81. indlæg - "Det ydre betyder meget"
Vi hører ofte, at det er det indre, som tæller, og det er også rigtigt. Både hvad angår mennesker og bøger. Men det ydre, må vi nok erkende, har også en masse at sige. Er det hele gråt i gråt, eller er der sol og store smil?
Nu har vi lagt mundbindene til side og kan igen se hinandens ansigter. Vi kan lettere se, når vi smiler til hinanden. Det gør det så meget lettere at kommunikere med hinanden igen. Vi kan derfor lettere aflæse, hvordan den, man taler med, har det. Er han/hun sur eller glad? Trænger han/hun til et kram, eller skal jeg gå i en stor bue udenom?
Det er jo vores måde at læse hinanden på. Kropssproget. Ansigtsmimik. Den lynhurtige beslutning om, hvordan kollegaen har det i dag. For en meget stor del af menneskers kommunikation er nonverbal. Vi aflæser lynhurtigt hinanden og drager vores konklusioner. Den beslutning træffer vi ofte indenfor de første få sekunder vi er sammen med et andet menneske.
Det samme gør sig gældende for bøger. Når vi går forbi en reol på biblioteket, er vi lynhurtige til at fælde dom over en bog. Er forsiden for kedelig, så skal der mere til, før vi låner den med hjem. Eller er det en forside der udstråler hygge, romantik eller action?
Jeg ved godt, at det er subjektivt, hvad vi synes er spændende, og hvad vi ikke bliver fanget af. Men vi kan vist godt blive enige om, at en roman med klare farver og et spændende billede fanger mere end en ensfarvet grå forside med sort titel.
Og så kan man jo alligevel blive glædelig overrasket af indholdet, hvis man tager den grå bog ned fra hylden. Måske bogen er rigtig spændende, så man slet ikke kan slippe den igen.
Jeg vil anbefale dig en roman, som det kan betale sig at låne hjem på trods af den lidt kedelige forside.
Hendes blå øjne
Lisa Hågensen ”Hendes blå øjne” er en af den slags bøger. Forsiden er mørk og dyster. Det svarer for så vidt godt til bogen, men det viser sig også at være en spændende bog. Lidt en krimi, men også med en pæn portion humor. Men det ved man jo først, når man har læst den.
Bogen handler om bibliotekaren Ralli, der glæder sig til ferien i sit nyindkøbte sommerhus, men glæden forsvinder snart, da der sker mystiske ting i lokalområdet. Men da hun finder Olofson død i søen, sætter Ralli sig for at opklare sagen. Godt hjulpet af veninden og kollegaen Ylva, går Ralli i gang med opklaringen. Men det bliver snart lidt for farligt for de to kvinder.
Samtidig med denne fortælling, er der også fortællingen om heksen Kersti der blev tortureret og brændt på bålet i 1600-tallet. Hvordan hænger det sammen med det, som sker i nutiden?
Det er en god solid fortælling med underliggende humor, som gjorde, at jeg smålo for mig selv, da jeg læste den. Der er skæve karakterer og pudsige fortællinger, men som et hele, så er det en dejlig bog, som varmt kan anbefales. Der er også en bog mere om Ylva og kollegerne, og den er lige så god.
Men tænk over det næste gang du går gennem biblioteket og kigger på én for dig lidt kedelig forside. Måske vil du blive glædeligt overrasket, når du sætter dig og begynder at læse bogen.
Klummen blev bragt i Vejen Avis i uge 30 i 2021.