94. indlæg - "Gysere til efterårshyggen"

Af Christina Søe Rotbøll

Lige siden jeg som tidlig teenager fik min første Stephen King roman i hænderne, har jeg været hooked. Både på ham som forfatter, men også på gysere generelt. Jeg elsker at læse om det overnaturlige, og hvis det så også samtidig kan være uhyggeligt, så er jeg solgt. Og med overgangen til efteråret, hvor vejret oftest er dyster med regn og blæst, så er der ikke noget bedre, end at sidde sikkert i sin lune stue med en varm kop kaffe, og så læse om de ting, der med lidt god fantasi kunne ske ude i det dystre vejr. Som sagt er min yndlingsforfatter inden for genren Stephen King. Han er en yderst produktiv herre, med hele 63 romaner udgivelser, og jeg har læst de fleste. Han er min absolutte yndlingsforfatter, og har været det siden jeg læste den første bog.

Jeg er dog også altid på udkig efter nye bekendtskaber, så da jeg for nogle år siden flyttede til Esbjerg og fik at vide, at der var en lokal gyserforfatter, var min nysgerrighed straks vækket. Jeg skyndte mig at finde alle bøger af Teddy Vork, og slugte dem. Hans debut var med novellesamlingen ”Hvor skyggen falder”. Jeg er normalt ikke den store fan af noveller, men Teddy Vork formår på få sider at skabe en utrolig stemning af ubehag. Han skriver om de ting, der sker der hvor skyggen falder, og det handler især om de ting, man ikke umiddelbart ser. Og så det at han også har sat handlingen i sit eget lokalmiljø Esbjerg, giver lige det der ekstra niveau. Som da jeg skød genvej gennem en park, der plejede at være en kirkegård, og det gik op for mig, at det var parken fra novellen jeg lige havde læst. I den er hovedpersonen arkitekten, der har by-fornyet parken, og hun vil finde ud af hvem det er, der går og vælter de gamle gravsten. Og lad mig bare sige, det er ikke unge mennesker, der har moret sig i en brandert.

I 2014 udgav han endnu en novellesamling ”Sprækker”, hvor han leger med ideen om, hvad der kan komme igennem forskellige åbninger, som burde have været lukket. Hans skrivestil er meget underspillet og giver en snigende følelse af gru. Det er ikke uhygge af den slags, hvor noget springer frem og forskrækker dig, men mere den der følelse af, at der er noget ude i mørket, der holder øje med dig, men du kan aldrig fokusere på det. Han vandt prisen Årets danske Horrorudgivelse for ”Sprækker”, hvilket er fuldt ud fortjent efter min ydmyge mening.

Hvis du er til mere gys og gru, så kig forbi bibliotekerne i Vejen, og se om du kan finde flere gysere rundt på hylderne og udstillingerne.

Klummen blev bragt i Vejen Avis i uge 43 i 2021