141. indlæg "Læseglæde og læseforståelse"

af Christina Frøkjær

Vi fejrer læsning og læseforståelse verden over d. 8. september. Dagen har været fejret i større eller mindre grad siden 1960’erne og ofte har FN haft et tema for dagen. I 2023 er temaet at fremme læseforståelsen i en verden i udvikling.

Dette giver god mening, da læsning og læseforståelse er vigtig i en tid, hvor hele kloden bevæger sig i retning af et videns- og informationssamfund. Ved sådan et samfund er det vigtigt, så mange som muligt er i stand til at læse for at begå sig i verden. Omkring 763 millioner mennesker verden over kan ikke læse og forstå en enkel tekst. Ofte forestiller vi os mennesker, der ikke kan læse bor langt fra os i Danmark under kummerlige forhold. Det er langt hen ad vejen også der, vi finder de fleste analfabeter, men vi må ikke tro, der ikke også er mennesker i vores del af verden, der ikke kan læse dagens avis.

For læseforståelse er meget mere end blot at læse bogstaverne på siden. Det handler også om at forstå hvad forfatteren mente, kunne trække tråde til vores liv, være kritisk overfor usandheder og ikke mindst læse det mellem linjerne. Det er store krav at stille til os mennesker, særligt fordi mange bevæger sig rundt om ord og tekst store dele af tiden. Ofte endda på flere sprog. Hvor mange gange mødes vi ikke at engelske ord og vendinger, i reklamer, på internettet og mange andre steder.

Og biblioteket spiller en stor rolle når det kommer til styrkelsen af læsning, læseforståelsen og ikke mindst læseglæden. Her finder du mange af de tiltag, der skal til, når læsningen skal hjælpes på vej. Ikke alene er der mange bøger, personale som gerne vil hjælpe og rådgive men også mindst aktiviteter, der på en eller anden måde har en tilknytning til læsning og læseforståelsen.

Vi skal huske på, det ikke kun er vores børn og unge der skal arbejde med læsningen. Vi voksne skal også holde vores læsemuskel ved lige. Det gøres bedst ved at blive ved. Om vi læser avis, lange romaner eller tager et gruk til morgenkaffen betyder ikke så meget. Det der er væsentligt er, at vi holder ved og ikke giver op. Heller ikke selvom det måske er længe siden vi sidst læste noget ”for sjov”.

Læseforståelse spænder bredt og derfor kan det også være svært at snævre forslag til bøger ind til en klumme i avisen. Hvad du som læser bliver inspireret af, føler udfordrer dig eller giver dig lyst til at fortsætte er lige så forskelligt som vi er borgere i kommunen. Derfor vil jeg sætte fokus på tre typer af bøger, som nogle gange bliver underprioriteret.

Billedbøger er noget af det første vi tænker på, når det kommer til bøger til de små. Der er ofte ikke ret meget tekst, billederne kan støtte både barn og voksen og ofte vil barnet lige så gerne selv sidde og kigge i bøgerne. Men voksne kan helt bestemt også få noget ud af at læse billedbøger. Der er mange titler, der kan være sjove, have billeder som man skal kigge på flere gange for at finde alle detaljerne og så er der også de titler, der måske nok er for børn, men som også indeholder emner der har noget at sige de voksne. Et eksempel på en sådan billedbog kunne være Tiger af Jan Jutte. Den handler om den ældre dame Josefine, der finder en tiger i skoven og om hvordan tigeren mister sine striber inde i byen. Men derudover handler den lige så meget om: venskab, om at høre til og om at gøre svære ting for dem vi holder af. Børn vil synes de fine tegninger er søde, mens voksne, der læser højt, vil få andet og mere end bare det. Og tegningerne er fine og søde, og så er der også noget at tale med barnet om.  

Da jeg voksede op, havde tegneserier et dårligt ry og blev ikke anset som rigtig læsning. Vi er heldigvis blevet klogere og der kommer hele tiden nye titler. Flere af de store tunge klassikere bliver også illustreret, hvilket kan gøre det lettere for nogle at få de store litterære oplevelser.
Her kunne et eksempel være I morgen bliver det bedre at Karoline Stjernfelt, der handler om det royale trekantsdrama, der udspillede sig i 1700-tallets Danmark mellem kongen, hans dronning og ikke mindst kongens livlæge. Tegneserien som medie til at fortælle, giver en anden måde at vise og forklare nogle af de svære eller tunge emner, som måske kan være besværlige at beskrive kortfattet med ord alene. Hvis Stjernfelts værk interesserer dig, findes bind 2; Dronningen allerede og bind 3; Lægen er undervejs.

Nogle gange handler læsning om at lære noget nyt. Det kan være at man synes det er spændende at læse om andre menneskers oplevelser, har brug for viden om et fænomen i naturen eller måske er der en historisk opdagelse, du synes er interessant. Her kommer faglitteraturen dig til hjælp. Der er mange bøger om mange emner der bare venter på at blive læst af netop dig. Fordelen ved at læse de bøger fra biblioteket er, at du på den måde er sikker på, at er nyere viden, der bliver fortalt dig. Selv kan jeg rigtig godt lide at læse om historiske personer, hvis liv på overfladen måske ser kedeligt ud, men som alligevel har oplevet mangt og meget. En anden type faglitteratur, der ofte lokker mig, er bøger der fortæller om verden omkring mig. Det kan dreje sig om hele universet, vi er en del af men også det nære og hjemlige såsom naturen i Danmark. Her vil jeg gerne fremhæve Anders Kofoeds store bog om naturen af Anders Kofoed, der er biolog og zoolog. Med stor interesse og ivrighed fortæller han om 250 forskellige dyr og planter, som vi kan finde rundt om i Danmark alt efter årstid og geografi.

Læsning og læseforståelse er altså ikke noget der kommer af sig selv. Hverken for børn eller voksne men vi kan gøre meget for at hjælpe det på vej og endda have det sjovt samtidig.