125. indlæg "Mor"

af Christina Frøkjær

At være mor er hårdt arbejde, og derfor fejres mødre hvert år anden søndag i maj. Det betyder, på søndag er det Mors dag.

Sådan har det været i Danmark siden 1929, hvor den tidligere soldat Christian Svenningsen tog ideen med sig fra sine år i Amerika, hvor dagen har været fejret lige siden 1907. Mange mødre bliver fejret med blomster, chokolade og ikke mindst at holde fri fra de mange opgaver, der ofte hører til moderrollen. Der er de, som har ikke lyst til at fejre Mors dag fordi de synes det er blevet for kommercielt og det kan der være noget om. Før pandemien omsatte blomsterhandlerne for over 80 millioner kr. på Mors dag. Grundlæggeren for dagen, Anna Jarvis, var på sin ældre dage enig med kritikerne. Hun syntes der var blevet for stor fokus på gaver og indkøb af blomster og for lidt mindehøjtidelighed og fejring af det hårde arbejde mødre udførte dag ud og dag ind.

Også i litteraturen har moderrollen en stor indflydelse og på biblioteket kan du finde mange titler, som omhandler det at være nogens mor eller det at have en mor.  En af de nyere titler er Olga Ravns Mit arbejde. Bogen handler om forfatteren Anna, der efter have født et barn, mister sin plads i verden. Hun flytter med sin svenske kæreste, Aksel, og deres lille søn til Stockholm. Mod deres vilje falder det unge par hurtigt ind i gamle kønsroller og de flyder fra hinanden. Anna reagerer med angst over sit overforbrug af både shopping og onlinenyheder. For at overleve det hele vender hun sig mod bøgerne. Hun både læser og skriver sig til rette i livet igen. Mit arbejde handler om både fødselsdepression, husholdning og shopping. Ravn formår gennem mange forskellige litterære former at udforske forholdet mellem moderskab og skrift og hvordan man kan elske det liv, der er så nyt og skræmmende, når der føjes et lille barn til.

Lige når vi har vænnet os til, vores børns afhængighed af os, begynder de små poder at løsrive sig fra os. Det er måske ikke så stor en livsomvæltning, som deres fødsel er for os, men det er stadig voldsomt. Der er heldigvis stadig råd og vejledning at hente på biblioteket, og en af mulighederne for dette, kunne være Julia Lahmes Det er bare en fase. For hvad stiller vi egentlig op, når ens lille barn pludselig ikke længere er så lille mere, men en selvstændig, identitetssøgende og udfordrende teenager fyldt med hormoner og trang til at trodse imod os? Det er, hvad Lahme sætter ord på i denne bog. Hun er både kærlig, personlig og eftertænksom i bogen om familiens forandringer, når vores børn går fra små til unge.

Ikke alle mødre, er det på traditionel vis. Nogle mødre bliver det gennem nye partnerskaber, nogle bliver plejemødre og andre igen bliver adoptivmødre. Alle roller bærer hver deres svære opgaver. Iben Mondrup har skrevet en helt igennem hjerteskærende fortælling om netop forholdet mellem adoptivmor og -søn. I Mondrups Vittu, møder vi den femårige Vitus, der adopteres af Alice og Stig. Alice bliver dybt fascineret af Vitus og hans grønlandske baggrund og vil gøre alt for at afhjælpe hans sorg og ar over fortiden. De to knytter et dybt bånd gennem omsorg og leg, men det udvikler sig i en dyster retning og grænserne mellem de to bliver flydende og en afhængighed opstår mellem dem.  

At være mor er altså alt andet end nemt, enkelt eller altid lykkeligt og derfor er der, i mine øjne, stadig rigtig god grund til at fejre alle mødre, uanset hvilken form de måtte have, både på søndag og alle andre dage i året.