169. indlæg "Når hjernen rystes"
Foråret har ramt Danmark, og jeg nyder den daglige cykeltur enten til banegården, ned til stranden eller ud i livet med gode venner. Jeg har imidlertid altid en stemme i baghovedet, som siger ”pas nu på”. Det skyldes, at en god veninde for snart mange år siden væltede på sin cykel. Hun havde cykelhjelm på og kom på skadestuen for at blive tjekke ud. Lægerne mente ikke der var sket noget alvorligt med hende. I dag er hun imidlertid stadig voldsomt påvirket af den hjernerystelse, hun fik. Hun har mistet sit job, får det skidt af at kigge ind i en computerskærm for længe og har haft problemer med at læse bøger.
Som veninde har det været vanskeligt at forstå, hvor meget hjernerystelsen har ændret hendes hverdag, og hvor mange begrænsninger, det har lagt på hendes liv. Første gang jeg fik et glimt af min venindes kampe, var da jeg læste postkortromanen Hjerneskælv af Zenia Johnsen.
Hjerneskælv
Man har travlt, er på vej ud ad døren for at mødes med nogen i biografen, men så falder man ned af trapperne og slår ens hoved ind i væggen, og nu er ingenting som før. Pludselig har man en hjernerystelse, en hjerneskade, et hjerneskælv. Pludselig er man ikke så meget et menneske.
Romanen er skrevet som små postkort-notater, der sætter fokus på de små, men uoverskuelige problemer i hverdagen - tilsat et drys af humor og varme. Roman kan læses som små postkort fra en kvinde, der forsøger at finde hjem til sig selv. Den sætter fokus på håbløsheden i ikke at føle, at man får det bedre, og at sundhedssystemet har opgivet én. Den handler om at gå fra at være en arbejdende, læsende og skrivende kvinde til at græde over, at man ikke kan finde sin müsli i Føtex.
Johnsen skriver intet i sin lille roman, som min veninde ikke allerede har fortalt mig om at have langtidsmen fra en hjernerystelse. Johnsen formidler det imidlertid på en måde, der rammer lige i sjælden. F.eks. når hun beskriver det at gå fra at læse litteratur til at lytte til den. Forfatterinden lider selv af senfølger fra en hjernerystelse og kæmper sig stille og roligt tilbage ind i litteraturen og verden.
Udover de små fine tekstglimt ind i livet som hjerneskadet, er romanen fuldt med en masse små naturbilleder, som skaber en perfekt baggrund for resten af romanen. Bogen tager mindre end én time at læse, men vil sidde i jeres hjerter lang tid efter, I lukker bogen.
Er man mere til lydmedier vil jeg anbefale DR’s podcast Faldet, som i fem afsnit belyser, om vi i Danmark er gode nok til at behandle personer med længerevarende hjernerystelser? Her følger lytteren Mads Ellesøe, som i to år har kæmpet med følger fra en hjernerystelse, og som med kun et 14-dagsophold ved specialister i USA er sluppet fra næsten alle eftervirkninger.