123. indlæg "Håbet er lysegrønt"

af Mette Schjødt-Pedersen

Hører du til dem, der ligesom mig synes, at de seneste år har været lidt rigeligt kaotiske? Så kan du måske have glæde af at læse nogle bøger, der handler om emnet håb eller er håbefulde.
Jeg har lige læst Jane Goodalls bog ’Håbets bog: en overlevelsesguide til mørke tider’. Jane Goodall er én af de mest anerkendte naturforskere i verden.

I ’Håbets bog’ viser hun læseren en konstruktiv vej gennem kriser, så vi kan bevare håbet.
Hun definerer håb, som det vi ønsker skal ske, men også skal være indstillede på at arbejde hårdt for at få til at ske. Hun nævner klimakrisen som eksempel. Her håber vi, at det ikke er for sent at ændre tingenes tilstand – men vi ved også, at denne ændring ikke vil ske, hvis vi ikke handler.
ifølge Jane Goodall er håb ikke en følelse, men en kraft og et redskab, og hun nævner, at forskningen i håb har fundet frem til fire elementer, der er essentielle for at opretholde en fornemmelse af håb i vores liv og måske også i verden: Vi er nødt til at have realistiske mål, vi kan forfølge og realistiske veje til dem. Derudover har vi brug for tillid til, at vi kan opnå disse mål og for støtte til at hjælpe os med at overvinde modgang undervejs. Hun kalder det ”Håbets cyklus”.
Jane Goodall har mødt megen modgang i livet, men hun nævner 4 grunde til sin håbefuldhed på egne og klodens vegne: Menneskets forbløffende intellekt, naturens modstandskraft, ungdommens styrke og menneskets ukuelige ånd.
’Håbets bog’ indeholder mange eksempler på, hvad vi hver især kan gøre for os selv og kloden, og Jane Goodall understreger, at det styrker håbet, når vi handler, selvom det kun er små ting, vi gør.


Jeg vil også lige nævne disse eksempler på bøger, som du kan låne på biblioteket om emnet.
’Håb (Tænkepauser) af Bertel Nygaard, ’Mellem frygt og håb: 18 forfattere og tænkere om eksistens i det 21. århundrede’, ’Hvor der er håb: fra teori til sundhedsfaglig praksis’, ’Håb: et forsvar for fremtiden’ af Kristian Leth, ’ Det gode menneske: hvorfor der er håb for menneskeheden’ af Rutger Bregman, ’ Håb og handling i en kriseramt verden: eksistentielle samtaler med 16 internationale forfattere og tænkere’, ’Forsøg udi håb: hvad præster ved om kaos’ af Amalie Langballe, ’Ikke mere at miste: en kvindes kamp for at befri sig selv, sine børn og sit land’ af Leymah Gbowee, ’Lyset i os alle: at finde håb og styrke i svære tider’ af Michelle Obama og ’Hovedet i himlen og fødderne på jorden’ af Carolyne Kaddu Rasmussen.
Disse og Jane Godalls: ’Håbets bog’ får mig til at tænke: ja, håber er lysegrønt, ligesom det forår vi oplever netop nu.