26. indlæg - "Jonathan Strange & Mr. Norrell"

Af Øjvind Fritjof Arnfred

Forestil dig England i begyndelsen af 1800-tallet. Det burde ikke være så svært nu hvor vinteren har revet de sidste blade af træerne og lagt sig som en grå kappe over hver dag.
Der er ikke meget magi at få øje på. Ikke længere. En håndfuld nørdede adelsmænd er de eneste der beskæftiger sig med den magi der var engang. Men de holder sig til teorien. Den praktiske magi er lige så stille gået tabt, sammen med ”Ravnekongen”, John Uskglass, der herskede over både menneskenes og feernes riger i middelalderens Nordengland. Nu er han ikke andet end en historie ammerne fortæller børnene foran kaminen. Og magi er reduceret til at være et historisk fag, der emmer mere af støv end tryllepulver.

Sådan er situationen da en gruppe teoretiske magikere bestemmer sig for at opsøge den mystiske Mr. Norrell, om hvem rygtet svirrer, at han er den sidste praktiserende magiker i verden. Den eneste hage er imidlertid at Mr. Norrell viser sig at være en ærekær stivstikker, som har sine egne planer med at bringe den praktiske magi tilbage. Han sætter hurtigt de teoretiske magikere fra bestillingen, som rene amatører. Den eneste lærling han tager sig, er den unge arrogante rigmand Jonathan Strange, som udviser et helt særligt talent for den praktiske magi. Men han er også en meget egenrådig ung mand.

Mr. Norrell hjælper en vigtig familie med en meget presserende sag, og snart får de to herrer adgang til de bonede gulve i regeringen. Herfra er de med til at påvirke kampene mod Napoleon på det europæiske fastland. De tryller veje frem til hæren, flytter floder og byer til strategiske placeringer, og fremmer den engelske krigslykke. Alt tegner godt for den engelske magi under Mr. Norrell og hans unge lærling, men kun på overfladen, for der begynder at komme kurrer på tråden mellem dem, og de har desuden nået at få sig et par fjender undervejs. Blandt andre en mystisk herre med hår som tidseldun og en hang til dansebal og impulsive mord.

Alt dette er en del af det spændende plot fra Susanna Clarkes enormt gode (og enormt enorme) bog ”Jonathan Strange & Mr. Norrell”. Det er en helt igennem vidunderlig bog for enhver der har hang til Victoriatiden i England og heller ikke er bleg for klat fantasy hist og pist.

”Jonathan Strange & Mr. Norrell” er en af den type bøger som vi har svært ved at finde et godt sted at stille på biblioteket. Historien henvender sig både til børn og voksne, og den har både elementer af historisk roman og af fantasy-fortælling i sig. Den er også lidt uhyggelig sine steder, men samtidigt er den både sjov og rørende. Kort sagt: En god historie, der holder længe. Det tog mig selv mere end et halvt år at blive færdig med den. Men den kan nok også sluges på noget kortere tid, særligt hvis man finder en ferie – fx en juleferie – at gøre det i. Med over 700 sider er der i hvert fald til mange timers god underholdning.

Ud over hovedhistorien om de to magikere, er bogen udstyret med et væld af fodnoter som har til hensigt at forklare eftertiden lidt om den engelske magis forhistorie. Det er et sjovt og brugbart påfund, som både er med til at gøre historien dybere i bogen, men det giver den også en helt anden bredde. Når man sidder og læser en fodnote om at ”dette er beskrevet indgående i den og dens storværk, Tractatus Magikus, side 305”, som om man læste en hvilken som helst anden historisk fagbog, så lever man pludselig med i bogens fiktive univers. Endda uden at man behøver at røre en finger.
Det er et fikst og festligt træk fra forfatterens side, som giver læsefornøjelsen endnu et lille nøk opad.
Og så er fodnoterne også med til at sørge for at ”Ravnekongen”, John Uskglass, hele tiden spøger i kulissen. Er han mon død, eller gemmer han sig bare i feernes rige? Læs den og find ud af svaret. Gerne i nærheden af en god kaminild, mens du kan høre det ruske i træerne udenfor…