet hos familien Vanger.

Det er et makkerpar der er blevet skrevet videre på med velsignelse fra forfatterens arvinger. Indtil nu har to andre svenske forfattere skrevet videre på universet. Der er lavet film i flere versioner over bøgerne. Det kan man jo så mene om hvad man vil.

I forrige uge gav jeg mig i kast med at læse ”Skriften i vandet” skrevet af den svenske forfatter John Ajvide Lindqvist. Det er første gang jeg læser en af hans bøger, men bestemt ikke sidste gang, og så er det jo heldigt det er første bog i en trilogi.

Hans krimi handler om den midaldrende krimiforfatter og tidligere kriminalkommisær i politiet, Julia Malmros, der skal skrive en fortsættelse af Millenium-universet. Hun behøver hjælp til researchdelen af opgaven, så hendes forlag sætter hende i forbindelse med det noget yngre computergeni, Kim Ribbing.

Julia får hurtigt skrevet bogen færdig men forlaget bryder sig ikke om bogen. Julia har ændret for meget på persondelen i historien. Det får Julia til at flygte til sit sommerhus i den stockholmske skærgård. På midsommeraften er Kim Ripping på besøg, da en motorbåd i høj fart sejler ind i vigen. To mænd rejser sig i båden og skyder alle ved naboens midsommerfest.
Julia og Kim kan ikke lade sagen ligge så de starter deres egen efterforskning. Det bliver en sag der bringer handlingen fra Sverige til Kina og Cuba inden den tager en tur over Norge for at blive opklaret.
Det er en hæsblæsende fortælling i topfart, med korte kapitler. Skiftende synsvinkler. Godt plot og gode karakterer som man kun kan holde af.

Men hvad er det med de to krimier – de ligner lidt hinanden? Ja det gør de fordi John Ajvide Lindqvist selv skrev sin krimi ”Skriften i vandet” som sit bud på 7. del i Milleniumserien. Et bud som altså blev forkastet af forlaget, der mente det var for langt fra den oprindelige forfatters univers.
Jeg synes hans bud på en Millium-trilogi er et godt og frisk bud. Der er byttet om på visse karakterer og evner, men alt er i frisk tempo. Og så er der jo det med plottet – i en krimi er det ofte nutidige aktuelle emner der er omdrejningspunktet og det er det så sandelig også i denne nye serie.