119. indlæg "Kuldegysninger i foråret"

Foråret 2023 har indtil videre ikke været det forår, mange af os nok havde håbet på. På bibliotekerne har vi sat udstillinger op, der inspirerer til at gå i skoven, i haven og ud i solen. Men vinteren har holdt ved, og jeg har fra mit togvindue kunnet skue ud over funklende snelandskaber på min vej til arbejde. Heldigvis er vintervejr jo læsevejr, så helt utilfreds har jeg ikke været.

Faktisk har vejret stor indflydelse på min læsning. Måske kender du det fra dig selv? Måske er der en bestemt slags bøger, du mest læser om sommeren. Eller en forfatter, der passer perfekt til vinterferien. Mine somre er dominerede af humoristiske og realistiske fortællinger, mens mine vintre består af de dystre historier. Der er noget helt særligt ved at læse en gyser, en krimi eller en dystopisk science fiction imens det er mørkt og koldt udenfor. Det er som om, det er lidt nemmere at få kuldegysninger, lidt nemmere at tænke på, hvad der mon gemmer sig ude i mørket. Derfor gør det faktisk ikke noget, at vinteren er fortsat lidt endnu, for jeg begraver mig gerne fortsat i det dystre og urovækkende.

Jeg kender heldigvis mange læsere, der lever hele deres læseår i det dystre univers. Læsere, der sluger den ene krimi og thriller efter den anden og derfor kan komme med utallige anbefalinger, når jeg er på rov efter min næste kuldegysning. En omgangskreds med mangfoldig smag i bøger er guld værd, og jeg gør mit bedste for at få læst nogle af de bøger, som mine venner og familie anbefaler. Selv hvis bogen ikke lige var noget for mig, får vi som regel nogle sjove, spændende og anderledes snakke ud af det.

For eksempel anbefalede jeg sidste år ”Bird Box” af Josh Malerman til en veninde. Bogen handler om kvinden Malorie, der skal finde ud af at overleve, da verden bliver angrebet af et monster. Er monster, som man ikke må se på, da man så straks går fra forstanden. Det er en bog om at beskytte sin familie, om samfundssammenbrud og om hvor stærkt håb kan være. Og min veninde kunne overhovedet ikke lide den. Det er vildt at tænke på, at hun slet ikke kunne se det spændende i bogen, når den skræmte mig fra vid og sans. Men vi fik en god samtale ud af det, og ”Bird Box” er til dato én af de mest uhyggelige læseoplevelser, jeg har haft.

For mig behøver uhygge ikke altid at handle om monstre og mordere. For tiden er jeg optaget af fortællinger, der skildrer foruroligende miljøer og de mennesker, der lever (og overlever) i dem. Her kan jeg for eksempel nævne ”Grundvold” af Rachel Röst. Det er en fortælling, der følger en ung piges opvækst i en mormonsk familie i Urbanplanen på Amager i 1980’erne. Rachel Röst er selv opvokset i det miljø, hun skriver om, og det kan mærkes i bogen, der er både rå og omsorgsfuld. Måske vil jeg gå på udkig efter en anbefaling på en thriller som det næste. Jeg tror godt lige, jeg kan nå en sidste rislen ned ad ryggen, inden det bliver rigtigt forår.